Julens farver
af Lene Bjerregaard, LB-Colourconsult
Ja… det er efterhånden længe siden, at julen var HVID. Det fortaber sig i en fjern fortid, at julelandskabet var hvidt af sne. Mange opfatter da også RØD som julens farve, for julen er jo hjerternes fest. Der er sandelig også rigtig mange flettede røde julehjerter. Nissefar har en rød trøje på og nissemor en rød kjole… og nissehuen er selvfølgelig også rød! Selveste julemanden er også klædt i rødt fra top til tå.
I hjemmene har Adventskransen fine røde bånd med sløjfer, som også står fint til de grønne grangrene. Man ser endvidere mange røde juleduge på bordene. RØD er en varm farve, og mange forbinder ganske enkelt RØD med ”julehygge”.
Men i kirken har adventskransen VIOLETTE bånd på. Det er fordi violet er symbol på den højere åndelige verden. Violet er ligeledes farven på de to øverste energi-chrakra (blå-violet og rød-violet).
Så violet er farven for spiritualitet, filosofi, etik og moralske værdier.
Derfor kan farven på juledugen skabe forskellige stemninger. Vælger du RØD dug, får du en glad og livlig stemning, hvor man tager for sig af bordets glæder. Vælger du VIOLET dug, opnår du en dybere mere eftertænksom stemning rundt om bordet.

Som billedet viser, kan man tilsætte ”julehygge” med levende lys og et par glade julenisser, der kommer med gaver. Så er det op til en selv at huske på, at gaver også kan være immaterielle… at give en god idé videre, at give positiv energi til andre kan være den bedste gave … året rundt.
Læs meget mere om farvernes skjulte signaler i Lene Bjerregaards bog:
Farveordbog – 100 farvers skjulte universelle signaler.
|
|
Lene Bjerregaard
Jeg har altid interesseret mig for farve-psykologi, personlig og åndelig udvikling.
Er uddannet arkitekt, drømme-, billed- og psykoterapeut. Det særlige ved mit arbejde og farveforskning er, at jeg kobler videnskab med filosofi.
Er forfatter til flere bøger om en ny Holistisk Farvelære, Farvekommunikation og Holistisk Indretning, som er en ny europæisk pendant til Feng Shui. Rådgiver og underviser i disse emner. |
Allerede da jeg gik på Arkitektskolen i begyndelsen af 1980’erne, forstod jeg instinktivt, at de fysiske omgivelser påvirker vores velvære. Vi blev kun undervist i de funktionelle krav og havde kun 1 dags farvelære, så jeg besluttede selv at undersøge, hvorfor og hvordan farver påvirker os. Det blev et livslangt studie, hvor jeg også har fået hjælp af mine åndelige guides, som jeg har haft bevidst kontakt med i over 20 år.
Senere udviklede jeg en helt ny tidssvarende indretningsfilosofi, som jeg kalder "Holistisk Indretning", med afsæt i nyeste viden om bio-psykologi og kvantefysik som kobles med spiritualitet og arkitektfaglige redskaber. Der skal være samklang mellem person-type, møblering, vægfarver, billeder og beplantning for at skabe velvære. Harmoni afhænger af personlighed. Jeg benytter bl.a. min nyudviklede metode til Farve-coaching, hvor jeg finder kundens "personlige farvebehov".
Læs mere i de kommende artikler.
Se mere på www.lb-colourconsult.dk
|