Like us on Facebook

Mystikkens Univers

------------------KROP-SIND-ÅND Helsemesser------------------

Kunst ved Informationen

På standvæggene omkring messeinformationen udstiller to kunstnere nogle af deres værker.

Vibeke Skov - stand 84 og Sonja Lucien - stand 121

 

Sonja Lucien

Gennem et par år har jeg udviklet min egen form for Sjælstegning. Mens jeg tegner en guide som giver personlig genklang til sjælen, kommer der et flow af clairvoyante budskaber om aktuelle begivenheder og problematikker, samt råd til at komme videre.
Jeg er uddannet fra kunstakademiet herhjemme og i udlandet og har arbejdet som kunstner hele mit voksne liv.
Min billedverden har altid været meget symbolsk og åndelig; mine spirituelle sanser er blevet udviklet og skærpet gennem mange års dagligt arbejde med kunst, meditation og de universelle energier, hvilket har åbnet mine clairvoyante evner.

Livet har bragt mig vidt omkring, ikke kun ud på rejser i verden, men særligt ind i mit indre univers gennem mødet med mørke og lys.

For mig, blev det at vælge et liv som kunstner og åndelig bevidst, at respektere de indre guddommelige, magiske kræfter som viser vejen.

Jeg blev født på en gård udenfor Silkeborg, den yngste af fire børn. Min barndom var indhyllet i naturens farver og magi, der spillede ind i mine øjne og min sjæl under af de mange timers arbejde på gården og på markerne sammen med min familie.

Solens dans med skyerne, regndråbers glimten på blade, koens varme krop under malkningen, leg med shæferhunden, ræven der kom listede om natten, kongeørnen på himlen var med til at forme mit naturlige kunstneriske talent.  

Den kreative kraft er et indre behov som jeg bringer ud i den ydre verden.

Mine visioner udspringer af begivenheder og følelser som jeg møder på livets vej og genopstår gennem mine hænder som fortællinger fra Himlen og Jorden.

Jeg kan ikke definere eller analysere min kunstverden, da jeg ikke forstår det helt selv!
Jeg er som et glashus hvor andre får lov til kigge ind i en anden dimension.

Det at skabe er min livslange kærlighedsaffære, hvor farverne er mine elskere, solen min lykke, månen min hemmelighed. Nogle gange i livet ligger man i mørket og drømmer om lys. Andre gange lyset er så stærkt, at man foretrækker mørket.

Mine ønsker og håb med min kunst er at andre fornemmer magien og dermed bliver bragt videre i mødet med sig selv og det guddommelige.

Ny hjemmeside designet af Computerpeople
>