Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

TEMA lørdag - Særligt Sensitive

TEMA - Særligt sensitive mennesker

Lørdag d. 6. februar 2010

Hos særligt sensitive mennesker er nervesystemet mere fintfølende og indtryk bliver bearbejdet dybere og opleves væsentligt stærkere end hos mennesker, der ikke er sensitive i den særlige grad.

Er du også særligt sensitiv? - Susanne Møberg hjælper dig til at finde ud af det og hvis du er særligt sensitiv, kan du have glæde af at høre hende fortælle om, hvordan du undgår at føle dig forkert og anderledes.

I foredraget "Nutidens Krystal - Indigobørn - og deres forældede forældre" kan du høre, hvad vi kan gøre på det globale plan, for os selv og vore børn. Du kan også høre om, hvordan du indretter dit hjem, så du tager hensyn til din sensitivitet med Via Feng Shui.

Herunder kan du se alle lørdagens TEMA-foredrag mv.

Lok. 102 - 1. sal - 90 pers.


12.00 -12.45

Marianne Elisabeth Pedersen

 

TEMA - Dit hjertes skatkammer en sjælsrejse - handler om den indre rejse og spirituel åbning

13.00 -13.45

Malika L. Baladi & Gyanda Jepsen

 

TEMA - Hvorfor og hvordan virker Via Feng Shui

 

Det vi omgiver os med - farverne, møblerne og deres placering, materialerne, udsmykningen på væggene, pyntegenstandene, lys og planter - er alle faktorer, der påvirker os udefra og ind. Dem kan vi bruge bevidst til at skabe det hjem, der støtter os bedst muligt, alt afhængig af hvem vi er, og hvor vi har vore udfordringer.
I vores arbejde med Via Feng Shui oplever vi generelt, at folk får det bedre med og i deres hjem og deres liv. Ud af dem, vi har været i kontakt med, er der en del, som er meget sensitive. For dem er Via Feng Shui et særligt værdifuldt redskab. Bevidstgørelse om omgivelsernes påvirkninger og kendskab til, hvad der kan gøres for at støtte sig selv, er et livsvarigt værktøj til at skabe et bedre liv. Rigtig mange mennesker maler væggene hvide. Farver påvirker. Alt afhængig af, hvem du er, kan hvide vægge i overvægt gøre, at du får sværere ved at mærke dig selv og dine behov. Er det noget du kender, så kan du gennem Via Feng Shui få en viden om og en forståelse af, hvordan du kan skabe ændringer, der kan være med til at åbne døre ind til dig selv.
Med Via Feng Shui får du mulighed for at skabe positive forandringsprocesser ved at bruge omgivelserne som redskab til din personlige udvikling.

14.00 -14.45

Sanne Luisa Behrendt

 

TEMA - Hvad er Munay-Ki

 

Munay-Ki er godt både for særlig sensitive mennesker, som ønsker at beskytte sig lidt mod negative energier og for mennesker, som ønsker at blive lidt mere sensitive og skabe mere kontakt opad til.
Ved første gratis indvielse, vil du modtage ”Bands of power”, som hjælper dig til at beskytte dig selv. Du lærer hvordan du kan udvide båndene og bruge dem.
Munay-Ki kommer fra Quechua sproget (Sydamerika) og betyder oversat noget i retningen af: Jeg elsker dig / Kærlighedens kraft / Fra hjertet / Vær den du er.
Munay-Ki er 9 energi-overførelser/indvielser, som gør det muligt at være et menneske af visdom og kraft, som har anerkendt at være forvalter af Jorden. Den 9. energi-overførelse er først lige blevet tilgængelig, hvorimod de 8 andre energi-overførelser/indvielser er almindelig i alle shamanistiske traditioner, selvom det kommer til udtryk på forskellig vis i forskellige kulturer.
De udspringer fra indvielser fra Hindus Dalen, hvor fra de blev bragt videre med de første medicinmænd og kvinder, som krydsede Bering Strædet fra Sibirien under istiden for ca. 30.000 år siden. Disse modige rejsende var Laikaer.
Laika’erne har altid været almindelige mennesker; mænd og kvinder som levede ekstraordinære liv. De var ikke født med specielle evner, de opnåede en usædvanlig ynde og kraft gennem bøn, studier og disciplin. Nogle blev kendte ledere og healere, mens andre levede deres liv i stilhed - opdrog deres børn og passede deres levebrød. Laika’erne vidste at folk ville søge Munay-Ki, når de var rede og følte dem kaldet til at komme.
Måske har netop du følt dette kald, denne længsel efter at gøre en forskel i Verden og i dit liv? Når du kommer til denne vej med klar intention og med åbent hjerte, opdager du hurtigt, at du ikke er alene! Du vil opdage at der findes mange andre, som ønsker at leve autentisk, etisk og har en vision.

15.00 -15.45

Susanne Møberg

 

TEMA - Er du også særligt sensitiv?

 

Hos særligt sensitive mennesker er nervesystemet mere fintfølende og indtryk bliver bearbejdet dybere og opleves væsentligt stærkere end hos mennesker, der ikke er sensitive i den særlige grad. Derfor kan man fejlagtigt komme til at tro, at man opfatter verden forkert og man kan føle sig forkert og anderledes.
Det handler i første omgang om at opdage, at man er særligt sensitiv og man må tage hensyn sine særlige behov og skabe gode rammer for sin sensitivitet. Det handler ikke om at isolere sig, det handler om at række ud efter det, der får ens nervesystem til at fungere i stedet for at tro, at man skal leve, være og gøre som andre mennesker.

16.00 -16.45

Liv Sabine Eriksen og Lisbeth Sølve Clemmensen

 

TEMA - Nutidens Krystal - Indigobørn - og deres forældede forældre. Hvad kan vi gøre på det globale plan, for os selv og vore børn?

 

Universets energiindstrømning har ændret karakter. Store forandringer sker - det handler om et paradigmeskift. Krystal- og Indigobørn, har tilført jorden en hidtil ukendt handlekraftig og kærlighedsorienteret energi. Hvad er deres budskab? Hvordan håndterer vi voksne fremtidens udfordringer, som bl.a. børnene giver os? Og hvordan påvirker energien os voksne?
Børnene viser vej. Samtidig har børn brug for forbilleder og rollemodeller. Vi voksne kan komme "på omgangshøjde" med vore børn / børnebørn, gennem en den ny healings - og transformationsmetode kaldet AuraTransformation.
Vi kan nu skabe et bedre og mere harmonisk liv for os selv, vores børn og for jorden globalt. Kom og hør hvordan og hvorfor!


Lok. 4 - Adgang via Vandrehallen - Minikurser - 30 pers.


11.00 -12.45

Steen Carlsen og Henrik Vallund

 

TEMA - Energier i den danske natur - minikursus - tilmelding st. nr. 148

 

Workshoppen foregår som foredrag med små øvelser, som gør at hver kan mærke lidt af det, du kan komme til at mærke i den Danske natur.
I udlandet er der templer, pyramider, bjerge, vandfald, grotter og meget mere vi kan møde på vores ferier. Men herhjemme er der også masser af steder, som vi ved hjælp af enkelte shaman øvelser, kan mærke naturen.

13.00 -14.45

Ulla Jerrebo

 

TEMA - Sjælen kan ikke få ar på, men hvor gør det så ondt? - minikursus - tilmeld. st. nr. 215 (deltagergebyr kr. 50,-)

 

Lær at læse dine følelser, så du kan finde vejen til din indre fred.
Deltagerne vil få lejlighed til at lære en måde at arbejde med deres ubevidste følelser også kaldet skyggesider.
Teknikken er enkel, udførelsen er vanskelig.
Der vil blive lejlighed for enkelte deltagere at blive vejledt.
DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk