Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

Tusmeldas brevkasse august 2009

Spørg Tusmelda

 

Her kan du få svar på spørgsmål om magi, hvordan kan du lave et ritual, som kan tiltrække det, du ønsker. Hvilke farver, urter og krystaller kan forstærke dine evner og være med til at opfylde dine behov. Du kan også få besvaret spørgsmål, der handler om ånder og  hvordan du kan leve med dem.

Du kan få hvid magi, ingen besværgelser eller formularer der kan bruges mod andre. Jeg arbejder kun med lyse energier dvs. med og i kærlighed.

Dine personlige karaktertræk og evner ligger omkring din aura, så du kan også sende et billede med og få besvaret spørgsmål om dine evner. Billederne vil ikke blive vist på hjemmesiden. Du vil ikke få en dybtgående analyse af dine evner, men et hurtigt overblik over hvilke du har brug for i den nærmeste fremtid.

Send dit spørgsmål til messer@daninfo.dk

Se mere om Tusmelda på www.tusmelda.dk

Spørgsmål til Tusmelda

Hej med dig
 
Jeg medsender et foto af mig selv. Hvilke energier og evner har jeg og vil jeg komme til at bruge dem? Har på fornemmelsen, at jeg har nogle, vil jeg blive mere modtagelig/åben omkring disse?
Har du et godt råd omkring dette?
Og så lige......jeg har stadig drømmen og håbet på at møde den rigtige ...... så møder jeg snart manden, jeg skal blive gammel med. Jeg er 53 år.

Med venlig hilsen og tak
Kirsten

Svar

Hej Kirsten

Der står faktisk tre mænd i baggrunden af dit billede, så du får da lidt at vælge i mellem. Jeg må ikke fortælle dig mere om mændene, for du skal selv have lov til at vælge, den der er rigtig. Du opdager hurtigt, hvem af dem det er, så lad være med at gå i ”panik” bare følg dine indskydelser og nyd livet undervejs i processen.
Jo mindre du søger den ægte kærlighed, jo nemmere finder den vej til dig.
Jeg ser nysgerrighed, evnen til at føle med andre, vejledning (pas på det ikke bliver rådgivning omkring dig) - det kunne være noget med tarotkort, så du også har et konkret redskab i hænderne.
Du kan blive bedre til at åbne for dine evner ved at lave denne vejrtrækningsøvelse:
Sid eller stå afslappet - træk vejret helt ned i maven, dybt og inderligt. Flyt fokus ned i dine fødder og mærk hvordan de opfører sig som rødder i takt med din dybe vejrtrækning, de folder sig ud og bliver til rødder, der borer sig ned i jorden. Her suger de energi og næring som forsætter op gennem din krop til hovedet. Her begynder din åndelige energi at brede sig ud som en trækrone og oppefra vil du blive badet i lysenergi som giver din åndelighed næring.
Bliv i dette energibad i 8 - 10 åndedrag og vend derefter langsomt tilbage til dagligdagen. Med tiden kan du lave øvelsen på 2-3 åndedrag = 10 til 30 sekunder.

Jeg bruger selv denne øvelse mellem 20 - 30 gange dagligt, den bevarer jordforbindelsen og sikrer at jeg hele tiden får tilført den energi, jeg skal bruge på mig selv og mit arbejde. Den åbner for dine åndelige kanaler og giver dig både energi og ro.

God fornøjelse både med kærligheden og hvad du vil bruge dine evner til.
Kærlig hilsen Tusmelda 


Spørgsmål til Tusmelda

Hej Tusmelda

Min store søn døde sidste år i juli måned, blev kun 36. Kan du se om han har det godt der hvor han er.

Hvem er mine åndelige vejledere?

Jeg sender et billede med.
 
Mange hilsener Monike

Svar

Hej Monike

Der er ingen tvivl om at din søn har det godt, han er ved at komme videre i den åndelige verden, det ser ud som om han lige nu forbereder sig på sin næste opgave (nye liv).

Jeg kan kun se en af dine hjælpere, det er en høj kvinde som har en lang mørk kjole på. Hun arbejder tilsyneladende med overvågning af husligt arbejde, hun har et stort nøgleknippe hængende ved sit bælte. Kjolen ser ud til at være fra midten/slutningen af 1700 tallet.  Jeg tror vi er et sted i England, det kan være på et stort gods. Når hun færdes ude er der meget blæst omkring hende (hedelandskab måske, der er ikke så mange træer men klipper og blæst) Hun er ca. 50 år, knude i nakken, virker streng men retfærdig. Hun går meget op i renlighed, punktlighed og orden - hun er meget loyal, jeg tror ikke hun er gift, men jeg er sikker på, at hun har været det - regelmæssig kirkegænger (morgenmesse, mon ikke hun er katolik).
Det kan også være et hotel hun mere eller mindre bestyrer. Der kommer i hvert fald mange gæster, hvor hun er, men hun har ikke noget med penge at gøre, så det er ikke hendes eget.
Hun har et godt omdømme, piger bliver introduceret for at arbejde under hende og det er en ære at arbejde under hende. Hendes ansigtstræk er meget markerede, hun er ikke radmager men der er ikke meget fedt på kroppen, hendes største fornøjelse er at tage skoene af og hun ryger muligvis cigar.
Sparsommelig men ikke kedelig, hun har sikret sin alderdom - det ser ud som om det er skrevet ind i ansættelsen, at hun skal have overdraget et lille hus efter tjenesten. Der er ikke en frue over hende, men en yngre mand er arbejdsgiver. Der er ikke meget spræl over hende, men en stille humor og en hverdagsglæde. Et af hendes valgsprog er noget i stil med at smøge ærmerne op og tage fat.

Kærlig hilsen Tusmelda


Spørgsmål til Tusmelda

Jeg drømmer klart og tydeligt frem i tiden, men jeg kan ikke rigtig bruge det til noget, men det må være noget i fortiden som skaber et billede af fremtiden.
Kender du noget til det?

Eller hvordan kan jeg styrke den evne?
Jeg ved at selleri og kamilleblomst styrker drømmen meget, ja selleri kan næsten være som et drømmerumskib, vis det bruges rigtigt. Som en gudehat er selleri

Svar

Kære Selleri?

Jeg drømmer mig ikke til billeder af fremtiden.

Når jeg taler med folk, læser en mail eller snakker i telefon kommer billederne bare frem.

Jeg har ikke oplevet at noget jeg har spist eller drukket har hjulpet mig. Det eneste jeg kan sige med sikkerhed er at spiritus stopper for mine evner.

Jeg har styrket min egen evne ved at leve i harmoni. Er jeg ikke selv i balance bliver min evne svagere.

Krystaller som ametyst, månesten og bjergkrystal kan forstærke min harmoni og derved forstærke mine evner.

Kærlig hilsen Tusmelda


Spørgsmål til Tusmelda

Hej Tusmelda

Jeg er en enlig mor som er ved at være desperat efter at få at vide om jeg ikke snart finder kærligheden. jeg har været alene i 2 år og mangler virkelig en at dele livet med.

Og vil også gerne vide om jeg muligvis få flere børn.

mvh Linda

Svar

Hej Linda

Indenfor det næste år vil du møde en mand, som du i første omgang ikke synes passer til dig, men kig alligevel bag facaden.

Du er det værd - og det er han også.

Han er ikke den type du normalt forelsker dig i, men der er meget mere i ham end du tror.

Nogle gange er den ægte soulmate så forskellig fra vores drømmebillede at det er svært at tro det er kærlighed, men giv det alligevel en chance.

Tro på det, men lade være med at jage lykken, den kommer af sig selv.

God fornøjelse Tusmelda


Tusmelda

er født i 1958 og har siden barnsben set ånder og tydet aura, samt arbejdet med krystaller, urter og healing. I 2003 sprang Tusmelda ud af kosteskabet og startede sit firma Tusmelda.

Tusmelda er kendt for sin påklædning som heks, når du møder hende som foredragsholder eller på en messe/festival. Hun holder foredrag over hele landet og har deltaget i mange af vores messer.

Udover klienterne som er spredt over hele landet, underviser hun bl.a. i hexerier samt afholder en uddannelse som naturlig auratyder og healer. Her  bygges der videre på elevernes naturlige anlæg. Hun har bl.a. elever fra Tyskland.

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk