Like us on Facebook

Mystikkens Univers

------------------KROP-SIND-ÅND Helsemesser------------------

Niels Peter Bach Petersen

Healing og åbning af solar plexus - minikursus

Lørdag kl. 13.00 -14.45 i Glas Lounge - 1. sal

Jeg vil fortælle om betydningen af solar plexus i vores dagligdag. Solar plexus bliver healet og låst op, og du vil få adgang til selv at kunne åbne den. Ved at heale og åbne solar plexus, bliver det nemmere at kunne balancere frygten i hverdagen, og den tid vi lever i, og du vil lettere kunne mærke din identitet.

Frygt er en grundfølelse og vores allierede i dagligdagen. Den hjælper os med at overleve, men den skal ikke styre os. Vi er vokset op og lever i en verden styret af frygt. Frygt får os til at træffe mange af de valg, vi træffer, hver dag.
For meget frygt skaber blokering i vores solar plexus chakra, og den låser. Den trækker sig sammen, og så trækker den også i både hara og hjerte chakra. Det betyder, at vi har ikke længere har adgang til at kunne udtrykke os, som den vi er – vores sande identitet. Vi kan ikke mærke, hvad vi har brug for, og vi kan ikke udleve den rigtige kærlighed til os selv eller andre.

Du vil kunne mærke din egen kraft igen, og du vil få mulighed for at kunne vise, hvem du er, uden at være begrænset i adgangen til solar plexus, hara og hjerte chakra.
Når du vender tilbage til dagligdagen og bliver udsat for frygt-påvirkning, så vil din solar plexus måske låse igen. På dette minikursus får du, ud over healing, adgang til at låse din egen solar plexus op igen, så du kan stå stærkere i dig selv.

Niels Peter Bach Petersen

Jeg er født d. 3. april 1976. I 2009 begyndte jeg at bruge tid på indiansk spiritualitet. Jeg har deltaget i utallige svedehytteceremonier, workshops og været støtte til vision-quests og soldansen.
Jeg blev bevidst om mine evner indenfor healing og vejledning i sommeren 2015. Siden da har jeg taget imod mennesker, der har haft brug for det, jeg har adgang til.

Jeg har en shamanistisk tilgang, og jeg healer meget dybt; fysisk, emotionelt og mentalt.
Mit udgangspunkt er det du kommer med fysisk, emotionelt eller mentalt. Jeg mærker dybe spændinger og blokeringer. Disse bliver forløst og en masse energi bliver frigivet.
Under arbejdet og forbindelsen til dig får jeg adgang til informationer ved hjælp af klarsyn og afdøde-kontakt m.m., og det formidler jeg videre til dig.

Jeg er en dedikeret healer og formidler, og jeg elsker at give indsigter, metoder og energier videre. Løbende vil jeg afholde meditations-aftener, workshops og kurser, hvor du kan blive bedre til at forstå og hjælpe dig selv og andre.

Ny hjemmeside designet af Computerpeople
>