Månedens shamanistiske råd - marts 2010
Af Shamagic, Lene og Søren
De store vindes Måne
d. 19. feb. -20. marts
Fuldmånen falder søndag d. 28/2
Elementklan: Frøklanen
Vind: Waboose
Kraftdyr: Puma
Kraftplante: Vejbred
Totemmineral: Turkis
Farve: Blågrøn
Kodeord for personlig udvikling: Renselse, fornyelse og renhed.

I vores rejse rundt i Medicinhjulet er vi nået til den tredje og sidste af Nordens Åndevogters ( Waboose) tre måner. Den sidste af vinterens måner, vi er godt trætte af vinter, sne, kulde, vintertøj, måske os selv og hinanden. J Det er en følelsesmæssig og energimæssig besværlig måne at have med at gøre. Den sidste måned, hvor vi skal benytte os af Wabooses ( Nordens åndevogters) udrensende styrke. Vi har mulighed for at rense ud i gamle og forældede følelsesmæssige mønstrer, så får vi plads til det nye, som passer bedre til det liv, som vi har lige nu. Når vi søger renheden i vores hjerter, så vender dette sig til en rigtig god måne. Vi skal dog passe lidt på hinanden og se lidt stort på, at vi nok har lidt flere tåbelige konflikter, end vi plejer.
Vi befinder os i De store vindes Måne, hvor elementklanen er frøklanen. Det betyder, at det handler om følelseslivet denne måne. Energien er vand og på denne årstid er vandet rigtig, rigtig koldt. Det kan jo være rigtig godt at kunne køle sine følelser lidt ned, hvis man har temperament, men bliver det for koldt, så bliver man en ”Isdronning” og hvem tør elske en sådan. Så endnu engang handler det om balance, vandet kan lære os at lade følelser flyde igennem os som en strøm. Give dem plads, mærke dem, reflektere over dem, acceptere dem ( for de er jo også en del af dig) og slippe dem igen. Desværre er det ofte sådan, at vi mennesker sætter mange blokeringer ind omkring vores følelsesliv. Nogen tør ikke føle det, som de føler, hvilket ligger meget i vores kultur. Eks. hører man ofte; ”Hun klarede sin mands begravelse rigtig godt, hun græd slet ikke”. Altså hvor gjorde hun så af alt sin kedafdethed ? Hun satte nok en blokering op, så hun ikke mærkede det. Det er ikke sundt, det kommer tilbage til os, som en boomerang. I Sydamerika græder de højt til begravelser og deler dermed smerten med hinanden, så den letter. Et andet sted at sætte en blokering, er ikke at få sluppet følelsen igen. Mennesker som begynder i psykoterapi kan have sådanne problemer. Man skal jo ikke blive ved med at græde over en død mand, man skal græde, sørge og så komme videre i sit liv. Finde glæden og kærligheden igen.
Så kan du overveje, hvor du sætter dine blokeringer ind ? Hvis du altså gør, så har du mulighed for at ændre på i netop denne måne.
I denne måne er pumaen kraftdyret. Dette stærke, smukke dyr, som er det indianske kontinents løve. Desværre har den ikke nået samme anerkendelse, som sin afrikanske slægtning. Pumaen vejer mellem 150 og 300 kg og er mellem 2 og 3 m. lang. Den er en af de bedste jægere blandt de vilde dyr, på grund af dens hurtighed, styrke og tålmodighed. Den jæger ofte flere sammen, gerne sammen med sin mage. Hunnen er en bedre jæger end hannen. Mennesker, der har pumaen som deres totem, deler mange egenskaber med denne majestætiske kat. De kan lide at være alene med sig selv i de højtliggende territorier i deres sind og sjæl, da de ofte føler sig sårede af deres medmennesker. De er meget sensitive mennesker, og de såres let også af bemærkninger, selv af bemærkninger sagt uden nogen fornærmende hensigt. Som pumaen kan de lide at have deres eget, et sted hvor de kan trække sig tilbage og drømme sig til bedre verdener, filosoferer, samt lave selvanalyse. Det er afgørende for dem, at de er i indre balance, da de ellers kan blive vrantne og humørsyge. Hvis de sørger for at være i indre balance, have en god jordforbindelse, så kan de nå utrolige spirituelle højder. De kan blive rigtig stærke helbredere, samt fantastiske clairvoyante rådgivere.
Som rejsende i Medicinhjulet kan vi nu lære en hel del af pumamenneskene. Ting som vi kan bruge i vores egen personlige og spirituelle udvikling. Vi vil ofte opleve stærkere åndelige energier, end vi er i stand til at rumme og styre og somme tider mere. Vi vil dermed kunne opleve dette truende kaos, som pumamenneskene lever i hele deres liv. Det smukke er, at vi i denne tid vil kunne skue riger, som vi ikke anede eksisterede. Dette i meditationer, på gåture i skoven eller hvordan vi nu har kontakt med den åndelige verden.
Meditationen
Rens rummet du skal være i
Rens det først ved at gøre det rent med vand og sæbe
Rens dernæst rummet med røgelse, som du fordeler rundt i rummet
Imens beder du den åndelige verden om at rense rummet
Sæt dig derefter godt til rette.
Slap af og tag en dyb vejrtrækning
Så forstiller du dig at der kommer vand ned gennem dit kronchakra, som sidder på toppen af hovedet
Vandet strømmer stille videre, mens det renser sin ånd
Strømmer videre til dit tredje øje, som sidder midt i panden.
Renser der og strømmer videre til dit halschakra, som sidder midt på halsen
Renser der og strømmer videre til dit hjerte chakra, som sidder over dit hjerte
Renser der og strømmer videre til dit solarplexus chakra, som sidder lidt over dit mellemgulv
Renser der og strømmer videre til dit harachakra, som sidder midt mellem navlen og kønshårene
Renser der og strømmer videre til dit rodchakra, som sidder under mellemkødet
Renser der og strømmer videre til dit jordstjernechakra, som sidder ca. 15 cm. Under dine fødder
Nu er du renset i din sjæl og ånd, vi takker den åndelige verden for hjælpen
Vi takker for hjælpen med at komme af med gamle udlevede følelsesmæssige mønstrer
Nu beder vi vores personlige kraftdyr om at komme og hjælpe os
Vi hygger os lidt med det, danser måske, eller griner sammen
Vi beder om hjælp til at komme ud, hvor renhed og fornyelse går hånd i hånd
Vi kommer til et sted, hvor vi står lidt inde under træerne og kigger på de glade mennesker der
De danser om bålet og griner sammen
Alle er lykkelige
Bag dig står pludselig et dyr
Det er pumaen, der kigger på menneskene sammen med dig
Ja, siger den, de har forstået, hvad renhed er
Du bliver måske lidt forskrækket, men tag mod tid dig
Tal med pumaen, den har en gave til dig
Du spørger den, hvad du skal gøre for at blive lykkelige og ren i hjertet som disse mennesker
Den giver dig en gave, en smuk blågrøn pakke
Med denne gave får du det smukkeste hjerte, siger den
Så løber den sin vej og er pist væk
I dit hjerte takker du den for gaven
Så går du ud i skoven og laver dit et bål
Du sidder lidt, nyder skovens ro og bare er til stede
Mærker skovens nærvær, fuglenes sang
Bålets varme
Så åbner du din gave
Det er en turkis, en smuk sten
Du holder nu turkisen ved dit hjerte og beder den gøre dig ren i hjertet
Mærk healingen og slip det gamle
Tak pumaen igen
Nu sidder du lidt ved bålets varme og bare er
Så du er mæt, så rejser du dig og går tilbage til hvor du kom fra
Kom langsomt tilbage til rummet igen
Mange knus Magic Heart og Leende Vind / Søren og Lene
Shamagic
Shamagic - indianerliv på dansk
|

|
Vi mødte hinanden, efter megen modstand, på en helsemesse. På forunderlig vis opstod der en meget tæt forbindelse mellem os, både som venner og spirituelt. Vi delte interessen for shamanisme og den er bare vokset hver dag siden. Venskab blev til kærester og, ja nu er vi gift.
Månen og medicinhjulet har vist os vej i denne fantastiske udvikling.
Denne shamanens vej vil vi gerne vise andre er næsten fortryllende. Vi vil derfor dele vores fuldmåne meditation med alle jer!
Samtidig får I en uddybning af medicinhjulet nemlig Indiansk Astrologi. God fornøjelse. Grundlagt 2006. |
Udover vores arbejde med indianerliv, så er vi sygeplejerske, psykoterapeut, socialrådgiver og socialpædagog. Dette er vores grundlag og vejen er shamanens.
Vi holder fuldmånemeditationer, tipilejre, sittings, glødevandringer, hestevognsmeditationer og -behandlinger, mega-terapi, power-healings og alt hvad der ellers har med indianerliv og livsglæde at gøre.
Helt specielt er det for os i sommeren, hvor vi spænder vores 3 heste for medicinvognen og drager ud i landet for at møde almindelige danskere og fortælle om indianernes visdom, lave bålmad, kunst håndværk og dele livsglæden. Vil du med, har vi også plads til dig.
Læs mere på www.shamagic.com
|
Indiansk astrologi
Vi har fuld gang i vores tiltag omkring indiansk astrologi. Her har vi medicinhjulet og alle dets dejlige energier til fundament til at finde en god og harmonisk vej i vores liv.
Der er mange måder, du kan lære om indiansk astrologi. Dels kan du deltage i vores månemeditationer, dels kan du købe vores brochure om Bedstemor Måne og Medicinhjulet eller du kan få lagt dit personlige indianske horoskop. Tjek ind på vores hjemmeside og vælg, hvad du har brug for i dit liv lige nu.
Medicinvognen
Vi er godt i gang med vores store sommerprojekt. Vi kører rundt i på Fyn i maj og juni og i trekantområdet i august-september med vores 3 heste og hestevogn og besøger børnehaver, skoler, SFO, plejehjem, hospice og ikke mindst virksomheder. Vi spiller trommer, danser, laver bålmad og fortæller om indianerne og deres måde at leve på. Det bliver i sandhed; Indianerliv – på dansk. Vi skal også levere bålmad og underholdning til festlige arrangementer.
Vi har allerede adskillige besøg på planen, men kontakt os endelig, hvis du kender nogen der kunne have glæde af at vi kom.
Se også www.medicinvognen.com