Spørg clairvoyance brevkassen...
 |
Du kan indsende et spørgsmål til Clairvoyance brevkassen, som besvares af Erlinng Chriistensen.
Hver måned udvælges 5-10 af de indsendte spørgsmål, som Erlinng besvarer ved hjælp af sine clairvoyante evner.
Du har i princippet mulighed for at stille spørgsmål om alt, du har på hjertet. For eksempel om jobsituation, valg af uddannelse, helbred, den udkårne, køb og salg af ejendom, børn, uforklarlige oplevelser m.v. |
Af etiske årsager stilles ikke ind på død og ulykke eller på andre voksne. Vedrørende børn gælder dette op til ca. det 14 leveår. Spørgeren skal være forælder eller på anden måde have myndighed.
Et brevkassesvar kan ikke erstatte en regulær clairvoyance, men give nogle gode input.
Send dit spørgsmål til messer@daninfo.dk Det er vigtigt, at du skriver dit fulde navn, for at Erlinng kan tune ind på dig. Her på siden vil det kun være dit fornavn eller et "ønsket navn", der vil fremgå.
Se mere om Erlinng på www.erlinngchriistensen.dk
|
Spørgsmål til Erlinng
Hej Erlinng
Jeg vil gerne prøve, om du kan se noget i ”kortene” om mig.
Om min arbejdssituation, mit fritidsarbejde og mit anstrengte forhold til min mor.
Måske du kan svare på det, så ville det være dejlig.
Venlig hilsen
Toha
Svar
Hej Toha
Det fulde navn er redaktionen kendt. Tak for din mail. Tja, der ligger en del i ”kortene”. Du begynder at være mere opmærksom på, hvad der interesser dig og hvad der giver mening for dig. Du er et følsomt gemyt. Du har en stærk sensitivitet og stiller ofte dig selv spørgsmål om, hvad meningen med tingene er, ud over hverdagens udfordringer. Det er af mere eksistentiel karakter, der menes her. Værdier i samværet med andre mennesker. Healing, meditation og studie i læren om ånden vil på sigt blive en større interesse for dig. Hvorved du ligeledes henter yderligere en stærkere styrke frem i dig. Hvilken du ikke på nuværende tidspunkt anvender på bedste vis.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
Spørgsmål til Erlinng
Hej Erlinng
Jeg vil spørge om du kan se, hvad der sker i mit liv. Vi har sat vores hus til salg, får vi det solgt?
Beholder jeg mit arbejde?
Min mand ved ikke, hvad han vil og er tit opfarende. Der er så mange forvirrende ting i mit liv. Jeg elsker og nyder selv livet på godt og ondt.
Kan du se, hvorfor vores dejlige søn ikke er rigtig glad, han spørger, hvad er meningen med livet?
Det er mange ting jeg spørger om, håber du kan hjælpe med nogle af spørgsmålene.
Venlig hilsen Ninna
Svar
Kære Ninna
Det fulde navn er redaktionen kendt. For at få fyldestgivende svar på alle dine spørgsmål bør du opsøge en dygtig clairvoyant, da en brevkasse ikke kan give dig så eksakte svar. Der vil hen over sommeren ske en omlægning i jeres liv. Huset bliver solgt, men det vil tage sin tid. Der må justeres i prisen. I vil opleve en pæn interesse af nysgerrige købere, men det er ikke rigtige seriøse købere den første tid.
Dit barn er et sensitivt barn og er påvirket af situationen. Meget mere end du umiddelbart vil mene. Derfor tal mere med ham, om hvad der foregår. Samtidigt har han clairvoyante evner. Sæt dig ligeledes ind i, hvad dette er. Læs gerne bøger. Selvbiografier af forskellige medier både danske og udenlandske. Held og lykke ind over sommeren.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
Spørgsmål til Erlinng
Kære Erlinng Chriistensen!
Jeg er en kvinde, som ikke kan finde ud af at deltage i livet. Først nu har jeg fundet det rigtige job - efter i øvrigt at have været sygemeldt pga. stress i et år.
Jeg kan ikke finde ud hvorfor jeg er her ..... Deltager næsten ikke i noget i min fritid, savner mine børn som bor langt væk. Er heldigvis godt gift på 28. år. Jeg har det ikke godt fysisk/psykisk, er overvægtig. Det er ligesom om, at jeg bygger et skjold omkring mig. Jeg har aldrig haft et godt forhold til min mor, som nu er død. Har heldigvis et rigtig godt forhold til mine søskende og øvrige familie. Jeg har en healer som jeg besøger jævnligt - hun kan "tømme" mit hoved for de tanker som hober sig op. Jeg vil så gerne hjælpe andre - men kan ikke hjælpe mig selv.....
Hvordan skal jeg komme videre - livet smuldrer for mig.
Vær sød og svar mig -
Med venlig hilsen
"Den ulykkelige"
Svar
Kære Ulykkelige
Den fulde navn er redaktion er kendt. Hvordan du skal komme videre…det er jo et spørgsmål, som du har stillet dig selv mange gange. Det er dig selv, som skal træffe denne beslutning. Men det kunne da være en god ide, at kigge lidt nærmere på disse områder: At begynde at bygge dit selvværd yderligere med motion, vel at mærke, hvor der er et socialt samvær samtidigt. Lettere dans og svømning kunne være nogle gode bud. Har du lyst til at udfordre dig selv, kunne det være en ide, at du vælger selv at arbejde med healing. Det vil sige, forstærke din egen healings proces. Vælge at åbne dig selv som healer. Og derved lære nye mennesker at kende indenfor et mere holistisk synspunkt. Det er på tide at tage skeen i den anden hånd - at begynde at handle. Og du vil opleve, at du vil leve. Dog som bekendt - ting tager tid.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
Spørgsmål til Erlinng
Hej Erlinng!
FORKLARING!!
Jeg er en pige på snart 29 år. Jeg har tvillinger på 4 år - en pige og en dreng.
I sommeren 2006 gik jeg far ungernes far og bad ham flytte. Dette tog hårdt på børnene - og mærkeligt nok også mig selv. Børnene savnede selvfølgelig deres far - specielt min søn, som reagerede utrolig voldsomt følelsesmæssigt. Dette stod på et års tid, da deres far ikke så dem i lang tid og ellers bare engang imellem hver tredje måned ca. Og for mig selv har det været hårdt at få en hverdag op at køre, alene med 2 børn og specielt hårdt med 2 børn, som savner deres far, og som jeg ikke kunne fortælle, hvornår han ville se dem igen næste gang. Det har også sat mig og børnene op mod hinanden fordi de har været sure på mig - som eneste voksne herhjemme - over at far ikke bor her mere. Jeg har utrolig god støtte fra min familie og børnene trives meget med dem også. Min mor og far har haft dem fast hver anden weekend, hvor deres far ellers skulle have haft dem under normale omstændigheder.
MIT SPØRGSMÅL!!
Nu er vi alle kommet i gang igen og børnene har haft faste aftaler hver uge med deres far (og hans nye familie) siden nytår 07/08 og vores hverdag herhjemme er gået rigtig godt. Og så er det jo at jeg har overskud til at savne en voksen mere i mit liv nu - kan du se om det lykkes for mig indenfor den nærmeste fremtid og om det er en bekendt eller en fremmed som dukker op?
SPØRGSMÅL FOR MINE BØRN!!
Nu er det så, at deres far er gået fra hans kæreste som han fik barn med efter vi gik fra hinanden og ikke har noget fast sted at bo og vi hører ikke fra ham. Børnene savner ham og er kede af det. Jeg prøver, alt hvad jeg kan at give dem ekstra kærlighed, for at de skal have overskud til, ikke at ryge ned i et følelsesmæssigt hul igen pga. savn til deres far, som ikke har overskud til dem, andet end når det passer ham selv. De spørger efter ham og selvfølgelig også kæresten og de 2 andre børn som de lige havde vænnet sig til og var blevet glade for. Jeg kan kun sige til dem at "far har sagt han ringer så snart han har tid, men han her travlt i øjeblikket". Kan du sige noget om, hvordan det vil gå fremover - om de vil få et rigtigt far/barn forhold eller det vil blive ved at være op og ned, når det passer ham og vil børnene trives som det nu ender?
Jeg håber du kan svare mig på mine spørgsmål. Vil bare det bedste for mine børn og vil selvfølge gerne have en at dele dem og mig selv med.
De bedste sommer-hilsner fra
Tania
Svar
Kære Tania
Det fulde navn er kendt af redaktionen. Mange tak for sommerhilsen. Ja, tiden nærmere langsomt, hvor du vil være parat til en ny kæreste. Oplevelsen er, at det kan være en du kender, men der ligeledes mulighed for en udenfor din omgangskreds. Derfor ville det være en god ide, at deltage i arrangementer af privat karakter hen over sommeren, hvor du møder flere, der har din interesse. Sidst på året ser det ud til, at du vil have en god kæreste ved din siden. Ikke samme post adresse. Husk at mærke efter, om du oplever det rigtigt. Giv tid kære ven. Vedr. børnene vil det være op og ned i deres relation til deres far. Du kan ikke gøre mere end det du gør her og nu. Dog vil der sidst på sommeren ske en større åbning, det er ikke det samme som at skrive, at han vil se dem mere.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
Spørgsmål til Erlinng
Kære Erling
Jeg håber, at du kan hjælpe mig. Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal.
Jeg arbejder som sekretær på et sygehus her i Aalborg, men arbejdet er begyndt at kede mig meget. Jeg vil så gerne noget mere i mit liv, hvor jeg kan hjælpe og give meget mere - et mere indholdsrigt arbejde.
Jeg interesserer mig meget for det spirituelle, læser mange bøger, går på kurser, foredrag o.s.v. Jeg kan mærke, at jeg føler mig draget ind i den verden og jeg går nu lidt rundt med en lille drøm om, at det vil kunne indgå i mit daglige arbejde, et nyt arbejde - på den måde, at jeg kunne arbejde med den åndelige verden og så hjælpe mennesker på den måde.
Kan du hjælpe med at se, om jeg kommer til at arbejde med noget andet? - og har jeg evner til at arbejde med den åndelige verden?
Mange tusinde tak for hjælpen :o)
Mange solhilsner fra
Tina
Svar
Kære Tina
Tak for din mail. Ja, du har jo interessen for alternative. Men nok vigtigere lysten og interessen i at videreudvikle dig som menneske. Samtidigt har du nogle stærke clairvoyante evner, hvilket vil sige evnen til at opfange usagte signaler, kunne vi jo kalde det. Din drøm om at hjælpe, er egentlig ikke så langt væk. Det er mere et spørgsmål, hvornår du vælger at sætte i gang. Du kunne vælge at starte med Reiki healingen, hvor du kunne vælge at åbne dig selv som healer. Husk på healing er mange ting. Det er meget mere end at lægge hænder på andre mennesker. Læs gerne bogen "Livs Universel energi". Særlig interessant er filosofien bag denne healingsform. Det ville ligeledes kunne give en skub fremad i dit menneskesyn. Således at du bliver stærkere som person og dermed får en endnu stærkere udstråling. Hvorved en behandlerrolle på sigt kunne komme på tale.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
Spørgsmål til Erlinng
Hej Erlinng
Jeg er skilt for 1,5 år siden og bor alene med min søn på 7 år. Jeg er kørt fast i mit arbejde som pædagog, men hvad er det så, jeg skal satse på - hvad vil være godt, at jeg beskæftiger mig med, noget der får mig til at føle, at der er brug for mig. Jeg er klar til at sadle om!
For et års tid siden mødte jeg en mand, vi skulle bare være venner - men pludselig var der mere end venskab mellem os. Vi har mødtes flere gange og altid hygget os rigtig meget sammen, føler os begge godt tilpas i den andens selskab. Jeg er bare blevet mere og mere glad for ham... han trækker sig så desværre og siger at han bliver bange, og ikke rigtig er klar til et nyt forhold. Mit spørgsmål er så, bliver han klar til et nyt forhold (engang - jeg har ikke travlt) og er det mig, han har lyst til at være sammen med? Eller kan vi bare være venner?
Venlig hilsen
LILLEK
Svar
Kære Lillek
Det fulde navn er redaktionen er kendt. Vedr. din ven, må du væbne dig med tålmodighed. Det er vigtigt at du giver den fornødne tid. Såfremt du forsat, sidst på sommeren, får det samme svar, at han ikke er parat til et forhold, må du desværre se i vejviseren efter en anden potentiel kæreste. Det kunne være en idé at begynde at notere lidt ned, hvad du kunne tænke dig, et arbejde kunne indeholde for dig. Her er nogle stikord; fleksibilitet, mindre sted, gerne mennesker med særlige behov, ikke normale børneinstitutioner, gerne et sted, hvor en form for efteruddannelse kunne komme på tale - en form for terapeut uddannelse, mulighed for at blive en form for leder på sigt. Husk at give tid til dette. Det kaldes visualisering. Derfor skal du ikke se efter stillingsopslag lige nu og de næste 2 - 4 mdr.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
Spørgsmål til Erlinng
Hej Erlinng
Jeg har brug for nogle input/muligheder, eller at blive guidet i den rigtige retning. Det er jeg sikker på, du kan hjælpe mig med. Så derfor håber jeg, at jeg er en af de heldige, der bliver "trukket" ud i denne brevkasse.
Jeg er ansat indenfor social- og sundhedsområdet og har været det i mange år. Føler jeg står lidt i stampe, hvad ser du af udviklingsmuligheder her for mig? Eller er det et andet erhverv jeg skal have?
Jeg har tidligere været i behandling for barnløshed, men dette har desværre ikke båret frugt. Vil der være flere børn til mig i livet?
Jeg oplever tit, at jeg har nogle stærke fornemmelser. Det er som om, jeg kan forudse nogle ting, føle hvad andre tænker, eller ved, hvad de vil sige, før de får det sagt. Er der bare tilfældigt?
Med venlig hilsen
Pia
Svar
Kære Pia
Det fulde navn er redaktionen kendt. Det er ikke et andet erhverv, vi direkte taler om, men indenfor samme branche. Dog en helt anden måde, end du forestiller dig. Vi taler om en mindre organisation, som du vil blive gjort opmærksom på, hen på efteråret, af en som står dig nær. Dog hvis du reelt ønsker et jobskifte. Du har en stærk indlevelsesevne og en del psykiske energier med dig, som kan udvælges, såfremt du måtte ønske det. Men det er dit valg. Det vil sige, det kunne være en idé at teste dig selv på dette område. Flere afholder kurser indenfor dette. Prøv at surfe lidt efter nøgleord som; Træn dine clairvoyante evner, test dine psykiske evner og lignende. Du vil finde det spændende.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
Spørgsmål til Erlinng
Hej Erlinng
Jeg har et spørgsmål vedrørende mit liv. Mine parforhold har en tendens til at gentage samme mønster.
Starter godt, jeg er glad osv, senere i forløbet føler jeg mig hæmmet, taget for givet, ikke lyttet til, svært ved at se det positive, på dette tidspunkt er der iblandet jalousi fra min side.
Jeg er klar over, at der er noget jeg skal arbejde med her, hvis det forhold jeg er i nu, skal lykkedes eller fremtidige.
Derfor ville jeg gerne høre om du kan belyse nærmere, hvad det egentlig drejer sig om.
Jeg er i øjeblikket meget mistroisk overfor min partner, pga. en tidligere løgn fra hans side, kan ikke finde ud af, om han er til at stole på, har besluttet mig for at gøre det, men 5. april mistede jeg så modet igen.
Jeg var urolig over ikke at have hørt fra ham, og kørte forbi hans hus, så ingen lys og ingen bil.
Jeg nåede enden af vejen og følte/hørte, at jeg skulle køre forbi igen, men tænkte, hvorfor det når han ikke var der.
Han derimod siger, han var hjemme på det tidspunkt. Og pludselig er jeg i tvivl om, hvorvidt mit syn er korrekt eller om han manipulerer og ikke har rent mel i posen.
Og sådan en mand ønsker jeg ikke at hægte mig på igen... har tidligere levet sammen med én, som absolut ikke var god for mig...
Jeg undrer mig over den meddelelse, eller hvad jeg skal kalde det, om at køre forbi igen, har jeg været så indstillet på, at han ikke var der, at nu blev jeg svigtet igen og han ikke har ændret sig siden sidste år, at det har gjort mig blind overfor virkeligheden eller for at bekræfte, at han virkelig ikke var der?
Er denne mand overhovedet god for mig, eller består min usikkerhed i grunden i, at jeg skal lære at vælge de mænd fra, som netop ikke er?
Er klar over, at jeg tænker alt for meget, men jeg kan ikke føle, hvad der er gang i her. Det ene øjeblik føler jeg kærlighed for ham, det næste aner jeg ikke hvad kærlighed er.
Føler jeg er blevet bedre til at give udtryk for mine behov, men føler samtidig, at det er mig, der giver og giver, uden at der kommer et flow den anden vej, er jeg gal på den her?
Han har accepteret min sårbarhed og jalousi, ønsker at tager med til en terapeut for at hjælpe, det har jeg ikke oplevet fra den sidste partner, jeg forsøgte med, derfor er det vigtigt for mig, at få et praj om, hvad der foregår mellem os..
Mht.. terapi har jeg tænkt på en psykoterapeut eller en alternativ behandler, som har både healing og samtaleterapi, sjælsterapi kalder hun det. Hvilke af disse vil gøre mig mest gavn?
Håber du kan hjælpe mig på vej her...
VH
MD
Svar
Kære MD
Det fulde navn er redaktionen bekendt. Det ville være en rigtig god ide at starte en terapi, for at få hold på dig selv, før du indleder et nyt forhold overhovedet. Det forhold du beskriver, er ”dødt” da du ikke stoler på ham. Og nok vigtigst ikke stoler på dig selv. Det kunne være en god ide, at finde en erfaren kvindelig psykoterapeut, der tillige arbejder med healing og hypnose. Denne kombination af værktøjer vil være meget effektive i den oprydning i fortiden, du må være indstillet på, der vil blive sat i gang. Samtidigt må du være indstillet på et længere forløb. Din udvikling går absolut den rigtige vej - det er flot, den måde du er kommet videre på. Terapiforløbet vil hjælpe dig til at få en oplevelse af helhed på din måde, selvom vi er i livets skole og vil lærer hele tiden. Held og lykke på din færd.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
Spørgsmål til Erlinng
Hej Erlinng
Jeg er lige blevet opereret for kræft i livmoderen og har fået fjernet det "hele" - alt sygdom skulle være ude - hvad jeg også selv føler. Hvad skulle jeg nu lære af det? Jeg har også KOL og synes jeg har nok - er jeg trods det på rette vej? Jeg er også for tyk ca. 20 kg for meget og har et sukkerbehov sidst på dagen - ændrer det sig for mig? - Kommer der en mand forbi mig på et tidspunkt.? Jeg trænger til at få kærlighed ind i mit liv igen!?
Det var mange spørgsmål - håber de kan besvares... TAK for en fin brevkasse.
Mange hilsner
Ulla
Svar
Kære Ulla
Det fulde navn er redaktionen. Tak for dine varme ord. Ja, canceren er væk. Og du er på rette vej efter en ganske barsk omgang. Vigtigt er nu langsomt at bygge din selvtillid op igen. Således vil der komme et overskud til at få omlagt dit liv - som det vil kræve. Men som bekendt blev Rom ikke bygget på en dag. Vedr. de 20 kg for meget du beskriver, er det vigtigt at gå langsomt til værks. Du kan med fordel anvende en terapeut med hypnoseelementet, til at få sat skik på dette. Lidt motion ville absolut være en fordel. Samtidigt lidt hjælp til omlægning af kosten, men vigtigst, hjælp til, hvordan du motiverer dig selv. Kærligheden vil desværre lade vente på sig en tid, dog afhængigt af, hvor meget du selv gør for at genvinde kampviljen yderligere.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
Spørgsmål til Erlinng
Kære Erlinng, jeg skriver til dig, fordi jeg mangler svar på en masse spørgsmål i mit liv.
Jeg er lige kommet ud af et forhold som varede 4 år on/off. De sidste 2 år har vi kun været sammen i perioder og det har, for mit vedkommende, været følelsesmæssigt hårdt, fordi jeg er gået fra at være meget glad og lykkelig, til at være ked af det og ulykkelig, når han så ikke ville være sammen med mig alligevel.
Jeg frygter, at jeg aldrig kommer i et forhold igen, fordi det har taget så hårdt på mine kræfter. Kan du se, om jeg en dag finder manden på den hvide hest? Jeg kunne også godt tænke mig at få flere børn, lykkedes det?
Det har været min x-kæreste, der har gjort det forbi hver gang. Hvorfor? Kan han virkelig "lege" sådan med mine følelser, når han siger, at han elsker mig. Han vil godt prøve igen, men jeg tror ikke det er klogt, tror du?
Jeg er i øjeblikket i gang med en uddannelse. Bliver jeg færdig samtidig med de andre?
Med venlig hilsen Christine
Svar
Hej Christine
Det fulde navn er redaktionen kendt. Tak for din mail. Ikke nogen rar situation, du er i for øjeblikket. Når han nu har leget kis-pus med dig af flere omgange, kunne det være en god ide, at tage dig selv alvorligt. Pænt at sige nej tak til et yderligere bekendtskab med ham som kæreste. Det vil på ingen måde være tilrådeligt at sætte tingene på stand by - det har jo været tilfældet de sidste måneder. Du kommer ikke videre, før du får ”lukket” dette forhold ned. At du er følelsesmæssigt i vildrede. Det vil tage sin tid, før du kommer på fode til et nyt forhold, og det er heller ikke aktuelt pt. Men giv ikke op. Af med fløjlshandskerne.
Med venlig hilsen
Erlinng Chriistensen
Internationalt medie, clairvoyant og healer
Profil Erlinng Chriistensen
Erlinng Chriistensen er leder af og daglig underviser på Centret for Spiritualitet i København. På centret udbydes clairvoyance- og medieuddannelse, healeruddannelse, tranceuddannelse, reikihealeruddannelse samt trancehealing og regressions moduler. Derudover uddannelsesmoduler, hvor man bl.a. kan træne sine psykiske evner.
Erlinng har endvidere egen praksis, hvor han tillige udbyder individuelle clairvoyancer, reikihealing, trancehealing, Inkahealing, regression samt samtaleterapi m.v.
Klarsyn, foredrag og workshops afholdes sideløbende flere steder i Danmark.
Igennem adskillige år har han virket som medie og clairvoyant ved klarsynsdemonstrationer og uddannelsesmoduler rundt omkring i Danmark og i senest i England.
Har deltaget på KROP-SIND-ÅND Helsemesserne og Mystikkens Univers i en årrække, både som medium ved klarsyn og ligeledes med studerende fra Centret for Spiritualitet. Endvidere deltaget i flere tv-programmer.
I 2004 mødte han det internationale anerkendte medie Billy Cook, som er blevet en god ven. Han introducerede Erlinng til S.A.G.B. (Spirit Association of Great Britain), som Erlinng har gæstet som medie flere gange. Siden januar 2005 har han arbejdet i England, som medie og clairvoyant. Dette i flere spiritistiske kirker samt på forskellige clairvoyance og healings-centre. På disse ture laver han, klarsynsdemonstrationer, workshops med mediumship, samt individuelle sittings.
Sideløbende arbejder Erlinng som medie i Danielskirken, en spiritistisk kirke, i København.
CV
Uddannet friskolelærer, har været ansat som narkobehandler i Københavns Kommune og i HS indenfor psykiatrien – som henholdsvis lærer og pædagog.
Uddannet clairvoyant rådgiver hos Gjertrud Berlon, trancehealer på Sir Arthur Findley Collage, reikilærergrad samt Inkahealer ved 9stjernen på Møn og senest uddannet foredragsholder og lærer i åndsvidenskab fra Kosmos Centret.
Redaktør på Mystikkens kanal på: www.netnaturdoktoren.dk
Medlem af clairvoyantforeningen og SAB
Se mere på www.erlinngchriistensen.dk