Efterårets farver
af Lene Bjerregaard, LB-Colourconsult
Her om efteråret iklæder naturen sig de mest fantastiske farvespil i rødlige, orange og gule toner iblandet brunt i mellem det grønne løv, der stadig er på nogle buske og de stedsegrønne træer.
Dette strålende farvespil bjergtager os alle hvert efterår. Og smukt ser det jo ud.

Det er naturens signaler til os om, at nu er sommeren definitivt forbi og vinteren snart kommer. Naturen gå i vinterhi. Naturen trækker sin energi tilbage, ligesom træerne trækker sin energi ind i stammerne og går lidt på ”stand-by” til det igen bliver forår.
På samme måde kan vi forstå denne farvepalet af dæmpede rødbrune + dæmpede orange og gullige toner. De afdæmpede farvetoner har samme effekt på os. De får os til at ”geare ned”, gå om ikke direkte i ”hi”, så finde stearinlys frem og hygge os inden døre.
Hvis man ønsker samme hygge-effekt i sin bolig, kan man bruge samme dæmpede farvepalet og f.eks. gøre som på billedet her. Bemærk, at der kun er farve på nogle enkelte flader på bord og gulvtæppe. De hvide vægge reflekterer lyset ind i boligen, så det ikke bliver en ”hule”, man er ved at falde i søvn i.

Uanset hvilke farver du har i hjemmet, spiller lyset en stor rolle for vores velvære. Så frem med fyrfadlys – de udsender kun små mængder af skadelige sodpartikler, i modsætning til almindelige stearinlys.

|
|
Lene Bjerregaard
Jeg har altid interesseret mig for farve-psykologi, personlig og åndelig udvikling.
Er uddannet arkitekt, drømme-, billed- og psykoterapeut. Det særlige ved mit arbejde og farveforskning er, at jeg kobler videnskab med filosofi.
Er forfatter til flere bøger om en ny Holistisk Farvelære, Farvekommunikation og Holistisk Indretning, som er en ny europæisk pendant til Feng Shui. Rådgiver og underviser i disse emner. |
Allerede da jeg gik på Arkitektskolen i begyndelsen af 1980’erne, forstod jeg instinktivt, at de fysiske omgivelser påvirker vores velvære. Vi blev kun undervist i de funktionelle krav og havde kun 1 dags farvelære, så jeg besluttede selv at undersøge, hvorfor og hvordan farver påvirker os. Det blev et livslangt studie, hvor jeg også har fået hjælp af mine åndelige guides, som jeg har haft bevidst kontakt med i over 20 år.
Senere udviklede jeg en helt ny tidssvarende indretningsfilosofi, som jeg kalder "Holistisk Indretning", med afsæt i nyeste viden om bio-psykologi og kvantefysik som kobles med spiritualitet og arkitektfaglige redskaber. Der skal være samklang mellem person-type, møblering, vægfarver, billeder og beplantning for at skabe velvære. Harmoni afhænger af personlighed. Jeg benytter bl.a. min nyudviklede metode til Farve-coaching, hvor jeg finder kundens "personlige farvebehov".
Læs mere i de kommende artikler.
Se mere på www.lb-colourconsult.dk
|