Foredrag v. Susanne Møberg, coach, forfatter, billedkunstner og underviser i mindfulness
Er du også særligt sensitiv? - TEMA
Lørdag d. 6. februar 2010 kl. 15.00 -15.45
Hos særligt sensitive mennesker er nervesystemet mere fintfølende og indtryk bliver bearbejdet dybere og opleves væsentligt stærkere end hos mennesker, der ikke er sensitive i den særlige grad. Derfor kan man fejlagtigt komme til at tro, at man opfatter verden forkert og man kan føle sig forkert og anderledes.
Det handler i første omgang om at opdage, at man er særligt sensitiv og man må tage hensyn sine særlige behov og skabe gode rammer for sin sensitivitet. Det handler ikke om at isolere sig, det handler om at række ud efter det, der får ens nervesystem til at fungere i stedet for at tro, at man skal leve, være og gøre som andre mennesker.
Læs artiklen om særligt sensitive mennesker
Se interview med Susanne Møberg i TV2 Lorry
Lær Mindfulness
Søndag d. 7. februar 2010 kl. 14.00 -14.45
Mindfulness handler om at skabe fuld opmærksomhed og nærvær i øjeblikket - det giver ro i tanker og følelse. Når vi ikke er opmærksomme, styrter vi af sted på autopiloten. Det betyder, at krav, tanker og følelser styrer vores liv - vi føler os stressede og mister glæden. Mindfulness er en enkel og effektivt metode til at til at bryde de negative handle- og tankemønstre, og forskningen har påvist, at metoden effektivt og vedvarende reducerer stress og fornemmelsen af være presset. Mindfulness er ikke blot en teknik, det er også en livsholdning og et godt grundlag for at have det godt med dig selv og med andre mennesker.
Kom og få en introduktion til
De 6 enkle trin til mindfulness
1. Grundholdningerne – hvad er mindfulness?
2. Gaven – udbyttet ved at praktisere mindfulness
3. Forhindringerne – afdæk dine personlige forhindringer
4. Motivation – hold gejsten
5. Formen – hvordan gør man?
6. Praksis – mindfulness i dagligdagen
Foredraget indeholder enkle mindfulness øvelser, du kan praktisere i din dagligdag.
Læs artiklen om mindfulness
 |
Susanne Møberg, coach, forfatter, billedkunstner og underviser i mindfulness
Siden 1993 har Susanne arbejdet i egen virksomhed med fokus på personlig udvikling og har en omfattende kursus- og foredragsvirksomhed.
Er uddannet coach hos Sofia Manning i 2005, og har været assistent og fungeret som feedbackmaster og censor på Mannings coachinguddannelse og holdt kursus i samarbejde med Sofia Manning. |
Har praktiseret meditation i mere end 12 år og har lært mindfulness hos Morten Sveistrup Hecksher, Kognitivgruppen i Århus.
Susanne har specialiseret sig i karaktertrækket særligt sensitive mennesker.
Er desuden forfatter til bøgerne Mal med intuition, Intuition & Handlekraft, Kærlighed & Selvværd, Glad & Tilfreds – med coaching samt Mal dig glad.
Se mere på www.moeberg.dk
|