Af Hanne Oustrup, Orø Urtehave
Hvidløg (Alium sativa)
Denne udskældte urt er en fremragende lægeplante. Når vi "stinker" af hvidløg skyldes det at kroppen udskiller affaldsstoffer, når vi spiser hvidløg. Vi udskiller duften – lugten gennem åndedrættet og via huden.
Jeg har brugt at spise et fed hvidløg daglig igennem 30 – 35 år, primært for at forebygge infektionssygdomme. Er en infektion under optræk spiser jeg 4-5 fed i løbet af dagen. Jeg oplever, at det er kroppens affaldsstoffer, der lugter ubehageligt, de affaldsstoffer, som udskilles. Ved lang tid brug af hvidløg lugter det ikke synderligt. Det friske hvidløg har en behagelig lugt.

Hvorfor er hvidløg nu så fortrinnelig?
Den er antiseptisk, dvs. den dræber bakterier. Det betyder, at den bruges til alle luftvejsinfektioner: forkølelse, bihulebetændelse, halsbetændelse og bronchitis. Den løsner slim i lungerne, hvilket der er brug for ved bronchitis. Ved halsbetændelse må man være forsigtig, da den kan skyldes en streptokokinfektion, og det er alvorligt.
Så er hvidløg god til at behandle blærebetændelse. Jeg led rigtig meget af blærebetændelse, da jeg var yngre. Efter at jeg bruger hvidløg forebyggende, får jeg ikke blærebetændelse.
Hvidløg har også antivirus egenskaber og bekæmper svamp i fordøjelsessystemet. Den har egenskaber, som sænker kolesterol og dermed forhøjet blodtryk.
Hvidløgs ormedrivende egenskaber er kendt af dyrehandlere, som forhandler et hvidløgspulver til hunde og katte mod orm.
Hvordan spises hvidløg?
Hvidløg spises frisk på brød. Den må aldrig spises på tom mave, da den irriterer slimhinderne. Det er nemt at spise hvidløg fint snittet på en tomatmad, en postejmad eller en Tahinmad. Tahin er et smørepålæg fremstillet af sesamfrø. Det styrker kroppens kalk. Hvidløg opvarmet i mad har ikke den imunstimulerende, helbredende virkning.
Spis hvidløg!
Det står ganske klart at den generelle folkesundhed ville blive væsentligt forbedret, hvis vi alle spiste hvidløg. Tænk på at det er muligt at undgå mange forkølelser og influenzaer. Kan man stoppe infektionen før den sætter sig i bihulerne eller bronchiete er meget ubehag og mange sygedage undgået.
Husk at forebygge er lang bedre end at helbrede- det er så let!
Orø Urtehave
ORØ URTEHAVE - din have med helbredende urter eller - englenes have på Orø drives af en forening med frivillig arbejdskraft.
Formålet med haven er at være en plantebank: at få det størst mulige antal lægeplanter, krydderurter, snapseplanter og farveplanter til at gro i haven og bevare dem for eftertiden, at udbrede kendskabet til helbredende urter og skabe mulighed for den enkelte besøgende til at få kontakt til hjertets energi.
Det er sådan, at planter er mellemled mellem os mennesker og engleverdenen, således at samvær med planter automatisk lukker hjertet op og giver mulighed for kontakt til sjælen.
Du finder Orø Urtehave på adressen Langdal 5, Orø, 4300 Holbæk. Haven er åben fra 1. maj - 1. oktober alle dage fra kl. 10 - 17.
 |
Hanne Oustrup er uddannet sygeplejerske, healingsmassør, urtebehandler og medicinsk astrolog.
Hun har en klinik: Klinik ORØ URTEHAVE hvor hun giver Healingsmassage, urtebehandling alle former for astrologiske konsultationer og regression. Hun holder foredrag, kurser, meditations- og healingsaftener.
Se mere på www.langdal5.dk
| |