Månedens maleri - april 2010
Hver måned udvælger Lisbeth Frimer et nyt maleri som Månedens maleri. Hun skriver en lille tekst om maleriet og den der har malet det.
Hjertelig velkommen til månedens maleri
Med denne side er det mit håb og ønske at bidrage til at sprede lys og glæde med skønne malerier af forskellige spirituelle kunstnere.
Skønhed i kunst kan virke opløftende og tale til hjertet. Farverne og formerne inspirerer, sætter fantasien i gang og vækker vores længsel efter lyset.
I de ydre billeders skønhed, spejler vi den indre skønhed, som findes i vores dybere identitet.
God fornøjelse
Lisbeth Frimer
www.lisbethfrimer.dk
April måneds maleri "Lights of Morning" af Maiken Hejnfelt

Lights of Morning (akryl på lærred)
Er en del af en serie, hvor lyset og farverne spiller en meget stor rolle.
Ethvert maleri i denne serie er blevet til som følge af en rejse til Alaska, hvor netop lys- og farvestemningerne er så fremtrædende.
Det er vigtigt for mig med disse malerier at udtrykke lyset, at fange stemningen. Alle malerierne indeholder en melodi. Det at male disse malerier er som at komponerer et musikværk. Billederne spiller hver især deres egen melodi – enten en stille og dæmpet sang eller hymne, eller de eksploderer som et helt symfoniorkester og spiller naturens egne fantastiske melodier.
 |
Maiken Hejnfelt
atelier1.dk i Frederikssund
Mine malerier er inspirerede af store naturscenerier rundt om i verden såvel som små nærværende miljøer, men oftest naturen og dens omgivelser.
Jeg maler med spartel. Det forøger dybden og effekten i billederne.
Jeg har udstillet i New York og Los Angeles, Hamburg, Firenze og Ferrara og er på vej til Montreal, men udstiller lige så gerne i Danmark. Deltager også i kunstmesser o.l.
Jeg tilbyder intime maletekniske kurser i mit værksted i både weekender og over 5 uger, og også teambuilding kurser. |
Kontakt
Maiken Hejnfelt Tlf. 26 16 75 73 www.atelier1.dk maiken@hejnfelt.dk |