Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

Magnetisk healing

Magnetisk healing

Artikel af Anne Windfelt, ki

Energien i magnetisk healing har udgangspunkt i den magnetiske kraft. Og der er også involveret andre energiformer. Healingsformen er mærkbart virksom på krop, sind og ånd. Hver for sig - og samtidig.

Læs mere om healingsformen – og om hvad den kan gøre for dig.

En forunderlig størrelse

Den magnetiske kraft indbyder de fleste af os til at lege med den. Har du haft et par hesteskomagneter i hænderne, har du sikkert selv eksperimenteret med hvor langt – eller kort – de egentligt kan være fra hinanden, før de pludselig trækkes mod hinanden, for til sidst at støde sammen.

Når vi leger med magneterne, så er det egentligt mellemrummet vi er mest fokuserede på. Det er i mellemrummet vi kan se og mærke tiltrækningskraften. Tydeligt eller svagt, afhængig af afstanden mellem magneterne.
Og ved at bevæge mellemrummet, gøre det større og mindre, påvirkes det der er i mellemrummet af den magnetiske kraft. Det presses sammen – eller strækkes ud. Det masseres.

I den magnetiske healing er bevægelsen af – og i – mellemrummet et udgangspunkt. Det der er i mellemrummet bliver masseret. Der er ingen fysisk berøring. Det gør dog ikke oplevelsen mindre fysisk. Snarer tværtimod.

"Jeg kan mærke det indeni mine knogler, det er ligesom du masserer dem! Og du rører mig ikke engang! Det er altså vildt!"
(reaktion fra klient)

Bevægelsen i mellemrummet kan også rettes mod energilegemerne. Det giver også kontante oplevelser:

"Jeg føler mig samlet igen – jeg oplever en klarhed jeg ikke har mærket i lang tid. Jeg kan ikke lige sætte ord på det. Men det føles som en lettelse"
(reaktion fra klient)

Magnetisk kraft og magnetisk energi

Twin Breeze and Mist of the Dragon

Der er ingen fysisk berøring i den magnetiske healing. Og heller ingen magneter. Det hele sker ved hjælp af forbindelse til den magnetiske kraft – som så giver magnetisk energi.

Et mere uddybende billede af den magnetiske kraft fås ved at vende blikket mod jorden.
Inde i kernen af jorden findes en magnet. Den magnetiske kraft arbejder med start ved nordpolen, buer rundt om sydpolen gennem magneten til nordpolen (og buer så rundt om sydpolen gennem magneten og …) og er dermed involveret i jordens rotation.
Omfanget af den magnetiske kraft rækker desuden et godt stykke ud fra jordens overflade via magnetlinjer – som kan følges gennem deres virkning (de er bla. orienteringspunkter for kompasnåle).
Det samme gør sig i øvrigt gældende for flere andre planeter i universet, som også har magnetisk kraft – bl.a. solen.

Den magnetiske kraft virker altså indefra kernen og udefter – så at sige både på langs (mellem polerne) og på tværs (via magnetlinjerne, som udgår i bueformer). Og samlingspunkter for det hele er selve magneten i midten. Det er dér balancepunktet for magnetismen er.

Noget mere

Ligesom vi kender det fra magneter: at de tiltrækker noget – så tiltrækker den magnetiske energi også noget. Den tiltrækker energi fra regnbuerne, de andre planeter i himmelrummet og andre af lysets væsener. Dermed tilføres healingen vibrationer i en helt særlig frekvens, der er nøje tilpasset den enkelte modtager.

Det betyder at oplevelserne af den magnetiske healing er meget individuel.

"Der kom en lysstråle fra en anden planet – den var knivskarp – ligesom et laserlys. Det var ikke ubehageligt. Den gjorde sit arbejde" (reaktion fra klient).

”Jeg mærkede vibrationer fra rumfolket. Jeg kunne mærke helt inde i mine knogler hvordan de hjalp med at sætte noget på plads igen. Og selvom mine ben bevægede sig, så var det altså ikke mig der gjorde det. De blev bevæget.”
(reaktion fra klient)

Disse tilstrømninger af energi kan ses som en slags modpol den magnetiske energi tilfører eller supplerer til den der modtager healingen.

Hvad kan den magnetiske healing gøre for dig?

Det er en healingsform der masserer dig indvendigt. Dine fysiske symptomer kan opløses. Du kan centrere dig – igen. Du kan opleve klarhed. Det er en healingsform der når helt ind til din kerne. Og har virkning på din krop, sind og ånd. Samtidig.

I healingssessionerne forbinder jeg mig med den magnetiske kraft, og så strømmer den magnetiske energi til mine hænder. Jeg arbejder i mellem 10-50 cm. afstand fra kroppen, og bevæger hænderne i ”træk" – langsomt eller hurtigt afhængig af den aktuelle healing.
Og i løbet af sessionen kan der så yderligere tilstrømme energi fra andre planeter i himmelrummet, regnbuerne og andre fra lyset. Afhængig af den aktuelle energi kan det ske at frekvensen i mine bevægelser med hænderne ændrer sig.

Healingsformen masserer din fysiske krop indefra. Den magnetiske energi strømmer ind i din krop, og kan dér massere dine muskler, sener, knogler mm. Ind i mellem kan denne massage mærkes og ses meget konkret, da dele af kroppen så bevæger sig, muskler trækker sig sammen o.lign.

Den magnetiske energi når dybt ind i dig – og virker udad – dvs. den kan også række ud til dine energilegemer og opløse blokeringer dér – og bringe dig klarhed og centrering. Også hér kan det opleves fysisk ved at kroppen bevæger sig. Og dermed bringer en ny balance ind i sind og ånd.

Det er vanskeligt, ja sikkert umuligt, at beskrive healingsformens spændvidde og virkning fuldt ud, men det er en gennemgående reaktion fra de der har modtaget healingen at de føler sig i balance og ”sat rigtigt sammen igen”.

Nye muligheder

Throw new

Magneten midt i jordens indre kerne er central. Det er derfra at jorden roterer. Det er der balancen mellem polerne er. Ligesom det er tilfældet med hesteskomagneterne, hvor balancepunktet er lige i midten af hesteskoen.

Det er dér den magnetiske kraft er.  Og det er derfra den magnetiske healing henter energi. Inden i kernen er der også ro. Roen er stærk, og den er nødvendig for det der er udenom - for balancen.

Når vi mennesker skal (gen)finde vores balance – i og mellem krop, sind og ånd – så er den mest effektfulde vej indefra kernen af os og ud i vores andre legemer. Og da alt jo egentligt starter indefra os – så er det måske også den eneste vej.

Magnetisk healing er særdeles virkningsfuldt til dette, da den virker indefra kernen (af dig) og ud. Og – da den er meget mærkbart på alle planer, får du også nye måder at sanse på. Og det giver dig nye muligheder.

Det er mag(net)isk!

Billeder er malet af Karen Salicath – www.karen-salicath.com

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk