Månedens meditation - April 2010
Ved Bodhi Anne, Osho Information Center - Møn
Vandrørings Meditation - Rør dit vand sundt
Dette er en praktisk meditation, hvor vi beliver vores brugsvand, ved at røre det i en beholder. Samtidig fremmer vi processen ved at skabe en meditativ atmosfære omkring vandrøringen.
Meditationsbeskrivelse
Du skal bruge
En beholder gerne en tønde, der kan rumme 50 - 60 liter og er godkendt til brug for fødevarer.
En kæp til at røre vandet med.
På www.vandrøring.dk kan du lade dig inspirere til evt. at supplere med andre redskaber.
Hav din fulde opmærksomhed, bevidsthed på vandet i tønden.
Er I flere tilstede i meditationen, kan I evt. skiftes til at røre.
Vær i tavshed under processen.
1. periode - 30 minutter
Stå om muligt udendørs og rør vandet.
Rør vandet roligt og rytmisk rundt med kæppen, først den ene vej og lidt efter den anden vej.
2. periode - 30 minutter
Rør nu vandet så kraftigt det er dig muligt.
Begynd langsomt og tiltag i styrke, således at vandet danner en spiral, som når næsten ned til bunden af tønden.
Rør skiftevis den ene vej og derefter den anden vej.
Efter vandrøringen
Smag på vandet mens I fortsat er i tavshed. Sammenlign evt. smagen af vandet før og efter vandrøringen.
Variationer
Med opmærksomhed på vandet kan du f.eks. tillade din krop og stemme spontant at komme med en humme lyd.
Du kan også bidrage med andre former for healings hjælp til vandet - mærk hvad der skal til!
Kommentar
At røre sit vand sundt er kendt fra mange kulturer verden over.
Vores vand i dag har i høj grad brug for at blive belivet, f.eks. bliver vandmolekylerne slået i stykker under transporten i de lige vandrør.
Vandet skal derfor bruge kræfter på at heale sig selv i stedet for at bringe healing fra Moder Natur.
Her på Osho Informations Center Møn har vi lært at røre vores vand af Palle Flensted og Ole Dahl.
Se ind på deres web side for inspiration: www.vandrøring.dk
Invitation til Vandrørings Meditation
Lørdag den 24. april 2010 kl 14 - 16 v/Bodhi Anne
Medbring en eller flere flasker til hjemtransport af rørt vand, varmt tøj, et tæppe samt regntøj.
Efter meditationen vil der være mulighed for at dele erfaringer angående Vandrøring.
Osho Information Center - Møn
Ympehavevej 8, 4792 Askeby, Møn
Tilmelding nødvendig på tlf. 55 81 77 88 eller mail: oshoinfo@oshoinfomoen.dk
Det er gratis at deltage. Det er muligt at overnatte ved forudgående aftale.
Der vil efter denne dato blive inviteret til Vandrørings Meditation ca. en gang om måneden. Hold øje med datoerne på vores web side www.oshoinfomoen.dk eller skriv jer på vores mail liste.
Hvem er Osho?
Osho er en indisk oplyst mester og mystiker som har videregivet et stort antal meditationsteknikker.
For yderligere information se www.osho.com
Hvad er meditation?
Meditation er at være her nu!
For at opnå dette nærvær kan man benytte forskellige meditationsteknikker.
 |
Bodhi Anne Jensen
Har siden 1995 arbejdet med Osho meditation. Har i en årrække forinden praktiseret buddhistisk meditation. Har fået basistræning i Osho Meditation, Osho´s vejledninger samt mysterie skoling i Osho Huset v/ Santosh Karin Detlefsen.
Har gennemgået meditations- og terapeut træningen i Osho International Meditation Resort, Poone, Indien - fra november 2003 til marts 2004.
For yderligere informationer se www.oshoinfomoen.dk |
|