Like us on Facebook

Mystikkens Univers

------------------KROP-SIND-ÅND Helsemesser------------------

Sarah Prana

Krop og sind i forhold til spiritualiteten

Fredag kl. 13.00 -13.45 i Glas Lounge - 1. sal

Her får du et indblik i hvorfor det er vigtigt at have mange forskellige redskaber og metoder for, at kunne hjælpe et menneske med ubalance eller sygdom.

Igennem mit arbejde som akupunktør og hypnoterapeut har jeg fundet ud af, at der er en stærk forbindelse mellem krop, sind, sygdom og ubalancer i forhold til spirituel udvikling, som jeg vil fortælle om.

Under foredraget vil jeg også fortælle om, hvor vigtigt det er, at kroppen og sindet behandles forskelligt og dog ens, for at kunne aktivere kroppens healingsenergi og sindets harmoniske flow.
Jeg vil også komme ind på de forskellige utraditionelle behandlingsformer og metoder, som jeg har udviklet og som har givet folk en forbedring og forståelse for deres ubalance.

Sarah Prana

Jeg er født med mange forskellige spirituelle evner som jeg bruger til at understøtte mine behandlinger.

Desuden er jeg uddannet akupunktør, auriculoterapeut/øreakupunktør, posturolog og hypnoterapeut. Har også anatomi, fysiologi, patologi og sundhedspsykologi på sygeplejerske niveau. Speciale i PTSD

Mange af mine erfaringer stammer dels fra mit arbejde i mange år med mennesker i det offentlige regi og dels igennem et sygdomsforløb, som var ved at sætte en stopper for mit liv. Sygdommen har bl.a. været med til at, jeg har taget en drastisk beslutning arbejdsmæssigt som har ændret mit liv og bragt mig hertil, hvor jeg er glad for at være. Jeg har også høstet mange erfaringer og resultater gennem mit arbejde som terapeut og coach. Udgangspunkt for mit virke er, ”at møde individet, hvor individet er”, for hermed at arbejde målrettet på at finde årsagen til blokeringer og fjerne dem. Når man fjerner roden til problemet, fordufter symptomerne herefter.

Nogle gange skal man hen til kanten inden man bliver klar over, at det er på tide at lave om på sit liv. Det kan være arbejdsmæssigt, privat eller en lille ting som at ændre på indgroede holdninger som fastlåser os. Fastlåshed får os til at se forhindringer i stedet for muligheder. Når der er et bump på vores vej, så skal vi betragte det som en udfordring, der vil have os til at stoppe op og reflektere over vores tilværelse.

Jeg har selv for mange år siden oplevet sådan et bump på min vej. I den forbindelse tog jeg på en arrangeret rejse til Sydfrankrig for at tænke klart og finde ud af, hvordan jeg kunne komme videre i mit liv. Det jeg blandt andet manglede på rejsen var den terapeutiske vinkel, hvor jeg kunne få nogle redskaber, som jeg kunne bruge når jeg kom hjem.  I en del år efter min rejse havde jeg et stort ønske om at kunne udbyde en terapirejse, som indeholder forskellige terapiformer for både krop, sind og sjæl.

Formålet med mit virke er, at hjælpe dem som er strandet i livet efter mødet med bumpet på vejen og har svært ved kan komme videre i livet. Min hensigt som behandler er, at hjælpe dig over bumpet igennem flere behandlingsmuligheder og terapiformer for at opnå de ønskede resultater.

Ny hjemmeside designet af Computerpeople
>