Sensitive børn

Sensitive børn

af Ulla Maglekilde Jerrebo

Flere og flere forældre, pædagoger og lærere oplever børn og unge anderledes end de er vant til fra deres egen barndom. De opleves mere urolige, grænsesøgende og let påvirkelige eller mere stille, indadvendte og triste. Mange nye begreber som ADHD, Autisme, Aspergers syndrom og Tourettes syndrom er dukket op. Flere og flere bliver diagnosticeret med allergier, overfølsomhed for madvarer eller andet. Mange børn har indlæringsvanskeligheder eller svært ved at tilpasse sig. Det synes som om de er ude af sig selv i deres urolige og ofte negative, stille eller aggressive adfærd. Rigtig mange børn føler, at de ikke slår til, at de ikke kan det som omverdenen forventer. Mange elever i de større klasser har inderst inde opgivet at følge med i de krav om faglig formåen, som de afsluttende prøver lægger op til.

For det meste får forældrene skylden for ikke at gøre det rigtige. De får at vide at deres måde at opdrage på ikke har været god nok. Ord som negativ social arv, truede børn, børn fra socialt udsatte familier eller understimulerede børn, er begreber som bruges i medierne og blandt professionelle personer. Hvilket efterlader forældre med en utrolig skyldfølelse og skam. Mange af disse børn har familier, der ikke fungerer godt, hvorfor årsagerne til barnets adfærd søges i familiestrukturen og ikke i barnets følsomhed.

Det viser sig at mange børn fødes med en større fysisk og psykisk følsomhed end for bare 10 år siden. Det viser de mange allergier. Det kan også konstateres at flere børn føler sig triste og letpåvirkelige. En udvikling som lærere og pædagoger er fortrolige med.

At være sensitive og sart betyder at man har et højt udviklet følelsesregister, hvorved man er i stand til at registrere langt finere energier end vi (voksne) er vant til. For at give en fornemmelse af hvad en forhøjet sensitivitet betyder, kan man bruge hørelsen som billede. Almindelige menneskers hørelse rækker til ca. 90 decibel. Sensitive mennesker kan høre 30.000 DB. Det betyder at alle følelser forstærkes og føles meget intenst. Bliver man bange har man svært ved at klare det. Bliver man ked af det kan ”verden styrte sammen”, bliver man bange styrtes man ud i et følelsesmæssigt kaos som ikke sensitive umuligt kan forstå. Sensitiviteten kan også gøre at man kan mærke andre menneskers følelser eller sygdomme. Børn som kan dette vil i første omgang tro at det er deres følelser og blive utrygge. Pointen er at voksne, som ikke er sensitive ikke kan forstå disse børn og fejlagtigt tror at de ”bare” er adfærdsvanskelige.

For at nævne et par eksempler

• En pige, som kan lugte, hvem der har været inde på hendes værelse, inden for de sidste dage.
• En mand, som er i stand til at lugte, hvordan andre har det, angst lugter på en anden måde end glæde. Han kan lugte helt ned i de mindste detaljer. (Han skaber parfumer.)
• En dreng, som ved hvordan en person har det og kan fortælle personen om de følelser, som personen har, selvom personen gør alt for at undertrykke det.
• En dreng på 3 år, som fortalte sin mor, at hun havde et dødt barn i maven. Moren havde ikke fortalt om aborten.
• En pige, som kan se ind i kroppen og fortælle, hvor der er noget galt.
• Rigtig mange børn er meget let påvirkelige, de er enten overfølsomme for støj og kan ikke koncentrere sig, når andre taler eller løber rundt og råber, eller de bliver hurtigt overstimulere og dermed trætte og umulige og har brug for pauser. Man kan sige at deres følsomhed gør dem sarte.
• Overfølsomhed overfor sukker gør dem hyperaktive og umulige og giver symptomer på ADHD
• Overfølsomhed overfor madvarer kan blandt andet give symptomer på autisme.
• Nogle er fantastisk kreative og kan lære sig selv at tegne, spille og skrive musik.

Mange af disse børn er det, der kaldes særligt begavede.

Sarte, sensitive børn bliver tit fejldiagnosticerede og - medicinerede og får for meget sukker, som sender dem ud i ukontrollabel adfærd.

Man leder efter fejl i stedet for at lede observere deres sensitivitet. Disse børn har i første omgang brug for at blive testede for fødevare overfølsomhed, vitaminmangel og blodsukker stabilitet, før man griber til medicin. De har brug for at kunne finde ro og balance i sig selv for at kunne eksistere og udvikle sig harmonisk, hvilket kræver indfølingsevne, kendskab til sensitivitet, og arbejdet med følelser. Så længe man ikke medregner sensitivitet som en faktor, vil disse børn ikke kunne nås pædagogisk.

Eksempler på anderledes, særligt begavede børn

En del bliver født med en voldsom selvstændighed og er vanskelige at overtale til at gøre noget de ikke vil. Det viser sig tidligt i deres udvikling at man som forældre skal komme med en forklaring de kan forstå om hvorfor de lige skal gøre som den voksne siger. De kan virke som krigere, der går i kamp, når noget kommer dem på tværs. I skolen vil de under ingen omstændigheder indordne sig under stive og faste grænser og de er ligeglade med om andre bliver kede af det eller om de bliver skældt ud. Det virker nærmeste som om det er dem, der styrer forestillingen. Man kan sige, at de er født med en natur, der gør dem til de kommende, samfundsomvæltende politikere og erhvervspersoner, som tør stå ved deres opfattelse af, hvad de synes er vigtigt, deres stædighed og kreativitet fører dem til at gennemføre nye ting, som ingen andre tror på.

De er, som den person, der ved hvilken vej man skal gå gennem junglen for at nå frem til bestemmelsesstedet. De har macheten i hånden og hugger alt det væk som står i vejen for dem. De har et indre kompas som viser vejen. Deres sensitive evner bringer dem ofte i situationer, hvor de bliver misforståede. De kan i deres store hjælpsomhed være den person som ubevidst siger og gør ting ved andre i den bedste mening, men da andre ikke kan ”se” det samme, bliver de ofte beskyldt for at være uromagere, blandemaskiner og mobbere.
Disse børn har ofte et ”vanskeligt” temperament og har det svært i skolen, fordi de i deres indre verden ved præcist hvad de vil og kan, men mødes de med straffe, vrede og manglede indføling, bliver de stærkt i tvivl om sig selv, hvilket giver en indre smerte.

 Når deres omverden prøver at begrænse dem og straffe dem fordi de overtræder faste, vedtagne normer i skolen og i samfundet, bliver smerten og vreden en måde at komme af med smerten på.

Disse børn har til formål at nedbryde de ofte uhensigtsmæssige regler og grænser, som vi i dag har lavet blandt andet i folkeskolen. Strammere straffe og konsekvens pædagogik slår helt fejl her. Disse børn kan ende i kriminalitet og vold, hvis forældre og samfund møder dem med manglende indføling og forståelse, som fremmer en negativ selvopfattelse, hvorved disse børn helt glemmer deres positive indre.

Rigtig mange af disse børn vælger den negative skadende adfærd, kriminalitet, vold, stoffer m.m.

Mange af disse børn overvejer selvmord eller begår selvmord.

En anden gruppe af sensitive børn er blide, kærlige og utrolig kreative. De har nogle talegaver som ikke er set før og de kan være kærlige overfor mennesker de ikke kender. De kan fortælle om usynlige venner, om mennesker (åndelige væsner) som er i deres værelse eller i deres bolig. De kan mærke andre personers dybe følelser. De føler med hjertet og forstiller sig ikke. De har ofte svært ved at sove og kan i lange perioder være vanskelige at forstå. De er utroligt kreative og har særlige, veludviklede talenter, f.eks. maler de fantastiske billeder, kan spille uden at have lært det.

Deres reaktionsmønster er vanskeligt at sætte på formel, sådan som vi mennesker bedst kan forstå det. De passer ikke ind i de gammelkendte båse og deres følsomhed er ikke beskrevet i den officielle psykologiske litteratur.
Mange af disse børn besidder usædvanlige evner, de er hurtige til at lære og keder sig, når andre skal have ting gentaget. De kan have en specialviden, så de voksne slet ikke kan følge dem.

Sådan som vi lige nu har indrettet vores skolesystem passer disse børn slet ikke ind. Ofte får deres forældre ansvaret og skylden for, at børnene ikke er undervisnings-parate eller at de ikke opfører sig normalt. Det er de voksnes ansvar at hjælpe og støtte disse børn, men da disse børn ikke er sådan som vi er vant til, kan vi ikke kræve at de voksne opfylder deres ansvar uden at de får kendskab til disse ”nye” børn eller at lærere og pædagoger får ny viden og at undervisningen indrettes efter denne nye slags børn. Forældrene kan opsøge denne specialviden, som findes hos mennesker, som selv har haft det sådan som børnene har det nu, eller på nettet, hvor det findes megen litteratur. Det ville være meget udviklende for skolesystemet og undervisningen at tage disse børn seriøst og søge andre veje. Disse nye børn kommer og er med til at sætte en helt anderledes dagsorden for vort samfund og for udviklingen i verden.

Eksempler på sådanne kendte sensitive, specielt begavede mennesker:
H. C. Andersen, Leonardo da Vinci, Einstein. Disse personer kunne ikke indordne sig eller passe ind i kendte normer. De var med til at forandre verden.

Lidt provokerende kan man sige at disse børn kommer til at forandre undervisningen og psykologien indefra.