Brevkasser
I brevkasserne besvarer nogle af vores udstillere spørgsmål ud fra deres specielle evner og færdigheder.
Der udvælges og besvares et antal spørgsmål, forskelligt for hver brevkasse. Svarene kan læses her på www.daninfo.dk. Der bliver ikke auomatisk sendt svar til den, der stiller spørgsmålet, hvis der kommer svar. Ønsker du at modtage en mail, hvis dit spørgsmål bliver besvaret, skal du skrive det sammen med dit spørgsmål.
Send dit spørgsmål til én af brevkasserne og husk at angive, hvem du spørger, så du kan få svar fra den, du ønsker.
Hvis du har fået svar i én af brevkasserne, vil der som hovedregel ikke være mulighed for et nyt svar, før efter 6 mdr.
Hver måned udvælges 5-10 af de indsendte spørgsmål, som Erlinng besvarer ved hjælp af sine clairvoyante evner.
Du har i princippet mulighed for at stille spørgsmål om alt, du har på hjertet. For eksempel om jobsituation, valg af uddannelse, helbred, den udkårne, køb og salg af ejendom, børn, uforklarlige oplevelser m.v.
Clairvoyance brevkassen besvares af Erlinng Chriistensen.
Her kan du spørge om alt indenfor personlig udvikling, NLP, Enneagrammet samt spirituel udvikling. Personlig udvikling handler om at give dig selv flere muligheder. Muligheder for at ændre din følelsesmæssige tilstand, få adgang til flere ressourcer, få mere selvindsigt, skabe bedre relationer – i højere grad selv at bestemme dine reaktioner på det livet byder dig, ændre dine vaner, nå dine mål… AT SKABE DET LIV, DU ØNSKER DIG. Spørg NLP & Enneagramtræner, Livsstilsterapeut & Coach Morten Gelbek Andreasen.
Hver måned udvælges 3 af de indsendte drømme.
Hvis din drøm bliver valgt ud, vil Mirza lave en clairvoyant drømmetydning ud fra drømmen og tydningen kan læses på vores hjemmeside.
Drømme brevkassen besvares af Mirza Mølgaard.
Der er nye svar i Kanaliseringsbrevkassen. Disse svar bliver de sidste i denne omgang af kanaliseringsbrevkassen.
Anne Windfeldt, der har besvaret spørgsmål siden 2008, skal i gang med nye udfordringer og har valgt at stoppe som brevkasseredaktør på daninfo.dk. Vi siger mange tak til Anne for de mange fine svar, hun har givet vore besøgende.
Her kan du få svar på spørgsmål om bøn, kristen meditation, kirkens mystiske tradition, samtale med Gud eller at høre Guds stemme. Ole Skjerbæk Madsen svarer også gerne på spørgsmål omkring kirkens forhold til holistisk og alternativ livspraksis og livsforståelse (krop, sjæl og ånd) og om nogle af de mere kontroversielle spørgsmål, som ofte synes at skille kirke og nyåndelighed omkring spirituelle erfaringer og spørgsmålene om liv og død og åndelige væsener.
Du kan stille spørgsmål til Michelle Faith indenfor esoterisk numerologi.
Hvad kan numerologi bruges til?
Hvad betyder f.eks. dit fødselstal og energierne omkring dette?
Eller hvad kan jeg arbejde omkring mig selv?
Hvad er min lektie i dette liv?
Eller hvad er det personlige år for mig?
Du kan sende spørgsmål om personlige problemer, som du oplever i dig selv, i dit parforhold, i din familie - eller blandt kollegaer og venner. Jeg vil give dig nogle indsigter og/eller forslag til, hvordan du kan opløse eller forandre det, som generer dig. Du kan også spørge om personlig udvikling i relation til de ønsker og mål, du har.
Birgit Plaugmann, psykoterapeut, hypnoterapeut og coach besvarer denne brevkasse
Du kan stille spørgsmål til Torben Bloksgaard indenfor Reiki, healing og spirituel vækst. Måske undrer du dig over de store forskelle i de forskellige Reiki traditioner, hvad er Gendai Reiki Ho? Hvordan kan jeg udvikle mig som menneske og vokse spirituelt? Kan alle heale?
Endvidere vil Torben give vejledning og rådgivning på din udviklingsvej.
I denne brevkasse vil Maya Fridan besvare spørgsmål, der er relateret til de teoretiske og praktiske sammenhænge omkring spiritualitet - sammenhænge i arbejdet med og for den åndelige verden. Personlige oplevelser eller spørgsmål af generel karakter. Du kan have haft en spirituel oplevelse, som du ikke rigtig kan forstå sammenhængen i og ønsker at få en forklaring. Du kan altså her få besvaret spørgsmål af mere bred karakter omkring clairvoyance, spiritualitet, medialitet, åndelige hjælpere, afdøde, den åndelige verdens forståelses rammer mv.