Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

De spirende træers Måne - 2010

Månedens shamanistiske råd - april 2010

Af Shamagic, Lene og Søren

Månemeditation i De spirende træers Måne.

d. 21. marts – 19. april

Fuldmånen falder tirsdag d. 30. marts.

Vind: Østens åndevogter Wabuns første måne
Klan: Tordenfuglen
Kraftdyr: Den røde Høg
Plante: Mælkebøtten
Sten: Ild-opal
Farve: Gul

Vinteren går på held og foråret nærmer sig, hurtigere og hurtigere. På billedet ser vi Max, Dysse og Greia, der hygger i deres flok, spiser hø og skoven i baggrunden, der i den næste måned bliver grøn. Det er helt fantastisk som naturen kan ændre sig på så kort tid. Netop i De spirende træers Måne.

Wabuns måne nr. 1

Vi er nu nået til den første af Wabuns måner. Østens åndevogter, som bringer nye og blidere vinde ind over os. Hvor vi i vinteren rensede ud, fik ro, så går det hele meget stærkt nu. Alle får mere energi og vi kan i vores egne liv have glæde af at benytte os af energien til at rejse os i vores egne liv.

Tordenfuglens klan

De som er født i denne måne, er født i Tordenfuglens Klan. Det vil sige, at det har ild som element. Det passer jo også fint med, at nu bliver der sat ild i foråret og alting går stærkt.

Den røde høg

Sammen med ørnen, -østens fugl, er den rødhalede høg en ganske særlig fugl for de indfødte. Pueblo-området mennesker omtalte dem som røde ørne og anså dem, ligesom, ørnen, for at stå i særlig forbindelse med himlen og solen. Fordi disse fugle er i stand til at flyve i fantastiske højder og stadig se jorden klart og tydeligt, brugtes deres fjer ofte ceremonielt til at bringe bønner til solen og videre til skaberen. Høgefjer, såvel som ørnefjer, brugtes også i ceremonier, hvor det galt om at tilkalde regnen for ojibaerne og andre indianere var den røde høgs klan lederklanen, som mentes at besidde fremsynets og visdommens gaver.

Mælkebøtten

Mælkebøtten kender alle haveejere, som en ukrudtsplante, men indianerne anså den for at være en god helbreder. De brugte dens rødder til fremstilling af et styrkende middel, der skulle åbne og rense alle kroppens udskillelsesorganer. De virkede også både afbalancerende på blodsukkeret, vanddrivende og afslappende. Ligesom mælkebøtten har den røde høgs mennesker med at dukke op alle vegne. De flyver faktisk fra projekt til projekt. Ligesom deres plante er disse mennesker et skatkammer for dem, der giver sig tid til at forstå dem.

Ild-opalen

Opalen som er denne måneds kraft og totemsten er fra tidligere tider blevet anvendt af mennesker. Den symboliserede håb og mentes at kunne gøre sin bærer usynlig, når det krævedes. På grund af dens ildskær, som kan sammenlignes med en solopgang eller solnedgang eller månens skær, blev den sat i forbindelse med kræfterne i solen, månen og ilden.
Ligesom deres totemmineral finder man ofte den røde høgs mennesker nær varme steder eller steder under højt tryk både i bogstavelig og overført betydning. Den røde høgs mennesker elsker sol og varme, og de foretrækker situationer, hvor med hektisk aktivitet, hvor de kan gøre brug af deres intense mentale, fysiske og følelsesmæssige energier. Dette er noget vi andre har mulighed for at lære, når vi passere denne måne i vores rejse i medicinhjulet. Vi skal arbejde med ild som energiform, det vil sige mere intensitet i vores projekter, uden at ilden tager magten fra os. Så må vi kaste lidt vand på eks. – det vil her sige følelser. Eller skrue lidt ned, så gløden bevares, men ikke kammer over.

Farven gul

Gul er den røde høgs menneskers farve, forårssolens og mælkebøttens farve. Denne farve bidrager til at stimulere deres intense intelligens og hjælper dem med at forvandle tænkning til visdom. Den hjælper dem til at blive mere modtagelige og til at bevare deres sædvanlige venlighed, gode helbred og veltilpashed.

Meditationen

Rens rummet før du starter med røgelse og bed om at få uro og forstyrrelser ud af rummet. Tænd en masse stearinlys, mindst 10 gerne flere.

Herefter sætter du høj tromme eller rockmusik på. Så går du i gang med en kraftdans. Først tramper du i gulvet med den ene fod, gerne hårdt, så med den anden, så på skift med dem begge. Giv dig tid til at trampe, så bevæger du samtidig armene op og ned, efter 3-4 minuttet begynder du at hoppe imens. Mærk energien flyde, så råber du højt, hååå, langt nede fra lungerne, 3 gange og du danse imens. Så lader du langsom energien tage din dans ovre og fortsætter så længe du har lyst. Du må gerne skifte mellem meget kraftfuldhed og lidt kraftfuldhed.

Så sætter du dig ned og puster lidt. Find et sted i ro og fred, gerne med solen eller månen skinnende på dig.

Så slapper du af i din krop

Mærker energien stadig flyder fra dansen

Sidder lidt og mærker roen brede sig

Tag en dyb vejrtræning

Er glad indvendigt efter dansen

Så beder du dit personlig kraftdyr komme og hjælpe dig
Rejse med på denne rejse

Ud i bjergene og på sletterne

Ud i naturen og varmen

Så møder du en tordenfugl

Du hilser pænt på den

Lytter til hvad den vil dig

Danser evt med den

Du spørger den om du har brug for mere ild i dit liv

Lyt til dens vise svar

Du takker den for svaret

Så går du videre op i bjergene

Her møder du den røde høg

Du stiller den det spørgsmål om ild, som du gerne vil vide

Få klarhed på hvordan netop du kan bruge ilden i dit liv

Lyt godt til dens svar

Du flyver en lang tur sammen med den

Mærker hvor du har din egen vedholdenhed

Takker og siger farvel til høgen

Måske giver du den en gave

Du har mødt en ny visdom

Du ser nu solen skinne på en mælkebøtte

Lad dig fylde op med den gule farve

Mærk hvad den gøre ved dig

Bed dit personlige kraftdyr hjælpe dig med at benytte denne farve i dit liv
Nu takker du dit kraftdyr

Kommer tilbage til rummet hvor du startede

Sidder lidt og tænker over den nye måde, som du skal bruge ilden på

How fra Søren og Lene


  Shamagic - indianerliv på dansk

Vi mødte hinanden, efter megen modstand, på en helsemesse. På forunderlig vis opstod der en meget tæt forbindelse mellem os, både som venner og spirituelt. Vi delte interessen for shamanisme og den er bare vokset hver dag siden. Venskab blev til kærester og, ja nu er vi gift.

Månen og medicinhjulet har vist os vej i denne fantastiske udvikling.

Denne shamanens vej vil vi gerne vise andre er næsten fortryllende. Vi vil derfor dele vores fuldmåne meditation med alle jer!

Samtidig får I en uddybning af medicinhjulet nemlig Indiansk Astrologi. God fornøjelse. Grundlagt 2006.

Udover vores arbejde med indianerliv, så er vi sygeplejerske, psykoterapeut, socialrådgiver og socialpædagog. Dette er vores grundlag og vejen er shamanens.

Vi holder fuldmånemeditationer, tipilejre, sittings, glødevandringer, hestevognsmeditationer og -behandlinger, mega-terapi, power-healings og alt hvad der ellers har med indianerliv og livsglæde at gøre.

Helt specielt er det for os i sommeren, hvor vi spænder vores 3 heste for medicinvognen og drager ud i landet for at møde almindelige danskere og fortælle om indianernes visdom, lave bålmad, kunst håndværk og dele livsglæden. Vil du med, har vi også plads til dig.

Læs mere på www.shamagic.com

 

Indiansk astrologi

Vi har fuld gang i vores tiltag omkring indiansk astrologi. Her har vi medicinhjulet og alle dets dejlige energier til fundament til at finde en god og harmonisk vej i vores liv.

Der er mange måder, du kan lære om indiansk astrologi. Dels kan du deltage i vores månemeditationer, dels kan du købe vores brochure om Bedstemor Måne og Medicinhjulet eller du kan få lagt dit personlige indianske horoskop. Tjek ind på vores hjemmeside og vælg, hvad du har brug for i dit liv lige nu.

Medicinvognen

Vi er godt i gang med vores store sommerprojekt. Vi kører rundt i på Fyn i maj og juni og i trekantområdet i august-september med vores 3 heste og hestevogn og besøger børnehaver, skoler, SFO, plejehjem, hospice og ikke mindst virksomheder. Vi spiller trommer, danser, laver bålmad og fortæller om indianerne og deres måde at leve på. Det bliver i sandhed; Indianerliv – på dansk. Vi skal også levere bålmad og underholdning til festlige arrangementer.

Vi har allerede adskillige besøg på planen, men kontakt os endelig, hvis du kender nogen der kunne have glæde af at vi kom.

Se også www.medicinvognen.com

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk