Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

Husløg

Månedens lægeplante - Januar 2008

Af Hanne Oustrup, Orø Urtehave

Husløg (Sempervivum tectorum)

På denne årstid har rigtig mange mennesker brug for hostesaft. Hertil han man faktisk anvende husløg.

Husløg blev i gamle dage ofte brugt til at sætte over indgangsdøren på stråtækte huse, fordi den forhindre regnvand i at løbe lige ned. Regnen løb så til siderne af døren. Ret praktisk, når man ikke havde vindfang.

Man anvendte de friske blade som omslag mod brandsår, skoldninger, kvæstelser, kroniske sår, betændelse i huden, helvedesild, men også mod mundbetændelse, øm hals og bronchitis.

Det siges også at den var god til at beskytte mod trolddom og hekseri.
Temmelig praktisk var det, på alle årstider, at have husløg ved hånden.

Nu til dags vil vi nok lade de smukke husløg stå til pynt og bruge almindelige løg til hostesaft. Løg har en ganske fortrinnelig hostestillende virkning.

Uanset om man bruger husløg eller almindelige løg hakker man de friske blade eller de friske løg meget fint. De skal blive til en grødet masse. Man kan bruge en foodprocessor eller en blender. Det friskhakkede løg blandes herefter med honning til en lind masse, som indtages efter behov.

Orø Urtehave

ORØ URTEHAVE - din have med helbredende urter eller - englenes have på Orø drives af en forening med frivillig arbejdskraft.

Formålet med haven er at være en plantebank: at få det størst mulige antal lægeplanter, krydderurter, snapseplanter og farveplanter til at gro i haven og bevare dem for eftertiden, at udbrede kendskabet til helbredende urter og skabe mulighed for den enkelte besøgende til at få kontakt til hjertets energi.

Det er sådan, at planter er mellemled mellem os mennesker og engleverdenen, således at samvær med planter automatisk lukker hjertet op og giver mulighed for kontakt til sjælen.

Du finder Orø Urtehave på adressen Langdal 5, Orø, 4300 Holbæk.
Haven er åben fra 1. maj - 1. oktober alle dage fra kl. 10 - 17.

Hanne Oustrup er uddannet sygeplejerske, healingsmassør, urtebehandler og medicinsk astrolog.

Hun har en klinik: Klinik ORØ URTEHAVE hvor hun giver Healingsmassage, urtebehandling alle former for astrologiske konsultationer og regression. Hun holder foredrag, kurser, meditations- og healingsaftener.

Se mere på www.langdal5.dk


 

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk