Jeg vil gerne modtage en e-mail, når nyt messe-program kan ses

 
  Navn
 
 
 
  E-mail
 
 
 
 
Ønsker info om program til messer i

 
 
 
 
Afmeld    Tilmeld

 
 

Kanaliserings BK april 2008

Spørg kanaliseringsbrevkassen...

Når vi vælger vores vej med udgangspunkt i og klarhed omkring vores indre lys, så oplever vi ro, styrke og glæde. Det er til gavn for os - og til gavn for helheden.

Har du brug for hjælp til at komme (tættere) ind til dit indre lys, så send dit spørgsmål til Anne, som vil kanalisere budskaber ned til dig.

Budskabet bringes fra den - eller de - energier som har noget at sige til dig! Budskaberne er ren kærlighedsenergi - og i dyb respekt for dig og dine valg.

Anne Windfeldt er kanal for lyset - og samarbejder med de opstegne mestre, engle, rumfolk og andre energier i det guddommelige univers.

Læs mere om Anne Windfeldt på www.aw-ki.dk

Hver måned vælges 4-6 spørgsmål som besvares. Send dit spørgsmål til messer@daninfo.dk

Vær opmærksom på at de kanaliserede budskaber i brevkassen bliver kortere end ved en privat kanaliseringssession – men de giver alligevel en god inspiration til dig.

Spørgsmål til Anne

Kære Anne

HJÆLP - Jeg er en hvileløs sjæl, som ikke rigtigt kan finde ud af det.

Jeg har noget inde i mig selv, som brænder for at komme ud og hjælpe andre mennesker. Jeg vil så gerne hjælpe andre med at finde kærlighed og lyset inde i dem selv, rådgive, men jeg kan ikke finde ud af det.

Jeg arbejder lige nu som sekretær på et sygehus, men det keder mig meget. Det giver mig ikke noget.

Jeg interesserer mig meget for alt det spirituelle, føler også, at jeg nogle gange har kontakt, men jeg savner noget mere kontakt, har faktisk et stort savn til noget, jeg ikke ved, hvad er. Jeg snakker/takker dagligt til det guddommelige, Jesus Kristus og alle engle/hjælpere/guider for alle de smukke ting, de gør, men det giver et større savn.

Jeg føler, at hvis jeg skal kunne gå ud og hjælpe andre mennesker, så er jeg vist nødt til først at finde lyset inde i mig selv, men hvad skal jeg gøre?

Kan jeg finde det, jeg søger inde i mig selv? - og kommer jeg til at hjælpe andre sjæle her på jorden til at finde lyset og kærligheden

Mange kærlige solhilsner fra

Tina Jensen

Svar

Kære Tina     

Tak for din mail. I lys og kærlighed har jeg kanaliseret følgende budskab til dig.

De allerbedste hilsener fra Anne.

Det er ærkeenglen Gabriel der kommer tilstede:
Mit kære barn, jeg er kommet for at sige til dig at der er særdeles meget lys omkring dig i disse dage – i disse tider – som en hjælp til dig til at finde ind til din inderste kerne, til det inderste i dig: dit hjertes visdomsrum.

Tag imod det lys gennem dit åndedræt, lad dig bringe i ro – i balance, så du lidt efter lidt kommer tættere og tættere ind til dit hjertes visdom. Det tager lidt tid, inden du når ind til roen, til stilheden – og derinde finder du det du søger. Det er derfra at du kan vokse dig endnu større og smukkere end du allerede er.

Det er via dit åndedræt at du skal nå ind til dig selv. Intet udefra kan gøre det. Du må søge indad. Men som allerede sagt så hjælper lyset dig med denne proces. Så forbind dig med lyset og lad det hjælpe dig ind til dig selv igen.

Og jeg siger igen – fordi din længsel er en længsel efter at finde ind til dig – fordi du derinde er i smuk harmoni med det guddommelige, og der indefra kan åbne dig endnu mere. Det sker i og fra hjertet.

Jeg er ærkeenglen Gabriel. Tak fordi jeg måtte komme til orde.

Jomfru Maria har stået ved siden af Gabriel og træder nu frem: jeg er Maria, lysets datter - og jeg hjælper dig med at søge og finde. Jeg står dig bi i din vej ind til dig selv. Ind til det smukkeste og mest krystalklare punkt i dig: dit hjerte. Jeg bringer dig glæde og latter – og glæder mig til at du finder den ro og balance, som skal til for at du kan hjælpe andre med deres lysarbejde.

Du gør allerede – mærk dig mine ord – en stor forskel i de sammenhænge hvor du møder mennesker i dag, og det vil vokse og blive større. I takt med din egen ro vil din bevidsthed hérom vokse og du vil vokse i glæde med opgaven. Tak fordi du kom forbi, så jeg kunne bringe visheden videre til dig.

DanInfo Messerne - Sepstrupvej 67 - 8653 Them - Tlf. 86 86 93 55
E-mail messer@daninfo.dk