Træk Vejret – Syng Dig Sund

Minikursus v. Anne-Mette Strandgaard
Fredag kl. 16.00 – 16.45 i Laugsstuen

Vejrtrækning som kilde til en bedre hverdag.

Mange mennesker giver ikke deres vejrtrækning ret meget opmærksomhed. Det er noget kroppen tager sig af og som kører mere eller mindre af sig selv, men hvad kan man få ud af at give sin vejrtrækning et boost?

På minikurset  vil du få indblik i, hvordan du kan hjælpe og kontrollere dit åndedræt, så det er mest hensigtsmæssig for dig. Mange mennesker trækker kun vejret overfladisk og får derfor ikke det bedste resultat ud af iltningen af kroppen. Et korrekt åndedræt hjælper kroppen til at ilte cellerne og skaber bedre forhold for alle kroppens funktioner. Det reducerer stress, giver større overskud og er væsentlig ved fysisk og psykisk sygdom som lunge- og hjertesygdomme, angst, smerter mm.

Anne-Mette Strandgaard

er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og har skrevet speciale i sang for KOL-syge. Hun har arbedet med lungekor siden 2013 og har fået stort indblik i vejrtrækningens muligheder.

Til daglig arbejder hun med lunge- og hjertesyge under Den Rytmiske, Nordkraft og har opnået særdeles gode resultater med sine hold. Både med forbedret lungekapacitet og livskvalitet.