Like us on Facebook

Mystikkens Univers

------------------KROP-SIND-ÅND Helsemesser------------------

KROP-SIND-ÅND Helsemesse i Aalborg

d. 2. - 4. marts 2018

i Aalborg Kongres & Kultur Center, i Europahallen kl. 10 - 18

Helsemesse Aalborg - krystaloplæg

På messen finder du

- 85 udstillere, der viser dig et varieret udvalg af forskellige naturterapeutiske behandlingsformer, spiritualitet, naturprodukter, krystaller og smykker

- 70 forskellige foredrag og minikurser med tid til fordybelse samt meditationer, hvor du kan finde ro

- En hyggelig og indbydende atmosfære, med mulighed for inspiration og gode oplevelser

> Du kan se billeder fra messen i 2017 her

Herunder kan du se et lille udsnit af programmet

Find flere oplysninger ved at gå ind under menupunkterne i højre side.

> Se de praktiske oplysninger om messen, tid, sted, entré, parkering mv.

> Se hvilke udstillere der deltager på messen

> Hent programmet som pdf-filer - udstillerliste, foredragsoversigt, standoversigt

Foredrag, minikurser og klarsyn

På KROP-SIND-ÅND Helsemessen har du mulighed for at deltage i ca. 70 foredrag og minikurser. BEMÆRK der er begrænset antal pladser til alle foredrag, minikurser mm.

> Se foredragsoversigten for fredag læs også omtale af fredagens foredrag

> Se foredragsoversigten for lørdag læs også omtale af lørdagens foredrag

> Se foredragsoversigten for søndag læs også omtale af søndagens foredrag

Herunder kan du læse om nogle få af de mange foredrag mm.
 
Inflammationer - og livsstil

Frede Damgaard

Inflammationer er en overordnet eller meget bred betegnelse for forskellige lidelser i bevægeapparatet, muskler og led, der er ledsaget af smerte og bevægelsesindskrænkning.
Kan der med kostens specielle sammensætning gøres noget ved dette?
Foredraget omhandler kostens betydning set i forhold til syre-basebalancen, inflammation og andre belastningsfaktorer i forbindelse med smerter og nedsat immunforsvar.
Hvordan sammensættes en inflammationshæmmende og syre-udrensende kost med urter og kosttilskud.
Fredag kl. 14.00 - 15.00 i Laugsstuen

 
Selvværd - for særligt sensitive mennesker

Mette Riishøj Kronholt

Dette er et foredrag om selvværd… og hvorfor skulle det nu være vigtigt? Jeg vil vove den påstand at selvværdet kan skabe den bedste og den værste udgave af det liv du lige nu er igang med at leve.
Dit selvværd er din kerne, hvorfra alting udspringer. Hvis den kerne er i stykker, oplever man typisk en dyb tvivl på sig selv. Endda en form for sorg, som kan være svær at definere... Man kan opleve problemer i forhold til andre mennesker. At forhold bare ikke rigtig fungerer. Man kan føle sig udnyttet. Misforstået. Stresset. Frustreret. Trist. Og træt... meget, meget træt. Af at tænke og prøve at forbedre sit liv på alle mulige (forkerte) måder.
I dette foredrag får du viden om selvværd og redskaber, som du kan tage med hjem og bruge, så du med det samme kan begynde at arbejde dig mod et bedre selvværd, mere ro og langt mere glæde.
Fredag kl. 13.00 -13.45 i Laugsstuen

 
Et godt 'sygt' liv med CBD-olier

Tina Stålung

Jeg vil fortælle om mit liv, fra jeg blev syg i 2006 til i dag.
Jeg - en helt almindelig kvinde, med et fantastisk liv, som blev ændret til et sygt liv - i mere end en forstand. Hvordan jeg har været igennem sygehusvæsenet, smerteklinikker, genoptræningssteder og i hundredevis af psykologtimer for at forstå - hvorfor mig.
Et liv, som har påvirket alt og alle omkring mig.
Jeg vil fortælle om den tilværelse, jeg har haft i 10 år - og som jeg troede, jeg skulle have resten af livet - indtil lynet slog ned igen i april 2017. Da blev jeg klar over, at jeg måtte gøre noget.
Jeg fortæller om den forandring, jeg har gennemgået i 2017, hvor jeg begyndte at tage CBD olier - og om det liv, jeg har i dag.
Fredag kl. 17.00 -17.45 og søndag kl. 15.00 -15.45 i Laugsstuen

 
Tantra - verdens ældste lære om elskovskunst

Yazmin Fox

Tantra er med sine 5000 år - verdens ældste lære om elskovskunst og livskunst.
Den er mere central og aktuel i dag - end nogensinde før. Idet den lærer os at være tilstede i nuet, fokusere, flytte os ud af negative energier, transformere energier, følelser og tanker etc.
Teknikkerne indenfor erotik er brillante, idet de accelererer følsomheden og intensiteten samtidig med, at teknikkerne giver det enkelte menneske, evnen til at styre den seksuelle energi, derhen hvor man ønsker den.
Det kan alt sammen lyde noget teknisk, men er en fantastisk oplevelse, følelse - og et særdeles smukt bevidsthedsniveau, for den person og det par, som mestrer disse effektive og fine teknikker -  givet af denne gamle traditionelle tantriske lære.
Lørdag kl. 11.00 -11.45 i Laugsstuen

Hjertets opmærksomhed og Luthers spiritualitet

Peter Ruge

Hvordan kan jeg opleve hjertet og hjertefølelser? Og hvor ligger dette henne i brystrummet?
Hvordan kan erfaringer med hjertet forbindes med bøn og meditation?
Hvilke konsekvenser vil en bevidst opmærksomhed på hjertet have i forhold til min omverden, til min familie, mine venner og andre  mennesker?
Hvordan kan erfaringer af hjertets opmærksomhed forbindes med Luthers erfaring af Kristi nærvær?
Kunne man tænke sig hjertet som sæde for Kristus i det enkelte menneske, altså i dig og mig?
Lørdag kl. 14.00 -15.30 workshop i Laugsstuen

 
Sjælekontakt - få ny viden om sjælen, med demonstration

Camilla Trab Nielsen

En Sjælekontakt er en højere form for kontakt, der er forskellig fra clairvoyance og kanalisering. Jeg kan kontakte alle sjæle - både hos nulevende mennesker, afdøde, engle og åndelige vejledere.
Ved nulevende mennesker er det muligt at kontakte den del af Sjælen, der ikke er inkarneret. Sjælen kan være på en helt anden måde end den person, som vi kender på Jorden.
Foredraget er baseret på den information og viden, jeg har fået af sjælene. Det er en meget direkte og letforståelig information. Du vil få en helt ny og højere forståelse af, hvordan Sjælen er, hvilke aftaler og bånd sjæle har med hinanden og hvad meningen med livet egentlig er.
Fredag kl. 12.00 -12.45 i Laugsstuen

 
Lydhealing og meditation med chakraskåle i ler

Angelicca Ravn

Angelicca fortæller kort om, hvordan hun skaber skålene i ler og deres englehealende evner, der viser vejen hjem i dig selv.
De healende Chakraskåle er et unikt redskab til at komme i kontakt med din indre engel med.
Tonerne indhyller dig i healende vibrationer. Din Chakra bliver afbalanceret. Et pusterum med indre ro og balance.
Lydene fra skålene og Angelicca skaber direkte kontakt til dit indre. Du sanser lydene med hele kroppen og du kommer i dyb kontakt med din sjæl.
Igennem en guidet meditation kommer du i kontakt med din smukke indre stjerne, således kommer du endnu dybere ind i dig selv.
Med dig hjem har du et healende redskab til at få jordforbindelse og en dyb kontakt til dig selv.
Fredag kl. 12.00 -12.45 i Bondestuen og lørdag kl. 12.00 -12.45 i Kræmmerstuen

Dyrekommunikation - Hvad siger dyrene?

Luna Glavind

Luna Glavind deler sine erfaringer med at kommunikere og heale de kære dyr som mest er heste, hunde og katte.
Hvis vi lytter højt kan vi med et åbent hjerte alle høre, hvad det er som dyrene omkring os gerne vil fortælle os.
Der er mange måde at kommunikere på, der er telepati som foregår over sindet, der er klarsyn og klarhørelse ved hjælp af åndelig vejleder, der er fornemmelse og der er kropssprog og mimik som vi kan aflæse på samme måde som vi aflæser mennesker.
Søndag kl. 12.00 -12.45 i Laugsstuen

En jordnær vej til en balanceret åbning

Solveig Maria Radut

En workshop der fokuserer på hvordan du gennem dine sanser, kan åbne op og sanse det ikke fysiske.
Workshoppen består af oplysende og inspirerende oplæg og øvelser samt healing, hvis du ønsker at modtage det.
Formålet er at give dig indsigt og redskaber til en balanceret åbning, for at udfolde dit potentiale med en solid forankring i dit fundament.
Emner vi arbejder med:
- Forening mellem menneske og sjæl
- Livets træ - din udgave
- Dine rødder i dit fundament - bærer din åbning og udfoldelse af dit potentiale
- Dit sansesystem - dine primærsanser
Lørdag kl. 13.00 -14.45 i Kræmmerstuen

Sådan styrker og styrer du dig selv igennem kaos

Mona Camilla Petersen og Frederikke Kjærsgaard

Mona Camilla`s valg igennem livet har båret frugt, trods kaos.
Hvordan er det lykkedes at gå vejen igennem en hård opvækst med misbrug, overgreb og angst - nå frem til at få succes i militæret og politiet - og derefter at blive en kanal for højere bevidstheder, som ønsker at bidrage til menneskers vækst?
Hun har sammen med Frederikke Kjærgaard skabt ”Instituttet for Etisk Bevidsthed”, fordi mennesker har brug for at finde styrke igennem kaos - så de ikke går i stå, men i stedet rejser sig og sejrer.
Lørdag kl. 11.00 -11.45 i Latinerstuen

Klarsynsdemonstration
- Hvad har den åndelige verden med til os i dag?

Erlinng Chriistensen

Oplev hvordan clairvoyantmediet demonstrere sine evner. Er der et liv efter døden - oplev hvordan afdøde giver sig til kende og oplev, hvad de har på hjertet. Samt oplev små clairvoyante informationer til publikum. Stemningen vil foregå i en seriøs og afslappet atmosfære. Vel mødt til en spændende demonstration.
Søndag kl. 14.00 -14.45 i Laugsstuen - Døren lukkes præcist

Moderne Shamanisme

Marianne Lane

På foredraget vil du blive introduceret til en forståelse af, hvordan shamanismen kan forenes med den moderne tankegang og den moderne virkelighed.
Den moderne shaman har desuden muligheden for at bruge hele den kapacitet der ligger i de moderne bevidsthedsfelter - Den Nye Tids felter. På den måde har Den Nye Tids Shaman, muligheden for at hjælpe jorden og menneskeheden igennem den fødsel, af det bevidste menneske, som er i gang lige nu.
På foredraget vil der blive demonstreret forskellige moderne shamanistiske metoder, givet som fælleshealinger.
Der vil desuden blive givet eksempler på, hvordan du tester, om du er en ny tids shaman, ligesom forskellige måder at udvikle dig på bliver præsenteret - både udviklingsveje, der går gennem din personlige udlevelse af dit liv, udviklingsveje hvor du kobler dig op på fællesskaber og udviklingsveje hvor du går i lære hos en nyt tids shaman.
Søndag kl. 17.00 -17.45 i Laugsstuen

Kroniske smerter behøver ikke være kroniske!

- f.eks. diskusprolaps, piskesmæld, frossen skulder, dårligt hofteled, migræne og cancersmerter

Billy Huang

Hør mere om teorien bag den revolutionerende behandlingsteknik - hvordan man fjerner de kroniske smerter på en naturlig måde.
Og hør også om hvordan du selv kan afhjælpe og forebygge smerter ved hjælp af bl.a. øvelser og en Coclo magnet. Få en gratis Tryk-punkt undersøgelse på messen, og lad Billy fortælle dig noget helt andet, end du har hørt før.
Lørdag kl. 14.00 - 14.45 i Bondestuen

Lær at bruge Loven om Tiltrækning - og skab det liv din sjæl ønsker sig

Ianneia Livia Silke Meldgaard

Når du kender grundprincipperne i Loven om Tiltrækning, får du mulighed for selv at styre den skabelsesproces, der konstant finder sted mellem dig og Universet og som resulterer i den kreation, du kalder dit liv.
Alt omkring Loven om Tiltrækning handler om frekvenser - eller med et andet ord: vibrationer. I dette foredrag får du indblik i, hvordan du kan bruge denne viden til at blive en mere bevidst skaber af dit eget liv. Det hele handler om din egen frekvens, da ét af grundprincipperne i Loven om Tiltrækning er Lige tiltrækker Lige. Så jo højere dine egne vibrationer er, jo mere tiltrækker du af gode, højtvibrerende tilstande.
Søndag kl.16.00 -16.45 i Latinerstuen

Ny hjemmeside designet af Computerpeople