Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

Læge alant

Månedens lægeplante - Februar 2008

Af Hanne Oustrup, Orø Urtehave

Læge alant, Inula Helium

Læge alant er en fortrinnelig urt mod forkølelse og bronchitis. Man bruger roden. I ORØ URTEHAVE indgår den i vores bronchiete.

 

Læge alant er en majestætisk plante, som kan blive flere meter høj. Den er virkelig en pryd for haven og er en af de første planter, man ser fra havens indgang.

Læge alant løsner slim, den lindrer hoste, er sveddrivende, dræber bakterier og virker antiseptisk. Den har andre gode egenskaber på fordøjelsessystemet, som jeg ikke vil komme ind på her. Man anvender planten til irriteret bronchitis hoste, den er god til hoste hos børn, og til luftrørs katar. Den har også effekt mod astma.

Læge alant kan bruges frisk eller tørret. Man kan koge en te af roden og blande den med andre urter, som er virksomme mod bronchitis. Man kan f.eks. blande lakridsrod, lægestokrose blade, kongelys og timian i sin bronchiete. Jeg vil skrive om nogle af disse urter i de kommende måneder.

Når man laver urtete er det vigtigt at huske at rødder skal koge 20 min., mens blomster og blade ikke må koge, men trækker i 7 min.
Når jeg laver te både med rødder og blomster/blade, koger jeg først rødderne 20 min. Derefter tager jeg gryden af blusset og hælder blomster og blade i. Disse trækker så i 7 min. Urtete kan drikkes både kold og varm. Den skal være ret koncentreret for at have en medicinsk virkning.

En anden mulighed er at lave en ekstrakt af urten. Opskriften på ekstrakt står i Ken Lunns bog: Urter til husapoteket, som forhandles fra ORØ URTEHAVE. Her forhandles også Hannes Bronchiete.

Orø Urtehave

ORØ URTEHAVE - din have med helbredende urter eller - englenes have på Orø drives af en forening med frivillig arbejdskraft.

Formålet med haven er at være en plantebank: at få det størst mulige antal lægeplanter, krydderurter, snapseplanter og farveplanter til at gro i haven og bevare dem for eftertiden, at udbrede kendskabet til helbredende urter og skabe mulighed for den enkelte besøgende til at få kontakt til hjertets energi.

Det er sådan, at planter er mellemled mellem os mennesker og engleverdenen, således at samvær med planter automatisk lukker hjertet op og giver mulighed for kontakt til sjælen.

Du finder Orø Urtehave på adressen Langdal 5, Orø, 4300 Holbæk.
Haven er åben fra 1. maj - 1. oktober alle dage fra kl. 10 - 17.

Hanne Oustrup er uddannet sygeplejerske, healingsmassør, urtebehandler og medicinsk astrolog.

Hun har en klinik: Klinik ORØ URTEHAVE hvor hun giver Healingsmassage, urtebehandling alle former for astrologiske konsultationer og regression. Hun holder foredrag, kurser, meditations- og healingsaftener.

Se mere på www.langdal5.dk


 

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk