Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

Foredrag lørdag - omtale 2010

Foredrag og minikurser med omtale

Lørdag d. 6. marts 2010

Vi gør opmærksom på, at ændringer kan forekomme! Foredrag og minikurser er gratis for messens gæster med mindre andet er angivet i programmet.

Kræmmerstuen - Minikursus - max. 20 deltagere


12.00 -13.45

Erlinng Chriistensen

 

Healingens værdi og effekt - minikursus - tilmelding stand 68 (deltagergebyr kr. 50,-)

 

Kan healing gøre en forskel for dig og dine! Oplev selv hvordan healing kan gøre en forskel for dig igennem meditation og simple øvelser via åndedrættet og din bevidsthed.
Der vil være mulighed for en healing af en erfaren Reiki healer.

14.00 -15.45

Inge Struck Jørgensen

 

EFT - videreudvikling af tankefeltterapi - lær at fjerne ubehagelige følelser og tanker - minikursus -tilmelding i Informationen

 

EFT er baseret på en urgammel kinesisk viden om kroppens energibaner.
Uafsluttede oplevelser, negative tanker og følelser lagrer sig i kroppen og skaber ubalancer i kroppens energisystem.
Metoden består i at der tappes blidt på energipunkterne i en bestemt sekvens, hvorved kroppens energibaner afbalanceres. Metoden kaldes også akupunktur uden nåle.
Kroppen husker og fortæller, når vi lytter.
Under forløbet taler vi om de følelsesmæssige reaktioner teknikken frembringer og forløser.
De fysiske forandringer, forløsningen af negative følelser og tanker giver nye muligheder.

16.00 -18.00

Torben Bloksgaard

 

Mindfulness - minikursus - tilmelding stand 11

 

Mindfulness er et begreb der har sine rødder helt tilbage i de ældste buddhistiske skrifter og har med sin enkelthed vundet stort indpas i vesten. Mindfulness hjælper dig til et harmonisk, autentisk og opmærksomt liv. En praktisk workshop med masser af øvelser og indsigt!


Bondestuen


12.00 -12.45

Lissen Røtkjær

 

Det tabte Paradis - om at miste kontakten til sit egentlige selv - og hvordan man vinder det tilbage

 

Har du nogen sinde længtes efter noget, uden at vide efter hvad, og følt dig ulykkelig, selv om du egentlig synes, du har det som blommen i et æg?
Eller undret dig over, at du tit ikke opfører dig, som du gerne ville, at du igen og igen aktiverer gamle traumer og overreagerer på tilsyneladende ligegyldige hændelser? Og at du igen og igen føler dig magtesløs og vælger offerrollen og dermed dømmer en anden til rollen som din bøddel?
Min digtsamling ”Hjertets fødsel – en selvudviklingsodyssé” omhandler disse emner. Den udkom i november 2009, og den er blevet til på baggrund af bagsidetegnings serier, en kunstterapeutisk metode til at komme i kontakt med det ubevidste. Jeg vil i mit foredrag belyse forskellige temaer fra bogen, hvoriblandt kan nævnes ”Kunsten at give slip” og ”Kunsten at rumme modsætninger”. Men kunsten over dem alle er nok ”Kunsten at mærke sine følelser” – og være fri til at lade dem være, uden at være tvunget til at handle på dem. ”To do – or not to do, that is the question”….

13.00 -13.45

Arne Bay Madsen, formand for Teosofisk Forening, Aalborg

 

Teosofi - en personlig oplevelse

 

Foredraget vil vare 20 - 30 minutter + efterfølgende spørgsmål. Indholdet tager udgangspunkt i mit personlige møde med teosofien og anvendelse af studier deri, og med et par eksempler fra litteraturen og refleksioner derover.

14.00 -14.45

Sujatha Gellert

 

Angstens mange ansigter

 

Nogle mennesker lider af angst. Andre kommer aldrig i nærheden af angst, stress eller depression. Under foredraget vil du høre mere om de muligheder du selv har, for ikke at lade angsten styre dit eller familiens liv.
Der tages udgangspunkt i de systemteoretiske retninger, men Sujatha Gellert vil også bevæge sig over i at sige, hvordan der kan arbejdes i dagligdagen. Helt uden at skulle tænke på, at slå op i en bog.

15.00 -15.45

Annbrita Mathiesen

 

Numerologi - læren om tallenes vibrationer og energier - et redskab til selvudvikling

 

Numerologi betyder læren om tallene og deres betydning. Der har altid været en vis mystik omkring tallenes betydning, energi og deres indflydelse på vores liv.
Tal påvirker og former vores liv på rigtige mange områder. Vi bruger tallene til at beskrive tid, alder, husnumre og løse matematikopgaver og listen kan blive utrolig lang. Det er slet ikke til at forestille sig et liv uden tal.
Når der bygges skibe, fly og bygninger laves der udregninger, for at opnå balance og harmoni. Det samme er vigtigt i forholdet mellem vores fødselsdag og navne, for når det passer sammen, er der balance og harmoni i dit numeroskop og det har stor indflydelse på din hverdag og dit liv.
Dersom du har de navneenergier, som passer præcis til din grundenergi og din livsrytme, udsender og tiltrækker du harmoniske energier. Energierne begynder at arbejde med dig. Dit system kan begynde at heale sig selv op indefra.
Når vi er i harmoni med os selv, tackler vi også tilværelsens udfordringer på en anden måde, f.eks. bliver man bedre til at se muligheder og til at sige fra.

16.00 -16.45

Bjarne Augustenborg

 

CAGLIOSTRO - glemt mystiker, alkymist, kabbalist, rosenkreutzer og frimurer

 

Cagliostros mod gjorde det muligt for ham at tjene som kanal for udbredelsen af islams mestre og den kristne kirkes mystiske og magiske lærdomme. Således er der meget, der tyder på, at Cagliostro bar tempelherrernes ufærdige arbejde videre. Som healer tjente han alle, både de rige og fattige, men blev som mange ægte okkultister gjort til "syndebuk" og dømt til livstid i fængsel.

17.00 -18.00

Sus Medusa

 


Introduktion til Louise Hay metoden "Change Your Thinking-Change Your Life"


 
Certificeret Heal Your Life Workshopleder Sus Medusa giver dig her en indføring i Louise Hay metodens principper. Få indblik over hvordan du selv kan forandre dit liv ved at blive bevidst om dine tanker, dine ord, dine negative beskeder, dine sygdomme og den historie du har med dig. Samt hvilken betydning det har for dit liv at tilgive og give slip på fortiden og lære at elske og acceptere dig selv præcis som den du er.


Latinerstuen


12.00 -12.45

Birgit Plaugmann

 

Børns personlighedsudvikling - ny viden giver indsigt i barnets indre liv og livslæring

 


I foredraget beskrives nogle afgørende forhold for den selvforståelse, et barn danner. Nyere forskning i barnets personligheds udvikling har afdækket, at spædbarnet har langt flere kompetencer, end man hidtil har vidst.

Birgit Plaugmann gør den ny viden let forståelig, idet hun med udgangspunkt i den traditionelle udviklingslære beskriver de nyeste teorier og kobler dem til gode eksempler.

Det kan betale sig at sætte sig ind i barnets udvikling. For de voksne betyder det, at de selv bliver mere sikre i kontakten.
For barnet betyder det, at det bliver mødt med en adfærd, som svarer til det udviklingsniveau, det befinder sig på. Det giver tryghed og trivsel for såvel barn som voksen.

Når du kender udviklingsfaserne, giver det dig mulighed for at undgå de ”faldgruber”, der kan være på de forskellige alderstrin.

Målet er glade børn med højt selvværd!


13.00 -13.45

Morten Gelbek

 

Enneagrammet - din personlige udviklingsvej

 

Kom og få en introduktion til Enneagrammet som redskab til virkelig målrettet personlig udvikling. Ved at anvende Enneagrammets model, kan du på flere niveauer arbejde direkte med essensen af dit udviklingspotentiale. Enneagrammet beskriver 9 forskellige mennesketyper, du kan lære at kende, og få øjnene op for de mange udviklingsmuligheder, det giver dig i din dagligdag. Få mere indsigt i dig selv og andre, bliv bedre til at kommunikere, bliv mere rummelig og opnå bedre relationer – både privat og på jobbet.

14.00 -14.45

Birgit Plaugmann

 

HypnoTerapi forbedrer underbevidsthedens påvirkning i vort daglige liv

 


Vi modtager mange flere sanseindtryk, end vi kan rumme i vores almindelige bevidsthed. Alle øvrige oplevelser, følelser, refleksioner og påvirkninger lagres i underbevidstheden.

Herfra påvirker de vores daglige liv på godt og ondt.

Positive oplevelser, tanker og følelser, som er lagret i underbevidstheden, påvirker os til en god følelse af velvære og et godt selvværd.

Også grunden til vore negative tanker og følelser er lagret i underbevidstheden. Herfra kan de påvirke os til følelser som angst, fobier, chok, OCD, lavt selvværd, depression, spiseforstyrrelser, dårlige vaner, jalousi, sorg, svigt. 

HypnoTerapi er en blid, behagelig og tryg terapiform, hvor klienten skaber positive ændringer i underbevidstheden.

Under HypnoTerapien oplever klienten i en fokuseret opmærksomhed, så samarbejdet med og dialogen med terapeuten kan være meget forløsende.

Et kortvarigt behandlingsforløb erstatter således ofte en
længerevarende behandlingsrække i traditionel terapi.
Kendte terapi-teknikker som indre barn healing, regression, gestalt, kognitiv terapi, tidslinjen samt mange, mange positive suggestioner indgår i behandlingerne.


15.00 -15.45

Ole Skjerbæk Madsen

 

Lær at stave med tarot og Kabbalah

 

Kabbalah er jødisk mystik. Kabbalah arbejder med tallenes og bogstavernes betydning i meditation over bibelske ord og ikke mindst Guds navne. Et væsentligt redskab i Kabbalah er det såkaldte ”Livets Træ” som i diagramform udkaster et symbol for Guds væsen som det folder sig ud i skabelsen og genspejles i mennesket.
Tarot er arketypiske billeder, som i sine tidligste former bl.a. også refererer til bibelsk visdom. Kortene kan forbindes med livets træ og de 22 trumfkort er nummereret med det hebræiske alfabets bogstaver.
Det betyder at man kan stave vigtige ord ved hjælp af tarottens trumfkort og tolke ordene ved hjælp af de billeder på trumfkortene, som svarer til hvert af kortenes bogstaver, og samtidig finde ordenes dybere lag ved disse bogstavers og billeders placering i Livets Træ.
Jeg vil i foredraget først give en kort introduktion til Kabbalah og tarot og så forsøge at anvende principperne på åbenbaringsudsagnet: ”JEG ER Vejen, Sandheden og Livet.”

16.00 -16.45

Tom Funke

 

El Camino - en personlig oplevelse fra pilgrimsruten El Camino'en - 900 km gennem Spanien alene

 

Kom og hør om en personlig og spændende oplevelse fra pilgrimsruten El Camino, 900 km. gennem Spanien alene.
Efter min uddannelse valgte jeg at gå pilgrimsruten El Camino. Turen startede ved den franske grænseby Sct. Jean Pie de Port og endte til sidst i Finistere på den Spanske vestkyst hvor havene mødes som to strømme. Turen udgør en strækning på 900 km.
Santiago de Compostela er det 3. største pilgrimsmål i verden. Der har i over 1000 år vandret pilgrimme mod Santiago de Compostela.
I gamle dage blev forbrydere pålagt at vandre caminoen som bod for deres forbrydelser, og dengang var det en farefuld færd. Undervejs blev man mødt af mange tyve, røvere og mordere, så det var ikke sikkert at man nåede hjem igen.
Historien lyder, at apostelen Jacob var en af Jesus disciple, som gik strækningen for at forkynde guds ord. Han var iført kun et klæde, sandaler, en stok og en bylt til mad. Han boede hos folk på han færd og fik til dagen og vejen.
I dag er der mange kendte, som har gået turen eller nogle etaper af den. En af dem er forfatteren og skuespilleren Shirley MacLaine, som har skrevet bogen Camino.

17.00 -18.00

Anne Ruskær Senft

 

Budskaber fra Lysriget


Laugsstuen


12.00 -12.45

Carsten Vagn-Hansen og Billy Huang

 

Energiterapi og magnetfeltbehandling - Fremtidens medicin (tillægsbillet kr. 75,- købes i Informationen)

 


Fremtidens medicin bliver energimedicin, og nutidens medicin og kirurgi vil om få år blive opfattet som sort middelalder.
Men det er ikke nogen ny viden. Kineserne og inderne har arbejdet med energimedicin i tusinder af år, blandt andet i form af akupunktur og yoga. De har kendt til energistrømmene i kroppen og vidst, hvordan de kan påvirkes på forskellige måder.
En af Kinas kendte eksperter i brug af magneter i biologisk medicin, Professor Zhou Wanson, nævner i sin bog ”Magnetisk terapi” fra 1994 mere end 60 forskellige sygdomme, hvor magnetbehandling kan hjælpe.

Vi kan få hjælp til at blive raske, hvis vi bliver påvirket af de rigtige svingninger i de rigtige bølgelængder. Fremtiden er, at vi kan påvirke vores organer og væv med den rette energimængde i den rigtige bølgelængde, så vævene kommer i energibalance, hvis vi har mistet energi eller har modtaget for meget energi. Der er ingen tvivl om, at elektromagnetiske felter - EMF - er af største betydning for vores sundhed. Energimedicin - vibrationsmedicin - bio-elektromagnetisk medicin, har til formål er at neutralisere det sygdomsfremkaldende og at genoprette de rette svingninger i kroppen. Ikke kun med diverse apparater og akupunktur, men også ved hjælp af sund kost, dyrket på en naturlig måde i overensstemmelse med naturlige svingninger, ved homøopati, ved hjælp af rigtig kropsbrug og ikke mindst ved hjælp af påvirkninger fra vores hjerne og bevidsthed.
Det er allerede bevist, at for eksempel knogler gror hurtigere sammen, hvis de bliver udsat for magnetfeltbehandling. Kunsten er at genskabe de naturlige og lægende vibrationer i væv og organer ved at tilføre energi.
Magneter virker smertestillende, bedrer blodkredsløbet og sænker blodtrykket. Patienter, der har Astma, bronkitis, irriteret tyktarm, tinnitus, diabetes, psoriasis, eksem ....kan også have gavn af at bruge magneter. I de vestlige lande har folk ikke så stort kendskab til magnetbehandling. Derfor deltager kinesisk akupunkturlæge Billy Huang i foredraget og fortæller om COCLO magnet system og alle, der deltager i foredraget, har mulighed for gratis at låne COCLO magneter med hjem og afprøve magnetbehandling i 1 uge. Resultatet kunne være nok til, at mange bliver overrasket!


13.00 -13.45

Peer Heissel

 

Hvad kan ansigt, øjne og hænder fortælle om dig?

 

Hvad kan man læse i ansigtet? De fleste bliver forbavsede over, at ansigtet virkelig er en sladrehank. Det fortæller om, hvem vi er og hvordan vi grundlæggende tænker. Er vi udadvendte/indadvendte, vægter vi mest det logiske/rationelle eller følelser, eller er vi mere den praktiske type. Er vi gode til at tilpasse os andre eller er vi enspænderen. Ligesom vi får indsigt i eventuelle fysiske sartheder.
Hvad betyder en stor/lille næse, næseborenes form, mundens størrelse og form, øjenbryn og øjne samt ikke mindst ørerne?

14.00 -14.45

Claus Ingvardsen

 

Livets hormoner - følelser og tanker er afgørende for vores helbred

 

Foredraget vil give et indblik i, hvordan vores tanker og følelse omsættes via hjernen til forskellige hormoner - som er afgørende for at kroppen holdes i balance.
Hvert hormon har relation til hvert enkelt organ i kroppen, og har derfor en stor betydning for at sygdomme opstår i det enkelte menneske.
Vore adfærdsmønstre påvirker også hormonsystemet - som er indirekte årsag til mange af de folkesygdomme der hærger i dag - det gælder bl.a. - forkalkninger, barnløshed, allergier, vægtproblemer, gigt, svamp og svagt immunforsvar
De forskellige hormonkirtler har hver deres psykologiske ”historie”, hvilket jeg vil komme ind på under foredraget - eks. er skjoldbruskkirtlen afgørende for vores beslutnings processer i livet.

15.00 -15.45

John Calmar

 

Klarsyns demonstration

 

Jeg starter med en guidet meditation. Meditation er til for at skabe fred i krop, sind og ånd, så du kan nyde den fredfyldte energi og modtage healing, der kommer, når kontakten til den åndelige verden er blevet åbnet. Et budskab kan være fra en af dine åndelige hjælpere eller fra afdøde.
Det er ikke mig, der bestemmer, hvad der kommer igennem og hvem det kommer til, men det er mig, der formulerer det og et budskab fra den åndelige er altid pakket ind, så kun du ved, hvad det betyder. Jeg kan ikke garantere, at alle får et budskab, men jeg forsøger altid at få så mange igennem som muligt. Efter klarsynet er der mulighed for spørgsmål.

16.00 -16.45

Carsten Vagn-Hansen og Billy Huang

 

Energiterapi og magnetfeltbehandling - Fremtidens medicin (tillægsbillet kr. 75,- købes i Informationen)

 


Fremtidens medicin bliver energimedicin, og nutidens medicin og kirurgi vil om få år blive opfattet som sort middelalder.
Men det er ikke nogen ny viden. Kineserne og inderne har arbejdet med energimedicin i tusinder af år, blandt andet i form af akupunktur og yoga. De har kendt til energistrømmene i kroppen og vidst, hvordan de kan påvirkes på forskellige måder.
En af Kinas kendte eksperter i brug af magneter i biologisk medicin, Professor Zhou Wanson, nævner i sin bog ”Magnetisk terapi” fra 1994 mere end 60 forskellige sygdomme, hvor magnetbehandling kan hjælpe.

Vi kan få hjælp til at blive raske, hvis vi bliver påvirket af de rigtige svingninger i de rigtige bølgelængder. Fremtiden er, at vi kan påvirke vores organer og væv med den rette energimængde i den rigtige bølgelængde, så vævene kommer i energibalance, hvis vi har mistet energi eller har modtaget for meget energi. Der er ingen tvivl om, at elektromagnetiske felter - EMF - er af største betydning for vores sundhed. Energimedicin - vibrationsmedicin - bio-elektromagnetisk medicin, har til formål er at neutralisere det sygdomsfremkaldende og at genoprette de rette svingninger i kroppen. Ikke kun med diverse apparater og akupunktur, men også ved hjælp af sund kost, dyrket på en naturlig måde i overensstemmelse med naturlige svingninger, ved homøopati, ved hjælp af rigtig kropsbrug og ikke mindst ved hjælp af påvirkninger fra vores hjerne og bevidsthed.
Det er allerede bevist, at for eksempel knogler gror hurtigere sammen, hvis de bliver udsat for magnetfeltbehandling. Kunsten er at genskabe de naturlige og lægende vibrationer i væv og organer ved at tilføre energi.
Magneter virker smertestillende, bedrer blodkredsløbet og sænker blodtrykket. Patienter, der har Astma, bronkitis, irriteret tyktarm, tinnitus, diabetes, psoriasis, eksem ....kan også have gavn af at bruge magneter. I de vestlige lande har folk ikke så stort kendskab til magnetbehandling. Derfor deltager kinesisk akupunkturlæge Billy Huang i foredraget og fortæller om COCLO magnet system og alle, der deltager i foredraget, har mulighed for gratis at låne COCLO magneter med hjem og afprøve magnetbehandling i 1 uge. Resultatet kunne være nok til, at mange bliver overrasket!

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk