Spørg drømme brevkassen...
 |
Send din drøm til Mirza Mølgaard.
Hver måned udvælges ca. 3 af de indsendte drømme, som Mirza tyder.
Hvis din drøm bliver valgt ud, vil Mirza lave en clairvoyant drømmetydning ud fra drømmen og tydningen kan læses på vores hjemmeside.
Send dit spørgsmål til messer@daninfo.dk
Se mere om Mirza på www.mirza-molgaard.dk
|
|
Drøm til Mirza
Atombombe
Kære Mirza
Har før fået tydet drømme hos dig og har faktisk lige været i kontakt med en clairvoyant, hvorfra jeg fik beskeder om, at jeg skulle købe mig en drømmetydningsbog og begynde at skrive mine drømme ned. Jeg har fået at vide, at jeg vil komme til at arbejde med clairvoyance og drømmetydning og der har jeg netop dig i tankerne. Dette vil jeg gå efter, når min mor er gået til den anden side og jeg har fået ro på. Men jeg har nu en drøm, som jeg ikke rigtig kan forstå.
Jeg drømte, at jeg stod og kiggede op på himlen over min kærestes hus. Der ser jeg en kæmpemæssig atombombe komme. Røgen glider til side og himlen åbner sig op til universet, hvor jeg ser en masse klare stjerner og det begynder at drysse ned med guldklumper og en stor kongekrone viser sig.
Derefter vågner jeg. Kan nå frem til, at atombomben var stor vrede til min kæreste, som jeg brød med. Han blev meget gal, men resten kan jeg ikke rigtig få frem, hvad der skal fortælles mig. Jeg ved du kan og håber, at jeg kan få lidt klarhed.
Med kærlig hilsen
Lisbeth
Tolkning
Kære Lisbeth
Det er rigtigt, at en atombombe kan fortælle om en stor vrede du rummer i dig. Men denne vrede bliver - i din drøm – forvandlet på en god måde, da du får forbindelse til en højere bevidsthed i dig selv. Denne bevidsthed rummer stor spirituel rigdom og styrke (guldklumper og kongekrone).
Så din drøm fortæller dig, at når du får givet helt og fuldt slip på din indre vrede (for der er lidt tilbage endnu), kan du arbejde videre med dine mange muligheder i livet. Held og lykke videre frem.
Kærlig hilsen
Mirza Mølgaard
Drøm til Mirza
Ændring af omgivelser
Kære Mirza
Jeg drømte i nat en mærkelig drøm.
Jeg opholder mig i mit hjem sammen med min mand og pludselig sker en ændring i lyset måske formørkes det, jeg er ikke helt sikker og så ser jeg, at omgivelserne udenfor begynder at forskyde sig og helt nye ting dukker op. Når jeg kigger ud af et andet vindue, er der ligesom en motorvej og jeg husker at jeg bliver bange for, om jeg kan finde vej i disse nye omgivelser.
Da jeg vågnede følte jeg mig bange og usikker.
Kærligst
Shanon
Tolkning
Kære Shanon
Som udgangspunkt er alt i drømmen dig selv og fortæller noget om dig selv og dit liv lige nu. Så dit hjem er dig og din mand i din drøm fortæller dig om nogle egenskaber, du selv har i dig, men som du ikke helt er bevidst om endnu. Men din mand repræsenterer også din handlekraft og styrke. Så hvis du har det godt med ham i virkeligheden, er det trygt og godt, at han er ved din side i drømmen. Drømmen fortæller, at der er noget nyt uden for dig selv, du begynder at blive mere bevidst om i virkeligheden (nye ting dukker op). Men du er endnu ikke helt parat til at tage det ind i dig selv (vindue). Du skal også passe på, at det ikke kommer til at gå for stærkt (motorvej) for det gør dig usikker. Så drømmen fortæller, at der er en ændring på vej i dit virkelige liv, som du føler dig bange og usikker over. Men alt nyt kan jo gøre et menneske utryg, indtil man har styr på det og fundet ud af, hvad det handler om. Lykke til i dit videre liv.
Kærlig hilsen
Mirza Mølgaard
Drøm til Mirza
Taget til fange
Hej Mirza
For nogen nætter siden drømte jeg:
Jeg var med mine forældre ude for at kigge på tæpper. Jeg gik ind i butikken, men mine forældre blev i bilen. Ham manden, der ejede butikken (Manden fra Sulsted reklamen) tog mig så til fange. Mine forældre vinkede til mig og kørte af sted igen. Pludselig var jeg hjemme igen. En tidlig morgen kom ham manden så igen for at hente mig. Men jeg gemte mig under min fars dyne. Og han kørte så igen.
- Det har været mit værste mareridt – så jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvad det egentlig betyder. Hvis du kan hjælpe mig med det?
Hilsen
Julie
Tolkning
Kære Julie
Alt i drømmen handler om dig selv. Dine forældre er en side af dig selv, som kan stå for trygheden i dig selv, som du vinker farvel til. For nu skal du begynde at stå på egne ben og klare dig selv. Men din egen handlekraft (manden) begrænser dig selv (tog til fange). Står han i virkeligheden på egne ben – i dine øjne? For det er jo lidt farligt, når man har været vant til at være under beskyttelse (forældre). Derfor vil han i kontakt med dig igen, for at fortælle, at du kan godt. Han er her i din drøm meget selvstændig (ejer butikken). Din far fortæller også om din handlekraft og styrke og det er under hans dyne du søger beskyttelse. Så du får her at vide, at du er i stand til at give dig selv den beskyttelse, du har brug for. Men husk, at beskyttelsen skal komme fra dig selv og din indre mandlige side. Så se på, hvad det er, der gør dig usikker i virkeligheden. Er det fx når du skal træffe nogle valg eller beslutninger og handle ud fra dem i virkeligheden? For du er parat til at slippe kontrollen (forældrene). Du skal blot tro på dig selv. Og det er netop hvad din drøm prøver at fortælle dig. Jeg vil ønske dig held og lykke videre i dit liv.
Kærlig hilsen
Mirza Mølgaard
Om Mirza Mølgaard
Mirza Mølgaard har siden 1983 beskæftiget sig med drømme og deres betydning. Siden 1988 har hun arbejdet professionelt med drømme, bla. ved undervisning, foredrag og kurser, hvor hun lærer interesserede at bruge drømmetydningen som et redskab til personlig og spirituel udvikling. Hun bruger mit klarsyn i forbindelse med tydningen af drømme, da hun klart får vist, hvad drømmen vil fortælle. På den måde hjælper hun mennesker videre - også i her og nu situationer.
Mirza er akademiuddannet coach, uddannet healing- og massagelærer, clairvoyant rådgiver, samt i psychosynthesis (vor tids psykologi) og ser også en sammenhæng mellem krop og drømme og hjælper personer i forskellige sygdomsforløb.
Siden 1995 hun medvirket i mange direkte radioudsendelser, bla. i Danmarks radio og TV om drømmetydning. Har bla. haft fælles foredrag med hjerneforskeren Peter Lund Madsen med titlen ”Drømme og drømmetydning”. Har været brevkasseredaktør i LYS-strejfet siden august 2002 og har en drømmetydnings skole, hvor hun uddanner nye drømmetydere.