Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

Spirituel brevkasse - juni 2009

Spirituel brevkasse

I denne brevkasse vil Maya Fridan besvare spørgsmål der er relateret til de teoretiske og praktiske sammenhænge omkring spiritualitet - sammenhænge i arbejdet med og for den åndelige verden. Personlige oplevelser eller spørgsmål af generel karakter. Du kan have haft en spirituel oplevelse, som du ikke rigtig kan forstå sammenhængen i og ønsker at få en forklaring.

Du kan altså her få besvaret spørgsmål af mere bred karakter omkring clairvoyance, spiritualitet, medialitet, åndelige hjælpere, afdøde, den åndelige verdens forståelses rammer mv.

Jeg vil hver måned udvælge 4-6 spørgsmål, som jeg vil se frem til at besvare her i brevkassen ud fra egne personlige erfaringer og teoretisk viden.

Jeg giver ikke personlig clairvoyance i denne brevkasse.

Maya Fridan

Er bl.a. uddannet clairvoyant, medie, healer, regressionsterapeut og nlp-terapeut.

Jeg har deltaget i mange forskellige kurser og uddannelser inden for det spirituelle og har siden teenageårene læst bøger inden for emnet.

Jeg arbejder til daglig med klienter, foredrag/ klarsynsdemonstrationer og er leder af "Clairvoyanceskolen v/Maya Fridan", hvor jeg uddanner og træner personer som har iboende clairvoyante evner til at kunne anvende disse evner praktisk i hverdagen.

Se mere på www.maya-fridan.dk

Spørgsmål til Maya

Hej Maya!

Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle oplevelser, jeg havde for nogle år siden. Jeg er 18 i dag - jeg var omkring 11-13 år, da jeg havde oplevelserne.

Da jeg var yngre, kunne jeg se ånder - det kan jeg ikke mere, da jeg blev meget bange, når jeg så dem.

Mit første spørgsmål går ud på: Var der en særlig grund til, at ånderne smilede til mig, hver gang jeg så dem?

Mit andet spørgsmål: Kan det lade sig gøre for mig at genoprettekontakten igen, når jeg ved, at jeg ikke længere behøver at være bange for dem?

Mvh Ditte

Svar

Kære Ditte!

Ånderne smilede til dig for at gøre dig tryg og fortælle dig, at de ville dig noget godt. Det har sandsynligvis været dine åndelige vejledere, som har villet fortælle dig, at du ikke var (er) alene og det kunne sagtens tænkes, at du måske netop følte dig meget alene i netop den periode af dit liv? Det er meget almindeligt, at folk lukker helt af for kontakten, som du beskriver det, fordi man bliver forskrækket. Det er ikke den åndelige verdens intentioner at forskrække dig.

Det er absolut muligt at få åbnet op for kontakten igen, men jeg vil kraftigt anbefale, at det sker under professionel vejledning. Dine evner for at se ind i den åndelige verden, er ikke forsvundet, men blot lukket ned mere eller mindre midlertidigt - dvs. du har et valg. Som udgangspunkt kan du også selv bevidst tale til dem og fortælle, at du er parat til at kommunikere med dem - det sker via indre tanke kommunikation. Jeg vil anbefale, at du læser bøger omkring disse emner, da det er med til at give dig en mere teoretisk viden og forståelse. Læs evt. også ”Spørg dine guider”, Borgens Bogklub.

Kærlig hilsen

Maya Fridan

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk