Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

Kristen spiritualitet BK sep'08

Spørg om kristen spiritualitet

Her kan du få svar på spørgsmål om bøn, kristen meditation, kirkens mystiske tradition, samtale med Gud eller at høre Guds stemme. Ole Skjerbæk Madsen svarer også gerne på spørgsmål omkring kirkens forhold til holistisk og alternativ livspraksis og livsforståelse (krop, sjæl og ånd) og om nogle af de mere kontroversielle spørgsmål, som ofte synes at skille kirke og nyåndelighed omkring spirituelle erfaringer og spørgsmålene om liv og død og åndelige væsener.

 

Ole Skjerbæk Madsen

er præst i folkekirken og ansat i missionsselskabet Areopagos.

Han arbejder med I Mesterens Lys (IML), som mange har mødt på messerne; hvert år modtager flere hundrede messegæster og udstillere forbøn i IMLs stand.

På Mystikkens Univers er IML en del af det store kristne torv for enden af KB-hallen.

Send dit spørgsmål til messer@daninfo.dk

Læs mere på www.imesterenslys.dk  og www.areopagos.org

Spørgsmål

Hej

Hvad sker der i min åndelige udvikling lige nu?
 
Jeg går fra at have dybe meditationer, hvor jeg ser mig selv på Jesus tid, værende tilstede ved hans korsfæstelse og være med til at vaske ham efter nedtagelsen og et tydeligt savn efter en dreng på ca. 10, der hedder Daniel til fuldstændig at miste troen på noget som helst på grund af ting, der sker i mit ydre liv omkring mænd og arbejde.
 
Jeg håber I kan hjælpe mig på vej. Vil være glad hvis I vil give mig besked, hvis jeg er en af de heldige, der bliver offentliggjort.
 
Kærligst Jonna

Svar

Kære Jonna

Det virker som en voldsom og dyb åndelig proces, du er inde i. Det er sikkert ikke muligt at give dig et svar, der løser alle spørgsmålene i dit liv netop nu. Det vil sikkert være godt at få en samtale med en erfaren sjælesørger / præst i nærheden af, hvor du bor og bede sammen med hende eller ham.

Jeg tror, at der ligger et håb netop gemt i de oplevelser af korsfæstelsen og omsorgen for Jesu legeme efter nedtagelsen af korset. I den situation, som disciplene, Jesu mor og Maria Magdalene var i dengang, har der været stor smerte, oplevelse af et ufatteligt tab, og de har vel også været ved at miste troen på noget som helst. Derfor samlede de sig om at forberede Jesu legeme til graven med stor omhu og omsorg.

Når du i meditationen søger ind til korset, kunne du måske se dig selv sammen med Maria og Johannes ved korsets fod. Sorgen, smerten er der stadig. Du er der også med dit savn efter Daniel. Som du står der ved korset, opgiver Jesus Ånden, og i det udtryk ligger, at Jesus i sin udånding giver Ånden videre – og det gør han der ved korset til Maria, Johannes og dig. Jesus udånder midt i sin lidelse og smerte og i sin død Livets Ånd, Helligånden fra korset og ind i dit hjerte.

Når du derefter sidder med hans legeme efter nedtagelsen af korset, er håbet med i al den omsorg og kærlighed, hvormed du bereder hans legeme til graven. Livets Ånd, udåndet fra korset, er i dit hjerte, og du ved, at du vil erfare opstandelsen og heling af ethvert tab og savn.

Lad os bede denne bøn sammen:
Jesus, jeg har set dig i din lidelse og smerte. Jeg har siddet med dit legeme, nedtaget fra korset. Du kender mine savn, min smerte og den truende håbløshed. Men du er ikke bare død og begravet, du er opstanden! Lad mig erfare dit nærvær, se ind i dine øjne og møde din kærlighed og din opmærksomhed. Helbred min sjæls sår og gør mit hjerte helt. Lad mig finde livsmodet på ny og se livets lys i mørket. Jeg lægger mit liv i dine hænder.

Hvis du er i København under Mystikkens Univers er du også velkommen til at opsøge ”I Mesterens Lys” og få en samtale og bede med en af medarbejderne.

Du ønskes Guds fred og alt godt,
Ole

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk