Like us on Facebook

Mystikkens Univers

------------------KROP-SIND-ÅND Helsemesser------------------

Kelvin Varst

Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus - men vi lever på jorden

Fredag kl. 13.00 -13.45 i Comwell Lounge - 1. sal

Har du nogen sinde hørt og set en mand udlevere sit hjerte? Stået i sin sårbarhed og samtidig sin styrke, og berette om den rejse det har været at være dreng og mand det sidste halve århundrede?

Kravene til mænd har gennem de sidste 50 år ændret sig kolossalt, og man forventes blot at finde ud af det selv.

Det er de færreste mænd, der er kommet helskindet igennem denne transformation; helskindet forstået på den måde at vi kan stå stærkt i vores modne maskulinitet, samtidig med at vi har et sundt forhold til vores egen modne femininitet.

Som helt fundamental base handler det om, at vi kan stole på hinanden, og før vi kan det, skal vi stole på os selv! Alle mennesker lyver for sig selv - ofte ret bevidst endda. STOP MED DET! Hvis det var let, ville flere nok holde op med det. Men at lyve for sig selv er noget af det dummeste, man kan gøre i verden.

Dette foredrag er målrettet til mænd, men kvinder er yderst velkomne, da der ofte skal en kvinde til at motivere manden lidt, før han indser at det er ok at række hånden ud.

Få et anderledes syn på udfordringer mellem kønnene og primært hvordan vi finder ind til et liv sammen, hvor disse udfordringer ses om en styrke og ikke et problem. Det hele handler om at kvinder og mænd finder tættere sammen og ser styrken i hinandens forskelle; forskelle der faktisk er meget mindre end vi går og tror.

Tag dit gode humør og en portion åbenhed med, lad os derefter tage en rejse igennem stereotyper, kønskamp, teori og det der gør at vi ikke kan leve med hinanden, men heller ikke leve uden.


Kelvin Varst

Tantriker og kærlighedsshaman

I begyndelsen af 90'erne havde jeg mange tanker omkring de valg jeg foretog mig. De var meget styret af hvordan alle andre omkring mig reagerede og deres ønsker. Min omgangskreds vil dog nok mene at jeg altid har tænkt lidt ud af boksen og jeg er til tider mødt af skepsis omkring mit væsen, fordi man ikke helt viste hvor man havde mig. Efter nogle års søgen i kristne kredse for at finde en dybere mening med livet, fandt jeg ro i mine egne tanker, som basalt set gik ud på at vi som individer er unikke, har ansvar for os selv og vi skal være gode ved hinanden for at være gode ved os selv.

Nogle gange skal man ud i stormvejr i livet før man rigtig flytter sig. I 2004 blev jeg efter 11 års ægteskab skilt, hvilket initierede et rent kaos i mig. Vi fandt ud af at vi var bedre venner end ægtefolk, og er den dag i dag på god og tillidsfuld talefod. Som jeg sad der alene i min lille lejlighed og havde tid til at tænke over tilværelsen, oplevede jeg at være stoppet op for at kigge mig lidt omkring. Jeg havde simpelthen haft for travlt med at følge efter alle de idealer andre har sat op, uden selv at tage stilling, også selvom jeg tidligere havde stoppet op på samme måde, så faldt jeg i igen, hvilket jeg tror er ret almindeligt at gøre.

Her begyndte søgningen mod det oplyste menneske, og i dag kan jeg se at det var et stort skridt mod tantraens tankegang. Mine forbilleder begyndte at ændre sig til mennesker der kort fortalt, giver med hjertet uden at forvendte noget igen. Jeg kan nævne nogle af mine store forbilleder: Dalai Lama, Albert Einstein, Mahatma Gandhi og David Gilmour - listen er stadig lang.

Ny hjemmeside designet af Computerpeople
>