Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

Tusmeldas brevkasse

Spørg Tusmelda

 

Her kan du få svar på spørgsmål om magi, hvordan kan du lave et ritual, som kan tiltrække det, du ønsker. Hvilke farver, urter og krystaller kan forstærke dine evner og være med til at opfylde dine behov. Du kan også få besvaret spørgsmål, der handler om ånder og  hvordan du kan leve med dem.

Du kan få hvid magi, ingen besværgelser eller formularer der kan bruges mod andre. Jeg arbejder kun med lyse energier dvs. med og i kærlighed.

Dine personlige karaktertræk og evner ligger omkring din aura, så du kan også sende et billede med og få besvaret spørgsmål om dine evner. Billederne vil ikke blive vist på hjemmesiden. Du vil ikke få en dybtgående analyse af dine evner, men et hurtigt overblik over hvilke du har brug for i den nærmeste fremtid.

Send dit spørgsmål til messer@daninfo.dk

Se mere om Tusmelda på www.tusmelda.dk

Spørgsmål til Tusmelda

Hej Tusmelda,

Jeg er i flexordning, men er uden job. Jeg søger fri proces for at føre arbejdsskade sag, tror du jeg vil få en erstatning?

Jeg har en ven der har forsøgt selvmord, vil han få det godt igen?

Jeg har en datter som ser ånder, hvilket skræmmer hende meget. Hvad gør vi?

Håber at du kan hjælpe og vejlede mig.

Mvh Maria

Svar

Hej Maria

Din ven vil få det godt igen, men han får brug for støtte især hen over efteråret. Det ser ud til at du vil få en erstatning, men det vil tage lang tid og du vil være lidt ligeglad, når der endelig sker noget i sagen.
Angående ånderne - så tal med dem, fortæl dem at de skal gå væk, når de nu skræmmer din datter.
Du skriver ikke, hvor gammel din datter er, alt efter alderen, kan du jo tale med hende om ånderne - og lære hende, at de ikke vil hende noget ondt.

Tænd evt. et par lys og bed lysene om at vise ånderne vejen frem og væk fra Jer.

Venlig hilsen Tusmelda


Spørgsmål til Tusmelda

Kære Tusmelda,
 
Jeg er en ung kvinde på 19 år. Jeg interesserer mig meget for det spirituelle og ønsker derfor vejledning af dig.

Ved dårligt nok, hvor jeg skal begynde. Jeg er droppet ud af min HF, kan ikke finde et arbejde ved i det hele taget ikke, hvad jeg vil uddanne mig til. Min kæreste gennem to et halvt år forlod mig i sommers og jeg har det stadig meget svært. Forelskede mig i en ny fyr i november måned, men han valgte også at forlade mig for ca. en måned siden. Jeg mistede min far lige før jeg fyldte 12 (han fik en blodprop i hjernen) og bor alene med min mor som har svært ved at klare hverdagen pga. økonomien (hun er på bistand)

Alt i alt føler jeg mig dybt ulykkelig indeni. Jeg prøver udadtil at smile og være hjælpsom, men har absolut intet selvværd. Jeg beder Gud og englene om hjælp, men ser ingen resultater. Ved ikke, hvad der er galt med mig, men et eller andet er der i hvert fald helt galt og derfor har jeg brug for din vejledning.
Jeg vedhæfter et billede. I håb om at det måske kan give dig større mulighed for at hjælpe mig, for det håber jeg virkelig du kan.
 
Kærlig hilsen "Vanessa"

Svar

Kære Vanessa

Lad os starte med begyndelsen - tilgiv både dig selv og din far, fordi han forlod dig/Jer. Din far fordi han døde og dig selv fordi du har været (og måske stadig er) vred på ham.

Der er intet galt med dig, du er en normal og sund ung pige - som har det med at indrette sig efter, hvad du tror, der skal til for at andre kan lide dig.

Og selv om det er hårdt, så forstå at "ingen vil kunne lide én som man selv er, før man elsker sig selv". Det foregår med små skridt - et lillebitte et ad gangen.

DU ER BÅDE SMUK OG GOD SOM DU ER.. Du skal ikke leve op til andre forventninger end dine egne for at være et dejligt menneske.

Du er hverken den første eller sidste, der har brug for at lave noget andet end at gå i skole, du skal nok få lyst til det på et senere tidspunkt.

Vi vælger selv vores skæbne og hvis du vælger at kæmpe dig fri af mørket, så vil du ikke dele skæbne med din mor. Men du kan også vælge at se på det på den måde, at alle ulykkerne skyldes dine forældre - din far fordi han døde og din mor fordi hun ikke kom videre…
Av - jeg ved godt jeg er hård ved dig lige nu - men du får intet ud af, at jeg taler udenom.

Hvis du selv bestemmer dig til, at dit liv, er på skinner og at det ikke betyder noget, at du lige nu ikke har et job - men at det er på vej, så vil dine ansøgninger og din attitude give dig selvtillid. Selvtillid kommer af de ydre påvirkninger (håret sat, pænt tøj - rene negle).  Den skaffer dig så et job og uanset hvad du finder, vil det være meningsfyldt.
Skraldemænd og rengøringspersonale er f.eks. nogle af de vigtigste i verden - selv den administrerende direktør, kan ikke fungere, når der er rodet og beskidt omkring ham/hende.

Selvværd er når du dybest set elsker dig selv - som du er på alle tider af døgnet - både når du er teenager sur og tvær og når du er et skår.

Der findes en spejløvelse som jeg selv har brugt i mange år - kig dig selv dybt i øjnene og fortæl dig selv (højt) at du er stolt af dig og at du elsker dig. Mindst en gang om dagen - i 3 måneder (efter 14 dage begynder du at mærke forskellen).

Samtidig så øv dig på at sige til og fra på den fede måde, altså pænt og ordentligt - især det med at sige fra. Mennesker uden selvværd lader andre træde på sig. I det lange løb mister man både sin egen og andres respekt ved det.

Det er en lang og sej proces som aldrig stopper - men det bliver nemmere efter de første par uger og lige pludselig en dag er det en vane - og du opdager at du altid har en rank ryg - og selvrespekt… 

Gå altid i lyset og vær taknemmelig for, at du har oplevet de mørke sider, det er dem der udvikler dig som menneske.

Kærligst Tusmelda


Spørgsmål til Tusmelda

Hej Tusmelda

Jeg vil høre om du kan sige noget om, hvilke evner jeg har, som jeg måske skal være mere bevidst omkring og som jeg måske kan få større udbytte af, end på nuværende tidspunkt.

Ud over det kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem min skytsånd/skytsånder er.

Mvh. Peter

Svar

Hej Peter

Du har evner for at lede og fordel arbejdet for andre - der ligger mange pink, lyseblå og mørkeblå farver i din aura - alle viser, at du er empatisk, omsorgsfuld - men også evner at skære igennem, når det er nødvendigt.

Jeg plejer at kalde det kvalificeret doven - forstået sådan, at du er god til at finde lette løsninger og bruge dem konstruktivt. Men du skal også passe på dig selv, du er lidt for blød, når du holder af andre mennesker og måske også lidt for naiv til tider. Fortryd aldrig når du har truffet en afgørelse. Hvis jeg bare havde… sagt, gjort… osv. - er ”forbudt”.

Når jeg kigger efter skytsånder, ser jeg en ældre mand - jeg vil tror vi er i slutningen af 1800 tæt på 1900 tallet, han er klædt som en velstillet bonde. Ved siden af står der en lille vindtør, hvas kone og kigger - de hører ikke sammen, hun er fra 1920’erne vil jeg tro ud fra påklædningen. Han står for ro, venlighed og hjælpsomhed - et åbent og lyst sind. Hun er mærket af slid, virker lidt skarp og kantet - jeg vil tro, hun er fiskerkone, men ikke fra Vestjylland, nok nærmere fra Sjælland eller måske fra Holland. Hun har haft mange børn og har altid kæmpet for at få tingene til at hænge sammen. Hun står for påholdenhed, tæring efter næring. Opsparing - men hjælper også gerne, når der er behov for det. Da hun levede sorterede hun mennesker i gode og dårlige. De dårlige beskæftigede hun sig ikke med, hun vil gerne lære dig at være lidt mere skarp.

Kærlig hilsen Tusmelda


Spørgsmål til Tusmelda

Kære Tusmelda

Jeg vil høre om du kan hjælpe mig med healing eller anden behandling eller anbefale urter til min for aktive blære, da jeg ikke kan tåle dem jeg ellers får ordineret fra sygehuset.

Har haft det i flere år efterhånden og er snart helt udkørt.

Jeg kommer fra Qaqortoq/Grønland og har desværre ikke mulighed for at møde op på din adresse.

Håber at høre fra dig. 

Med venlig hilsen
Regine

Svar

Kære Regine

Nu er jeg ikke helt klar over, hvad du mener, når du skriver din for aktive blære. Men gyldenris og skovjordbærblade (alm. jordbærblade må ikke bruges) bruges når nyrerne og galdeblæren skal skylles godt igennem, begge dele er stærkt vandladende. Jeg har selv fjernet nyregrus med gyldenris i stedet for at få medicin. 

Timian og salvie er betændelseshæmmende og kan bruges udvortes med omslag (f.eks. kan de trække i vodka) som så duppes på eller urterne kan bruges som te.

Start med et krus ad gangen og aldrig før sengetid.

Hvis du lider af nattevandladning kan egebark stimulere nogle af de hormoner, der hjælper til at holde styr på vandladningen. Barken lægges i sprit (jeg bruger altid vodka) og enten duppes det på ryggen ved nyrerne eller det kan bruges til omslag.

Vær altid varsom, når du arbejder med urter - prøv dig forsigtigt frem - det er som al anden medicin, nogle kan tåle det, andre ikke og start med små doser, så kan du selv regulere det hen ad vejen.

Kærlig hilsen Tusmelda


Spørgsmål til Tusmelda

Kære Tusmelda,
 
Jeg skriver til dig i håb om, at du kan hjælpe mig. Jeg og min familien er - ligesom mange andre i Danmark - blevet ramt af finanskrisen og røget gevaldigt i en økonomisk krise.

Jeg kan huske, at jeg engang har læst, at man kunne hænge æbleskiver/-ringe rundet om eller i huset i håb om, at der ville ske en økonomisk bedring? - Er det nogenlunde rigtigt husket?
 
Hvis ikke, hvad kan jeg så gøre og er der i det hele taget noget man kan gøre for at undgå den truende afgrund, der nærmer sig med hastige skridt?
 
Kh. Jomfruen

Svar

Kære Jomfru

Det er æbler, der kan bruges for at tiltrække en bedre økonomi.

Jeg har altid brugt skiver af æbler til at tiltrække nok penge, desværre er det ikke altid at universet og jeg er enige om, hvad der skal lægges i definitionen - nok. Men ind til nu har jeg kunnet holde skindet på næsen.

Jeg kan se, at der kommer en bedring hen over sommeren for Jer.

Kærlig hilsen Tusmelda


Må kærligheden og lyset altid være med Jer ikke mindst her i foråret, hvor trangen til rede byggeri er på sit højeste for os alle.


Tusmelda

er født i 1958 og har siden barnsben set ånder og tydet aura, samt arbejdet med krystaller, urter og healing. I 2003 sprang Tusmelda ud af kosteskabet og startede sit firma Tusmelda.

Tusmelda er kendt for sin påklædning som heks, når du møder hende som foredragsholder eller på en messe/festival. Hun holder foredrag over hele landet og har deltaget i mange af vores messer.

Udover klienterne som er spredt over hele landet, underviser hun bl.a. i hexerier samt afholder en uddannelse som naturlig auratyder og healer. Her  bygges der videre på elevernes naturlige anlæg. Hun har bl.a. elever fra Tyskland.

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk