Spørg Tusmelda
 |
Her kan du få svar på spørgsmål om magi, hvordan kan du lave et ritual, som kan tiltrække det, du ønsker. Hvilke farver, urter og krystaller kan forstærke dine evner og være med til at opfylde dine behov. Du kan også få besvaret spørgsmål, der handler om ånder og hvordan du kan leve med dem.
Du kan få hvid magi, ingen besværgelser eller formularer der kan bruges mod andre. Jeg arbejder kun med lyse energier dvs. med og i kærlighed.
Dine personlige karaktertræk og evner ligger omkring din aura, så du kan også sende et billede med og få besvaret spørgsmål om dine evner. Billederne vil ikke blive vist på hjemmesiden. Du vil ikke få en dybtgående analyse af dine evner, men et hurtigt overblik over hvilke du har brug for i den nærmeste fremtid. |
Send dit spørgsmål til messer@daninfo.dk
Se mere om Tusmelda på www.tusmelda.dk
|
Spørgsmål til Tusmelda
Hej Tusmelda
Jeg går stadig og venter på kærligheden - 15 år efter min skilsmisse - er der en på vej til mig, eller i det hele taget??
Skal jeg blive boende hvor jeg bor??
og vil jeg klare mig økonomisk når jeg engang skal det - selv om jeg ikke har så meget at gøre med??
Det var 3 store spørgsmål - men jeg ved du er meget klar i spyttet så jeg sætter min lid til dig en gang til...
Stort knus og mange kærlige hilsner
Ulla
Svar
Hej Ulla
Jeg tror ikke du bliver boende på længere sigt. Det ser ud som om du flytter om ca. 1 – 1 ½ år, og din økonomi vil altid ligge sådan lige deromkring hvor du klarer dig og altid har til dagen og vejen, men ikke så der er plads til de store armbevægelser.
Der er kærlighed til dig, men det ene tilbud du får ser ikke ud som om du er interesseret i (dog er elskov vel ikke at foragte) – men senere kommer der en, som du gerne vil have, og som også er rigtig for dig.
Jeg kan ikke se tidshorisonten på kærligheden, det ser ud som om du får det første tilbud omkring jul i år og det næste kommer først engang til næste år, jeg har svært ved at se om det er forår eller sommer, men det er før bladene falder af igen. Dvs. før det bliver efterår.
Kærlige hilsner fra Tusmelda
Nu hvor bladene falder, er det tid at finde alle stearinlysene frem, hygge og varme trøjer.
Tusmelda
er født i 1958 og har siden barnsben set ånder og tydet aura, samt arbejdet med krystaller, urter og healing. I 2003 sprang Tusmelda ud af kosteskabet og startede sit firma Tusmelda.
Tusmelda er kendt for sin påklædning som heks, når du møder hende som foredragsholder eller på en messe/festival. Hun holder foredrag over hele landet og har deltaget i mange af vores messer.
Udover klienterne som er spredt over hele landet, underviser hun bl.a. i hexerier samt afholder en uddannelse som naturlig auratyder og healer. Her bygges der videre på elevernes naturlige anlæg. Hun har bl.a. elever fra Tyskland.