Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

De flyvende ænders Måne - 2009

Månedens shamanistiske råd - Oktober 2009

Af Shamagic, Lene og Søren

Fuldmånemeditation i De flyvende ænders Måne

D. 23. september – 23. oktober.

Kraftdyr: Ravnen
Kraftsten: Jaspis
Kraftplante: Kongelys
Åndevogter: Mudjekeewis
Klan: Sommerfuglen
Farve: Brun

De tre nøgleord for personlig udvikling: Eksperimenteren, selvbevidsthed og styrke.

Det er fuldmåne i De flyvende ænders Måne søndag d. 4. oktober

Prøv lige at gå en tur udenfor og kig op på himlen. Ja, sandsynligheden er, at der netop fløj nogle trækfugle forbi. De er ikke dumme de indianere, nu kender du grunden til at denne måne hedder: De flyvende ænders Måne.

I vores rejse rundt i medicinhjulet er vi endnu engang nået til et lufttegn. Det fortæller sommerfugleklanen, at vi er i. Lige nu handler det altså om det mentale, luft energien, skarpheden.

Samtidig er vi gået ind i en ny årstid, efteråret, som i Medicinhjulet kan ses på, at vi skifter Åndevogter. Vi er nu i tiden for vestens Åndevogter, Mudjekeewis hvor tingene handler om at forvandle sig på den, for de fleste, sværeste måde. Vi skal i denne tid nemlig give slip for i noget af det gamle, som vi ikke har brug for mere. Men hvad skal vi slippe og hvad skal have lov til at vokse næste år. Forvirringen kan være total på denne årstid, derfor får mange vinterdepressioner i løbet af de næste par måneder. Men, men vi er nød til at slippe for at give plads til de nye gode ting, som vi gerne vil have.
Vinterdepressioner kan undgås ved at vi lytter indad, indstiller os på, at nu er tiden til endnu en forvandling. Vi ved ikke helt, hvad det indebærer, men kan beslutte os for, at det skal være noget bedre.

Vi er her hos os samme sted i Medicinhjulet som beskrevet. Vi bruger en del af efteråret til at kigge indad, blive bedre til det vi laver, samt stærkere både som individer og som par og virksomhed.

Med ravnen som kraftdyr går vores rejse nu igennem et mere let og naturligvis et lufttegn. Menneskene i denne måne – også kaldet ravnemenneskene er nogle ret rolige mennesker. De søger de ting, som er givende og er gode til at finde disse. Hvis de er i balance med sig selv, er de meget clairvoyante og ved præcist, hvordan du har det. De vil også gerne hjælpe dig. Er de i ubalance kan de stivne meget og have endog meget svært ved at tage beslutninger.

Ligesom deres sten jaspissen har mange arter, så findes der rigtig mange forskellige slags mennesker i denne måne.

I De flyvende ænders Måne er kraftstenen: Jaspis. Den brune jaspis, som er smuk og varm i sin farve. Samme farve som Moder Jord og med en glød som er utrolig dyb. Prøv at hold stenen i hånden og mærk, hvor dyb dens varme er. Denne sten tilskriver det oprindelige folk mange magiske egenskaber. Den siges at kunne stoppe blødninger, at kunne gøre sin bærer usynlig, at kunne sikre et langt og sikkert liv, at kunne trække giften ud fra et slangebid, at kunne gengive tabt synsevne og at kunne tiltrække regn.

 

Ifølge den indianske astrologi har denne månes plante kongelys, som er en smuk gul plante, der vokser i vores grøftekanter.

Den er af det oprindelige folk blevet brugt til rigtig mange forskellige formål. Af bladene kan laves te, som siges at dulme slimhinderne, afhjælper blære-, nyre- og leverlidelser, samt nervøse tilstande.

Bladene brændes også som røgelse for de samme tilstande.

Vi er i den første af Den vestlige Åndevogter Mudjekeewis tre måner. I disse tre måner handler det om at benytte sig af Vestenvindens kraftige styrke til at vokse ved at give slip i gamle udlevede mønstrer, måske gamle venner, eller arbejde. Vi skal gøre det ved at arbejde med de tre ord for personlig udvikling:

Eksperimenteren                Selvbevidsthed                      Styrke

Tanker om eksperimenteren: hvad ville jeg gerne med mit liv, hvis jeg turde, kunne jeg lave et forsøg på at nå derhen?
Hvordan skulle sådan et eksperiment være?
Tanker om Selvbevidsthed: Hvor skal jeg udvikle mig for at komme derhen i mit liv, som jeg gerne vil.
Hvis jeg eksperimenterer, hvordan lærer jeg så bedst af det?
Tanker om styrke: Lad mig se hvor min styrke er. Lad mig tage min styrke hjem og ikke give den til de andre. Lad de andre finde deres styrke ved at spejle sig i min.

Der kan være rigtig mange andre spørgsmål. Find dine egne her.

Når vi i vores rejse rundt i Medicinhjulet passerer denne måne, så kan vi opleve vores livs paradokser på en hel ny og meget mere direkte og intens måde end nogen sinde før. På denne måde får vi mulighed for at opleve, hvordan dette kan bringe os selv i indre balance og harmoni og dermed også i balance med både vores omgivelser og naturen.

Meditationen

Find et sted gerne i naturen på Moders Jords smukke brune farve

Sæt dig eller læg dig på et tæppe.

Fyld dig op med den brune farve
Først ser og mærker du den brune farve i dine ben
Så i dine baller og underliv
Så i din mave og ryg
Så i dine skuldre og arme
Så mærk og se den brune farve i dit hoved og ansigt
Se og mærk nu hvordan du er helt fyldt med den brune farve

Bed nu dit personlig kraftdyr om at komme og hjælpe dig

Se så for dig hvordan du går ud af en skov
Ud på en mark som er høstet
Du går i den brune jord og mærker den komme op imellem dine tæer

Ude i kanten af marken vokser der kongelys
Du kan se plantens gule ranke blomst
Du beder blomsten komme og heale dine nyrer, lever og blære
Lad dig fylde med kongelys energien

Tak nu planten og gå videre

Så kigger du op og ser en sort fugl, det er en ravn
Du kalder på den
Du spørger den om den kan hjælpe dig
Tager en stille og rolig snak med den
Måske flyver du en hyggetur med den og bare griner
Du mærker den stærke vestenvind, Mudjekeewis bære jer rundt
Så beder du vestenvinden om hjælp til at magte at kigge indad
Du beder Mudjekeewis hjælpe dig med rense de gamle tankemønstrer ud og slippe dem

Du takker Mudjekeewis

Så beder du ravnen tage dig med ud og finde dine indre styrker, som du gerne vil bruge mere
I flyver rundt og henter dine styrke mange forskellige steder
Du skal bare tage imod, hvad ravnen giver dig
Så flyver I tilbage til marken, hvor I startede

Du takker ravnen for hjælpen

Du takker dit kraftdyr for hjælpen

Du kommer tilbage til dit tæppe og sidder lidt.

Mange blæsende ravnevingeknus fra Søren og Lene.

  Shamagic - indianerliv på dansk

Vi mødte hinanden, efter megen modstand, på en helsemesse. På forunderlig vis opstod der en meget tæt forbindelse mellem os, både som venner og spirituelt. Vi delte interessen for shamanisme og den er bare vokset hver dag siden. Venskab blev til kærester og, ja nu er vi gift.

Månen og medicinhjulet har vist os vej i denne fantastiske udvikling.

Denne shamanens vej vil vi gerne vise andre er næsten fortryllende. Vi vil derfor dele vores fuldmåne meditation med alle jer!

Samtidig får I en uddybning af medicinhjulet nemlig Indiansk Astrologi. God fornøjelse. Grundlagt 2006.

Udover vores arbejde med indianerliv, så er vi sygeplejerske, psykoterapeut, socialrådgiver og socialpædagog. Dette er vores grundlag og vejen er shamanens.

Vi holder fuldmånemeditationer, tipilejre, sittings, glødevandringer, hestevognsmeditationer og -behandlinger, mega-terapi, power-healings og alt hvad der ellers har med indianerliv og livsglæde at gøre.

Helt specielt er det for os i sommeren, hvor vi spænder vores 3 heste for medicinvognen og drager ud i landet for at møde almindelige danskere og fortælle om indianernes visdom, lave bålmad, kunst håndværk og dele livsglæden. Vil du med, har vi også plads til dig.

Læs mere på www.shamagic.com

Indiansk astrologi

Vi har fuld gang i vores tiltag omkring indiansk astrologi. Her har vi medicinhjulet og alle dets dejlige energier til fundament til at finde en god og harmonisk vej i vores liv.

Der er mange måder, du kan lære om indiansk astrologi. Dels kan du deltage i vores månemeditationer, dels kan du købe vores brochure om Bedstemor Måne og Medicinhjulet eller du kan få lagt dit personlige indianske horoskop. Tjek ind på vores hjemmeside og vælg, hvad du har brug for i dit liv lige nu.

Medicinvognen

Vi er godt i gang med vores store sommerprojekt. Vi kører rundt i på Fyn i maj og juni og i trekantområdet i august-september med vores 3 heste og hestevogn og besøger børnehaver, skoler, SFO, plejehjem, hospice og ikke mindst virksomheder. Vi spiller trommer, danser, laver bålmad og fortæller om indianerne og deres måde at leve på. Det bliver i sandhed; Indianerliv – på dansk. Vi skal også levere bålmad og underholdning til festlige arrangementer.

Vi har allerede adskillige besøg på planen, men kontakt os endelig, hvis du kender nogen der kunne have glæde af at vi kom.

Se også www.medicinvognen.com

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk