Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

Klarsyn - december 2009

Månedens klarsyn - December 2009

Af Jill Pianna Dahl, Clairvoyance Akademiet

Et øjeblik står verden stille og du begynder at forstå, hvad det egentligt er, det hele handler om. Vi mennesker er altid på vej, løber altid efter nye mål og ønsker og leger den evige leg; Hvis nu bare jeg havde eller gjorde legen og vi er sjældent tilfredse med øjeblikkets intense nu. Og i dette øjeblik står det for første gang, helt klart, hvor utilfredsstillende og uægte sådan en søgen kan være.

Hvis vi virkelig ønsker at have det godt, hvorfor har vi det så sjældent, der hvor vi er? Hvorfor skal vi altid først have, gøre, nå eller løbe efter noget før vi kan sætte os ned og finde den fred, som er så vigtig for os for at overleve?

Hvis målet er at have det godt, føle sig lykkelig og nyde både livet og sig selv, så er det der, vi skal starte. Nyd dit liv nu. Også selvom du ikke kan se formålet med udsvingene. Du vil opdage, at der altid er en mening, altid er en rød tråd, også midt i galskaben.

Har du mistet livsgnisten og døjer med dig selv, er det der, du kan tage fat. For hvad kan gøre dig tilfreds i dette nu? Sæt dig ned og saml dine tanker omkring, hvad det er der gør, at du ikke er tilfreds. Har du endnu ikke nået dit mål, mangler du en partner eller bare en ven? Er det liv du lever et stillestående liv, uden glæde og grin? Hvad ville der ske, hvis du nu nød det alligevel og fandt alle de fordele der er, præcis der hvor du er, nu?

At være i fred med sig selv, kan hjælpe dig ind i en verden hvor lyset varmer indefra og ud. Et sted hvor varmen spreder sig i dit bryst og inspirerer de mennesker du kommer i kontakt med. At være i fred med sig selv er det første skridt på vejen frem mod et liv, der leves med formål og mening.

Et skridt kunne være at se hvor meget smerte og nag du indeholder. Er der mennesker du brokker dig over, er der mennesker du hader, er der mennesker du bare slet ikke kan have? At søge fred med disse, fører til en større accept af dig selv. At søge fred med din omverden er altid et stort skridt i den rigtige retning. For hver gang du bærer nag og sender din smerte ud, lukker du af for kærligheden og omsorgen. Også overfor dig selv! For al den vrede og al den smerte hviler tungt på dit hjerte og ved at give slip, vil du give slip på meget følelsesmæssig dødvægt. Så stop dine beklagelser i dette øjeblik og find en metode til at slippe for de negative bindinger. Tilgiv dine medmennesker fordi de bare er mennesker og måske ikke altid lever op til dine forventninger om hvordan du synes det skal være. Tilgiv de mennesker, der holder dit hjerte i et jerngreb og fylder dit sind med giftige tanker. Tilgiv dem og se bagom smerten, lad dit hjerte hele.

Et andet skridt kan være, at begynde at finde ind til de små glæder, der er hver dag. Når først hjertet har sluppet sin tyngde, er det lettere at se, hvor spændende livet egentlig er.
Hvad nyder du i dit liv? Hvad synes du er spændende? Hvad giver dig noget? Er der noget at nyde, eller ej? For hvis der ikke er noget, så må du finde ud af hvordan og hvad der kan gøres for at nyde dit liv i dette nu.

Find ind til den ægte omsorg for andre, vis dem interesse og behandl ethvert menneske med respekt og anerkendelse. Vid at alle du viser denne ægte interesse, vil gå videre med følelsen af, at de betyder noget. Folk der bærer vreden og naget i sit hjerte, kan ikke dette, for ofte er de så opfyldt af disse følelser, at de slet ikke ser andre mennesker rigtigt. De har travlt med at sende smerten videre og ud af kroppen, alt imens ensomheden hober sig op indeni, og gør kroppen tung og bitter.

Vid i dit hjerte, at den største gave du kan give til andre, er at du arbejder med dig selv og din smerte, for derved at åbne for den direkte forbindelse med andres hjerter, uden at sende brok, nag, smerte, vrede og andre dårligheder ud. Folk vil automatisk trække sig bort, fra denne sjælelige form for dårlig ånde. Og vid at når du tager dig selv i dine arme og nærer omsorg for den du er, vil din smerte efterhånden blive mindre og dit hjerte åbne sig og bryde ud af det selvskabte fængsel. 

Nøglen til dit sinds fængsel sidder i hjertet og den dag du befrier dig selv fra alt det, der holder dig fangen, vil låsen falde til jorden som støv. Blyet vil svæve bort og løfte din ryg og skuldre og smilet få fast plads i dit smukke ansigt. Tøv ej, kast dig ud i din befrielse med sund begejstring. Vejen vil føre dig hjem.

Clairvoyance Akademiet

For en hel del år siden startede Jill Pianna Dahl en clairvoyanceuddannelse, fordi hun mente og stadig mener, at hun har noget væsentlig at byde på og fordi hun syntes, at der var behov for en fornyet professionalisme og seriøsitet i de alternative uddannelsers og kursers uoverskuelige verden.

For Jill handler det om, at du bliver ekspert i dit fag og rustes personligt og professionelt til at tage hånd om dit liv og hjælpe andre i deres liv.

Jill har kursuscentret "Joy Foundation", som huser flere forskellige uddannelser og kurser. Hun har i en lang årrække arbejdet med dette og udvikler stadig sit koncept med nye idéer og kurser.

Uddannelsen på Clairvoyance Akademiet er "transformation af selvet". En fantastisk rejse for dig, der ønsker at lære at bruge clairvoyance som det det er; Et konkret redskab, der skaber forståelse, indsigt og overblik.

Clairvoyance uddannelser i både Århus og København. Og kan nu også tages som aftenskole.

Læs mere på www.joy-foundation.dk

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk