Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

Kvan

Månedens lægeplante - Juli 2007

Af Hanne Oustrup, Orø Urtehave

Kvan (Angelica archangelica)

Mange mennesker tror, at Kvan er Bjørneklo. Planternes højde og blade minder om hinanden, men blomster- og frøstande er meget forskellige. Kvan har en kuglerund frøstand, hvorimod bjørneklos frøstand er flad.

Kvans botaniske navn er Angelica archangelica. Det betyder engel ærkeengel. Et fornemt navn, som vi fra ORØ URTEHAVE - englenes have på Orø ærer. Derfor er det Kvan, denne Månedens lægeplante-serie skal starte med.

Allerede vikingerne kendte Kvans nytte. Der fandtes Kvan gårde, fordi man brugte Kvan som C- vitamin tilskud. På de lange togter var det væsentligt at undgå skørbug. Man tørrede kvans blade og stilke og tog dem med på togterne. I haven har vi oplevet islændinge og grønlændere, som er helt vilde med kvan-skuddene det tidlige forår og spiser dem som slik.

De friske forårsskud er meget velegnede til sammenkogte retter. De er fortrinnelige til snaps. Man tager et frisk skud, propper det i flasken, og hælder Brøndum eller Vodka på. Allerede næste dag er snapsen drikkeklar. Senere må den fortyndes.

I urtemedicin bruges Kvan som bitter fordøjelsesfremmende urt. Den har en varm kvalitet modsat andre bitterurter. Derfor kan den bruges til typer, som f.eks. lider af anoreksi eller gigt. Den anvendes også til luftvejslidelser.


Orø Urtehave

ORØ URTEHAVE - din have med helbredende urter eller - englenes have på Orø drives af en forening med frivillig arbejdskraft.

Formålet med haven er at være en plantebank: at få det størst mulige antal lægeplanter, krydderurter, snapseplanter og farveplanter til at gro i haven og bevare dem for eftertiden, at udbrede kendskabet til helbredende urter og skabe mulighed for den enkelte besøgende til at få kontakt til hjertets energi.

Det er sådan, at planter er mellemled mellem os mennesker og engleverdenen, således at samvær med planter automatisk lukker hjertet op og giver mulighed for kontakt til sjælen.

Du finder Orø Urtehave på adressen Langdal 5, Orø, 4300 Holbæk.
Haven er åben fra 1. maj - 1. oktober alle dage fra kl. 10 - 17.

Hanne Oustrup er uddannet sygeplejerske, healingsmassør, urtebehandler og medicinsk astrolog.

Hun har en klinik: Klinik ORØ URTEHAVE hvor hun giver Healingsmassage, urtebehandling alle former for astrologiske konsultationer og regression. Hun holder foredrag, kurser, meditations- og healingsaftener.

Se mere på www.langdal5.dk


 

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk