Spørg kanaliseringsbrevkassen...
Når vi vælger vores vej med udgangspunkt i og klarhed omkring vores indre lys, så oplever vi ro, styrke og glæde. Det er til gavn for os - og til gavn for helheden.
Har du brug for hjælp til at komme (tættere) ind til dit indre lys, så send dit spørgsmål til Anne, som vil kanalisere budskaber ned til dig.
|
 |
Budskabet bringes fra den - eller de - energier som har noget at sige til dig! Budskaberne er ren kærlighedsenergi - og i dyb respekt for dig og dine valg.
Anne Windfeldt er kanal for lyset - og samarbejder med de opstegne mestre, engle, rumfolk og andre energier i det guddommelige univers. |
Læs mere om Anne Windfeldt på www.aw-ki.dk
Hver måned vælges 4-6 spørgsmål som besvares. Send dit spørgsmål til messer@daninfo.dk
Vær opmærksom på at de kanaliserede budskaber i brevkassen bliver kortere end ved en privat kanaliseringssession – men de giver alligevel en god inspiration til dig. |
Spørgsmål til Anne
Hej
Jeg vil så gerne ha et barn til, men det vil ikke rigtigt lykkes. Lykkes det for os, eller er jeg blevet for gammel? Bliver mit forhold til min søster normalt igen? Kommer jeg nogensinde af med min angst?
Håber du vil svare mig, på forhånd tak
Dorte
Svar
Kære Dorte
Hér er de budskaber jeg har kanaliseret til dig.
Jeg er ærkeenglen Michael. Jeg er kommet til dig i dag for at sige at i forhold til dit ønske om at undfange et barn, en lille ny sjæl, skal du glemme dine forbehold overfor alder og tidligere oplevelser omkring dette.
Du skal se hver dag som ny. Hver ting som ny. Hver oplevelse som ny.
Kun på denne måde kan du frigøre dig fra de snærende bånd der omgiver dig.
Og det gælder også dine spørgsmål omkring din søster og din angst.
Men – så meget er nemmere sagt end gjort.
Der er jo mange oplevelser og emotioner der ligger til grund for din nuværende tilstand.
Men jeg siger det alligevel til dig. For at du bevidst kan arbejde dig fri. Hjælpe dig selv hen imod noget nyt.
Måske du skal have hjælp af en udefra, der kan være støttende og vejledende i denne proces.
Det vælger du selv. Men jeg tror det vil være en god ide for dig og din videre vej.
Jeg kan ikke sige dig direkte hvordan det vil gå dig i forhold til dine spørgsmål. Der er jo så mange ting involveret – og du ved bedst selv hvad jeg taler om, hentyder til.
Men jeg kan sige dig, at du i din vej væk fra dine snærende bånd vil opleve mangt og meget der er meget lysere end det du oplever lige nu, og det du har oplevet tidligere.
Og kun igennem lysets vej kan du blive fri – og gå hen imod det som du ønsker på din kommende vej.
Vid at jeg er lige hos dig. Jeg og mine brødre og søstre fra Lyset – fra englenes verden, vil så gerne bistå dig i din proces. Hvis du lukker os ind, åbner døren til dit hjerte og sind så vil rigtigt kan samarbejde med dig, så vil du mærke en ro og en glæde som du ikke har følt længe.
Det handler om guddommeligt samarbejde – og dét bringer glæden frem til dig igen.
Den har været der, glæden og roen, den trænger bare til at finde frem til dig igen.
Jeg sender dig det smukkeste hvide healende lys til at hjælpe dig lige nu. Lige nu, hvor du læser dette. Tag det ind i hjertet. Og begynd så at gå vejen. Din vej. Hen til dér hvor båndene ikke længere strammer.
Jeg sender dig guddommeligt lys og kærlighed. I mine tanker til dine – og til dit hjerte.
Fred være med dig. Og i dig.
Jeg er ærkeenglen Michael. Tak for nu.
Lyse og kærlige hilsener
Anne
Spørgsmål til Anne
Bliver min søn "hel" igen?
Min 12-årig søn har det ind imellem dårligt. Han skærer i sig selv og vil bare dø. Han og jeg har været igennem et helvede af et samlivsophør og han får det dårlig hver gang hans far har kontaktet ham. Hans far har via statsforvaltningen fået forbud mod at kontakte ham før han er klar, men det vil/kan hans far ikke overholde.
Jeg har forsøgt at få hjælp til min søn i 1 1/2 år og der er nu ved at ske noget. Hans far er hoppet fra at vil betale for psykologhjælp som han har brug for.
Vil min søn blive rask og vil han få et forhold til sin far igen?
Venlig hilsen
Helle
Svar
Kære Helle
Her kommer lysets budskaber til dig:
Jeg er Sananda Christ. Jeg er kommet til dig i dag for at overbringe dig lyse og glædelige budskaber: alt vil komme til at gå langt lysere fremover end du hidtil har oplevet. End I hidtil har oplevet.
Jeg siger ikke at alle knasterne er fjernet. Jeg siger der kommer Jer lysere tider i møde.
Allerførst: Så vil der ikke gå så lang tid førend I oplever mere konkret fred og ro. I Jeres sind. I jeres fysiske omgivelser.
Opgiv ikke håbet, troen, tilliden til at det kommer til at ske. Gør intet overilet. Vent og se.
I det hele taget skal i lade kærlighedens lys og positive tanker komme først. Først frem i jeres dagligdag. Så der kan ske de ændringer – ja måske ligefrem mirakler som I venter på.
Det er meget vigtigt i denne proces at I holder tungen lige i munden. Altså forstået således, at I vedbliver med at tro på det gode og det positive. Også når det er svært. Tillad det svære at komme frem – og dernæst at det kommer i baggrunden, så det gode og positive kan få plads.
Du har i sær en vigtig rolle at spille i denne forbindelse. En vigtig plads at udfylde. For dig. Og for din søn.
Du skal være helt rolig og i balance. Og vise vejen. Frem mod det mere positive og lyse. Og det kommer Jer i møde.
Du skal også vide, helt ind i dit hjerte, at du gør et godt stykke arbejde – et kærlighedsfuldt arbejde – i måden du støtter din søn i hans udfordringer.
Vedbliv at være opmærksom. Lyttende. Støttende.
Og send så også ham lys og gode tanker.
Han skal nok få den hjælp han trænger til. Og den kommer fra helt uventet kant sandsynligvis.
Jeg sender dig lys og kærlighed, til din proces og den funktion du har i Jeres forhold.
Og jeg sender lys og kærlighed til din søn. Hans sværeste tid er snart overstået. Og så vil lyset anes forude.
Jeg sender lys og kærlig visdom til hele jeres familie. Må det blive modtaget af alle i hjertets kamre. Så kan der ske forvandling.
Jeg er Sananda Christ.
Tak for nu. Tak for ordet. Vi tales ved igen på et senere tidspunkt.
Kærlig hilsen
Anne
Spørgsmål til Anne
Kære Anne Windfeldt
Jeg har fået dejlige svar fra dig før og jeg vil gerne prøve igen
Jeg har mistet min søn for ca. 1 år tilbage og jeg har desværre ikke noget bånd med hans stemme. Jeg er så bange for at komme til at glemme den. Jeg vil gerne spørge om der skulle være hjælp at hente fra universet.
Mange hilsener
Snw
Svar
Kære Snw
Tak for dine ord.
Hér er lysets budskaber til dig.
Mit kære barn. Jeg er ærkeenglen Gabriel. Jeg kommer til dig i dag med et kort og intenst budskab: din søn har det godt hvor han er!
Han er i ro. Han er glad. Han glædes over det han beskæftiger sig med nu.
Han er et sted hinsides, som I kalder det på jorden, og vil være der et stykke tid, inden det er hans tur til at komme til jorden igen. Der vil gå tid. Han har brug for hvileperioden, for tiden til at rekreere sig og til at komme videre rent åndeligt.
Jeg hilser dig i lysets navn. Jeg sender dig kærlighedens budskab hérfra. Jeg sender dig lyse og healende energier. Fortvivl ikke. Alt er som det skal være. I den skønneste orden.
Jeg er ærkeenglen Gabriel, og jeg siger til dig, at du ikke kommer til at glemme – det vil blot glide lidt i baggrunden, og sådan skal det være for dem der lever videre på jorden. Men glemme gør du ikke. For sådan er kærligheden.
Kærlig hilsen
Anne