Spørg kanaliseringsbrevkassen...
Når vi vælger vores vej med udgangspunkt i og klarhed omkring vores indre lys, så oplever vi ro, styrke og glæde. Det er til gavn for os - og til gavn for helheden.
Har du brug for hjælp til at komme (tættere) ind til dit indre lys, så send dit spørgsmål til Anne, som vil kanalisere budskaber ned til dig.
|
 |
Budskabet bringes fra den - eller de - energier som har noget at sige til dig! Budskaberne er ren kærlighedsenergi - og i dyb respekt for dig og dine valg.
Anne Windfeldt er kanal for lyset - og samarbejder med de opstegne mestre, engle, rumfolk og andre energier i det guddommelige univers. |
Læs mere om Anne Windfeldt på www.aw-ki.dk
Hver måned vælges 4-6 spørgsmål som besvares. Send dit spørgsmål til messer@daninfo.dk
Vær opmærksom på at de kanaliserede budskaber i brevkassen bliver kortere end ved en privat kanaliseringssession – men de giver alligevel en god inspiration til dig. |
Spørgsmål til Anne
Hej Anne!
Jeg er 38 år og har i en periode på 13 år arbejdet i køkken, men vil springe over til noget helt nyt, men ved ikke, hvad det skal være. Måske noget med it, da jeg går på it-kursus. Ellers ved jeg ikke, hvad jeg skal i mit fremtidige job, da jeg ikke kan mærke, hvad jeg virkelig brænder for.
Jeg håber i kan hjælpe mig. Jeg håber jeg er en af de 6-10 der bliver udvalgt i brevkassen, da jeg har hårdt brug for hjælp.
Med venlig hilsen Ninna
Svar
Kære Ninna
Følgende budskab er kanaliseret til dig:
Jeg er Sananda Christ. Jeg er kommet til dig i dag - mit kære barn - for at give dig hjælp. Hjælp til at finde ind til dig selv. Ind til dit eget hjerte. For det er så vigtigt, at DU finder ind til at finde ud af, hvad du brænder for. Det kan ingen andre gøre for dig.
Så - hvad brænder du for? Det er noget, du kan finde ind til ad stilhedens vej. Gennem stilheden danner du bro til dit ubevidste. Og dit hjerte. Og i disse rum finder du svarene. Finder ind til, hvad det er, du virkelig ønsker for dig selv. Ønsker at bruge dig selv i forhold til.
I disse rum kan du nå dybderne. Nå overraskende indsigter.
Så - vær stille. I kroppen. Og fokuser så dine tanker hen et sted, hvor de efterhånden falder til ro. Lidt efter lidt. Det tager tid. Og i roen findes stilheden. Og i stilheden kan du finde vej. Ind til dine spørgsmål.
Når du har fundet dertil, når du har fundet ind til svarene. Så véd du det. Så er du ikke i tvivl. Og SÅ starter din vej på at realisere det.
Det bliver godt.
Det bliver en god vej for dig at betræde.
Det gør dig stærk. Og rolig. På alle andre fronter også.
Jeg hilser dig velkommen på din vej. I lysets navn. Jeg er Sananda Christ. Og jeg er med dig på din vej. Ligeså er englene. Og mange andre af Lysets energier.
Gå din vej i og med fred.
Gode og lyse hilsener fra
Anne
Spørgsmål til Anne
Hej Anne
Jeg håber du kan hjælpe mig, for jeg sidder lidt fast i mit liv. Jeg har de seneste år haft mange svære opgaver i min familie. Desværre er jeg blevet meget alene i denne proces. Der er så mange ting, der bobler og vil frem indeni mig, men jeg mangler inspiration, fællesskab og frem for alt kærlighed og bekræftelse. Jeg sidder fast i et problematisk forhold, hvor kærligheden sjældent kommer til udtryk. Hvordan kommer jeg videre og hvor går jeg hen for at få forløsning.
Kærlig hilsen Gunvor
Svar
Kære Gunvor
Jeg har kanaliseret følgende til dig:
Jeg er Ærkeenglen Gabriel. Jeg kommer til dig i dag, for at minde dig om, at du skal tænke på dig selv - nu! I Kærlighed til dig selv, skal du være meget opmærksom på, ikke at lade dig nøjes, ikke at tåle eller holde ud. Det er så vigtigt for din videre vej i livet. For din vej fremad mod lysere tider. Vigtigt at du kun er i relationer, der er støttende og kærlighedsfulde.
Og, dét kan jo se ud på mange måder!
Den forløsning, du ønsker, kommer bl.a. af, at du gør dig dette bevidst - og foretager de handlinger, ændringer som er støttende for det. Der skal handles og forvandles.
Og - du skal blive god til at sætte din autoritet i spil. Din autoritet er din ægte kerne. Dig.
Når du lader dette komme til syne. Lader det stråle og giver det gode vækstbetingelser. Så vil det hele begynde at forvandle sig. For dig. Og så kan det, du ønsker for dit liv, komme frem. Komme til.
Det er altså en nødvendig proces, for at du kan komme videre, som du selv kalder det.
Jeg er med dig. Lige bag ved dig. I hele processen. Jeg støtter dig i kærlighed og respekt for de valg, du foretager dig.
For det er dine valg, der er afgørende i denne sammenhæng. Dine.
Du kan kalde på mig - og mine brødre og søstre - for at få hjælpen og styrken til at gøre det, du skal og vil gøre.
Når du har besluttet dig. For igen: Det er dit valg. Din beslutning.
Og - du kan ikke vælge eller beslutte forkert.
Vi er med dig. Jeg er med dig. I kærlighed. Jeg er Ærkeenglen Gabriel. Tak for nu.
Jeg er Ærkeenglen Michael. Jeg er kommet med et enkelt og meget klart budskab til dig: din fortid, din historie er netop det: Din fortid og din historie.
Lad det fare. Så det nye kan komme til.
Jeg hjælper dig gerne. Kald specifikt på mig for hjælp til at lade fortiden fare.
Jeg er Ærkeenglen Michael.
Gode og lyse tanker fra
Anne
Spørgsmål til Anne
Kære Anne
Jeg søger i alle afkroge og er blevet intellektuel vis, men at få budskaberne integreret i kroppen, er så umådeligt svært for mig.
- Jeg har angst over at blive forladt.
- Angst over ikke at være god nok.
Visdommen i hovedet er der, men hvordan finder jeg roen i mit hjerte og hos mit indre barn.
Det er ikke nok for mig at bede og messe ordene:
- Jeg er elsket for den jeg er.
- Jeg er Guds barn og alt er som det skal være
Jeg håber, at du kan hjælpe mig
Kærligst
Lene
Svar
Kære Lene
Lysets budskaber til dig er:
Jeg er Sananda Christ og ved min side står min søster i ånden Jomfru Maria. Vi er kommet hånd i hånd i dag. Dels for at bringe dig nogle ord.
Dels for at vise dig, at det du kæmper lidt med, er integration af det feminine og det maskuline.
Det sidste først.
Integration af intellektet, af tankerne og følelserne er et nøgleord for dig. Det handler om, at være i en tilstand af balance, hvor det er muligt for disse ”to sider” at integrere sig i dig. Så du kan finde roen. Og lige nu er det primært den intellektuelle del, tankerne, der har plads i dig. Tiden er nu kommet til at give plads til den følelsesmæssige del.
Og så skal begge dele bagefter integreres i dig, så de kan smelte sammen i dig. SÅ vil du opleve ro.
Ingen af disse dele kan i øvrigt stå alene, hvis der skal være balance. Netop balance er afhængig af to dele.
Og så til det første.
Ord om hvorledes dette kan ske. Hvordan du finder vejen til balancen.
I dit tilfælde vil vi gerne pege på, at du til fulde skal give lov til og plads til følelserne - UDEN at koble dem til tanker, forklaringer eller forståelse af intellektuel art. Blot give plads til følelsernes udfoldelse. Mærke dem. Registrere dem. Leve i og med dem.
Og hen af vejen, når du bliver tryg og fortrolig med denne side i dig - så invitere begge sider til at være i dig. Side om side. Ingen kamp. Fredelig sameksistens. I respekt for hinanden og forskellighederne.
Og efterhånden vil de så - når de opdager, at det er trygt og ok at være der i kraft af sig selv og alligevel sammen med den anden, kunne integrere sig i dig. Og bringe dig derhen hvor du gerne vil være.
Det er ikke nogen let vej. Ikke noget der bare sker. Men på den anden side, så er det heller ikke så svært som det kunne lyde.
Når bare du med dit hjertes intention giver lov til, at det kan ske, så kan processen starte.
Måske du vil have god brug for hjælp udefra til dette? Det ved og mærker du bedst selv.
Jeg er Sananda Christ - og jeg og min søster hilser dig. Tak for denne gang. Tak for nu.
Gode og lyse hilsener fra
Anne