Månedens klarsyn - juli 2010
Af Jill Pianna Dahl, Clairvoyance Akademiet
Solen brænder sig ind under huden, helt ind i de mørkeste kroge og dybt i molekylernes verden. Hver en celle, hvert et tomrum bliver oplyst og mættet. Dette er den ny begyndelses tid, tiden med glæde og latter. Og solen der kærtegner vort indre, hjælper på vej, løfter og bringer håb.
Tag skeen i den anden hånd og lad retfærdighedens ridderinder og riddere hvile sig et øjeblik. Slap af et par sekunder i verdens åndedrag, ånd ind, ånd ud. Lad dit hjerte kærtegnes af solen og lad den bløde alt det hårde op, om så bare for et øjeblik. Det er en vidunderlig verden og alt er som det skal være. Lad hjertet smelte i varmen og mærk freden, der spreder sine fingre ud i hele din krop. Søger hver eneste krog, hver eneste celle. Mærk hvordan molekyler og skygger løsner sit greb og du bliver til et med alt hvad der er. Et mikrokosmos i makrokosmos, en dråbe i havet, ét med alt.
Lad billedet stå et øjeblik.
Lad billedet stå et sekund, en del af dit liv og start så fra dit hjertets dyb med at mærke freden og gøre den farbar. Start helingen af alt omkring dig, lad freden sive ud gennem din hud og send bølger af glimtende harmoni ud til alle i verden, så stærk at den vil berige alt den møder på sin vej. Lad følelsen vandre mellem dal og bjerge, mellem hav og land, og mærk hvordan bølgerne ændres ad kærlig vej. Se hjerterne smelte på denne rejse, se kulden bløde op og vid at det du gør i dette sekund, løfter og beriger. Vid at du nu øser af din gyldne kilde, den kilde der før var usynlig for dit blik. Nu spreder du den kærlige gave der bløder alt op på din vej.
Hil dig, du lysets skabning, vær fred, vær ro, vær lys. Lad kampen vige for lyset, lad mørket i fred med sig selv. For når du er der, når du lyser i takt med solen må mørket vige og forsvinde. Men først må du lægge sværdet, først må du sige nej til kampen. Du bekæmper ikke krig ved at kæmpe, du bekæmper ikke krig. Du lægger det bag dig og finder nye veje, til inspiration og glitrende bølger af harmoni. Lad mørket transformeres ved dit lys, ved din accept. Som vandet kan nedbryde og ændre klipper og bjerge ved blot at blidt, men vedvarende at flyde, således kan også du ændre din verden.
Vær lyset, vær håbet, vær den der deler og løfter. Vær flammen der sender ud og oplyser mørket.
Og når du lyser op må mørket vige, skyggerne i verden blive mindre. Vær dit lys, og sæt verdens larm på hold, ånd ind, ånd ud og send glitrende bølger af sted. Intet forbliver det samme. Alt er ét, alt er energi. Vi er blot en samling af molekyler imellem tomrummet af livsgnist og jordens åndedrag. Vi er alle ét, så hvorfor bekæmpe dig selv. Rens verden omkring dig, som du ville rense dig selv og vid at de bølger, den energi du sender af sted virker. Virker på et langt dybere plan end du kan forstå eller fatte, men tro os når vi siger at alt ændres. Så ændr dig selv, lug ud i dine tanker, læg dit sværd og lad kærligheden strømme som en kile gennem verden. Lad din energi blive en laser der sender skygger på flugt, ved blot at elske, acceptere og være harmoni.
Gå dybt i dig selv og find din kilde, den kilde der er ét med alt. Sæt dig ned, lad verden hvile og vid at du ved at lyse vil ændre alt. Slip sværdet min ven, det er ikke dig mod verden, men dig med verden. Vi er alle ét, betragt dig som en del af altet og verden vil ændres og formes under dit blik.
Vid at den du er, er en vigtig del af helet, vid at der er brug for dig. Du er ikke alene, du er en del af alting. Løft dit blik min ven, og se ud på alt det som du har skabt. Er det smukt? Er det fantastisk? Er det en helt uovertruffen verden? Buk for myrerne, hils på busken og tag deres visdom til dig. De er hvad de er, de er her, de er nu. Lad vinden blæse i dit hår og del ud af dig selv, det er det du er kommet for.
Du er alt … Alt er dig.
 |
Clairvoyance Akademiet
For en hel del år siden startede Jill Pianna Dahl en clairvoyanceuddannelse, fordi hun mente og stadig mener, at hun har noget væsentlig at byde på og fordi hun syntes, at der var behov for en fornyet professionalisme og seriøsitet i de alternative uddannelsers og kursers uoverskuelige verden. |
For Jill handler det om, at du bliver ekspert i dit fag og rustes personligt og professionelt til at tage hånd om dit liv og hjælpe andre i deres liv.
Jill har kursuscentret "Joy Foundation", som huser flere forskellige uddannelser og kurser. Hun har i en lang årrække arbejdet med dette og udvikler stadig sit koncept med nye idéer og kurser.
Uddannelsen på Clairvoyance Akademiet er "transformation af selvet". En fantastisk rejse for dig, der ønsker at lære at bruge clairvoyance som det det er; Et konkret redskab, der skaber forståelse, indsigt og overblik.
Clairvoyance uddannelser i både Århus og København. Og kan nu også tages som aftenskole.
Læs mere på www.joy-foundation.dk
|