Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

Tusmeldas brevkasse jan.2009

Spørg Tusmelda

 

Her kan du få svar på spørgsmål om magi, hvordan kan du lave et ritual, som kan tiltrække det, du ønsker. Hvilke farver, urter og krystaller kan forstærke dine evner og være med til at opfylde dine behov. Du kan også få besvaret spørgsmål, der handler om ånder og  hvordan du kan leve med dem.

Du kan få hvid magi, ingen besværgelser eller formularer der kan bruges mod andre. Jeg arbejder kun med lyse energier dvs. med og i kærlighed.

Dine personlige karaktertræk og evner ligger omkring din aura, så du kan også sende et billede med og få besvaret spørgsmål om dine evner. Billederne vil ikke blive vist på hjemmesiden. Du vil ikke få en dybtgående analyse af dine evner, men et hurtigt overblik over hvilke du har brug for i den nærmeste fremtid.

Send dit spørgsmål til messer@daninfo.dk

Se mere om Tusmelda på www.tusmelda.dk

Spørgsmål til Tusmelda

Kære Tusmelda

Jeg vil høre om du kan hjælpe mig med et ritual og /eller urter i forhold til ønske om at blive gravid? Kan du anbefale mig en bog om urter

Håbefulde hilsner
Anette

Svar

Kære Anette

Der er to krystaller, jeg har brugt med held for at styrke graviditet – månesten og solsten (eller karneol).

Det du har brug for er et frugtbarhedsritual. Du kan fremstille et af følgende  ingredienser:

Rose (for afslapning) Lilje eller iris for kraft, efeu for kærlighed, omsorg – og så vil jeg lægge et løg ved. Det er ligegyldigt om det er et blomsterløg eller et spiseløg.

Følgende Runer: Berkana, Wyn og Peord – du kan finde dem inde på min hjemmeside, eller ved at søge på runer på nettet.

Krystaller: månesten og solsten, eller karneol.

Farver/Lys/perler: Kobber, orange og mørkerødt.

Vil du binde en krans kan du bruge kobber, mørkerød eller orange bånd.
Du kan også tage en lille skål vand med i ritualet og en lille smule jord, vælg rigtigt jord, ikke pottejord – meget gerne fra skoven (evt. med lidt mos).
Symbolikken handler om vækst/grøde – og du skal bruge lys, vand og jord – de tre elementer som skal til for at få ting til at gro.

Du vælger selv udformningen af dit ritual, mens du binder det eller samler det beder du universet om hjælp – samler tingene på et smukt fad eller en tallerken, tænder dit lys og husk at lyset ikke må pustes ud men skal slukkes med fingrene eller med en lyseslukker af en art. Røgen skal altid stige op. Dit ritual vil have styrke i ca. 3 måneder, derefter kan du fremstille et nyt.

Jeg kan godt lide at samle tingene i en krans- eller i en skål, men der er stor forskel på hvordan den enkelte har det med det.

Jeg har selv en del forskellige urtebøger, det kommer jo lidt an på hvad du præcist skal bruge oplysningerne til. Politikens bog om urter er en god begynderbog, Danni Druehylds bog er heller ikke dårlig, den har jeg selv brugt en del. Jeg har fundet nogle gode urtebøger via antikvarnet.dk. Nogle af dem omhandler pasning og pleje og brug, andre er mere specifikke. Jeg har også skrevet en bog som mine kursister får på kurset magi og urter, indtil videre printer jeg den selv og samler den med en blød spiral ryg, den handler kun om urternes helbredende og magiske virkning.

Kærlige hilsner fra Tusmelda


Tusmelda

er født i 1958 og har siden barnsben set ånder og tydet aura, samt arbejdet med krystaller, urter og healing. I 2003 sprang Tusmelda ud af kosteskabet og startede sit firma Tusmelda.

Tusmelda er kendt for sin påklædning som heks, når du møder hende som foredragsholder eller på en messe/festival. Hun holder foredrag over hele landet og har deltaget i mange af vores messer.

Udover klienterne som er spredt over hele landet, underviser hun bl.a. i hexerier samt afholder en uddannelse som naturlig auratyder og healer. Her  bygges der videre på elevernes naturlige anlæg. Hun har bl.a. elever fra Tyskland.

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk