Spørg Tusmelda
 |
Her kan du få svar på spørgsmål om magi, hvordan kan du lave et ritual, som kan tiltrække det, du ønsker. Hvilke farver, urter og krystaller kan forstærke dine evner og være med til at opfylde dine behov. Du kan også få besvaret spørgsmål, der handler om ånder og hvordan du kan leve med dem.
Du kan få hvid magi, ingen besværgelser eller formularer der kan bruges mod andre. Jeg arbejder kun med lyse energier dvs. med og i kærlighed.
Dine personlige karaktertræk og evner ligger omkring din aura, så du kan også sende et billede med og få besvaret spørgsmål om dine evner. Billederne vil ikke blive vist på hjemmesiden. Du vil ikke få en dybtgående analyse af dine evner, men et hurtigt overblik over hvilke du har brug for i den nærmeste fremtid. |
Send dit spørgsmål til messer@daninfo.dk
Se mere om Tusmelda på www.tusmelda.dk
|
Spørgsmål til Tusmelda
Kære Tusmelda
Jeg er i en periode af mit liv, hvor mange ting ændres. Men stadig længes jeg efter den eneste ene. Det lader til, jeg ikke kan tiltrække lige ham, jeg har brug for. Hvad kan jeg gøre, for at fremme processen?
Hilsen Elisabeth
Svar
Kære Elisabeth
Du kan bruge mit ritual for at tiltrække den rigtige - men før du går i gang, skal du rense dig selv og dit hjerte, for at undgå, at du leder, bare for, at der er en i dit liv. Du skal være klar til at acceptere den der kommer, også selv om han ikke lever op til dit drømmebillede af en partner, vi får ikke altid den, vi drømmer om, men vi får den rigtige og det er jo langt vigtigere. Med tolerance og åbenhed kommer du meget længere i et parforhold, end du gør med forventninger og begrænsninger.
Tag nogle salvieblade og brænd dem af, og mens du går gennem røgen giver du slip på alle gamle ønsker, krav og drømme om, hvordan han skal se ud og hvad han skal være.
Tag to lys, hvide eller klare lysegrønne.
Så laver du to lyskranse f.eks. af metaltråd. På hver krans skal der være en gylden ting eller perle, en lysegrøn for kærlighed, en hvid for intuition, en sort for at både du og han husker, at sætte jer selv i centrum, en lyseblå for tolerance, en mørkeblå for at talegaver og overblik også har en plads.
Læg dertil en rosakvarts, en dusk persille og lidt lavendel sammen med lysene.
Tænd det første lys for dig selv, og det næste for din sande elskede. Lysene må ikke pustes ud, men skal slukkes med lyseslukker eller fingrene - eller have lov til at brænde ud.
Ritualet gentages så tit du ønsker det.
Kærlig hilsen Tusmelda - og lykke til
Tusmelda
er født i 1958 og har siden barnsben set ånder og tydet aura, samt arbejdet med krystaller, urter og healing. I 2003 sprang Tusmelda ud af kosteskabet og startede sit firma Tusmelda.
Tusmelda er kendt for sin påklædning som heks, når du møder hende som foredragsholder eller på en messe/festival. Hun holder foredrag over hele landet og har deltaget i mange af vores messer.
Udover klienterne som er spredt over hele landet, underviser hun bl.a. i hexerier samt afholder en uddannelse som naturlig auratyder og healer. Her bygges der videre på elevernes naturlige anlæg. Hun har bl.a. elever fra Tyskland.