Få større bevægelighed og mere energi – workshop om Bowtech – bindevævsterapi

Workshop v. Maren Elsebeth Nielsen
Fredag kl. 13.00 – 13.45 i Kræmmerstuen

Kom og få en prøvebehandling med Bowtech, den blide behandling, hvor vi aktiverer bindevævet til at blive mere afslappet og flydende.
Du kan få større bevægelighed og mere energi.

Vi fortæller lidt historie om bowtech og om hvad behandlingen kan gøre for dig.

Maren Elsebeth Nielsen

Jeg er uddannet Nordlys massage terapeut på Nordlys Centeret. Her mødte jeg i 2002 en kvinde, der fortalte mig om Bowtechbehandlingen, og hun gav mig også en behandling. Jeg blev meget overrasket over, hvad en enkelt Bowtech behandling udrettede i min krop.I mange år havde jeg smerter i og omkring halebenet efter et styrt. Allerede efter de første bowtech greb begyndte en proces i min krop. Jeg mærkede en summen og snurren i mit haleben.Tidligere alternative behandlinger havde ingen effekt på smerterne i mit haleben; men efter Bowtechbehandlingen forsvandt smerterne fra halebenet.Jeg tilmeldte mig uddannelsen til Bowtech terapeut uden yderligere kendskab til behandlingsformen.Det viste sig at være enkel og nem at lære.Behandlingsformen er meget struktureret, og det tiltalte mig meget. Kroppens indre intelligens aktiveres, og kroppen bestemmer selv, hvad den kan og vil rette op på. Man kan behandle personer og dyr med alle former for diagnoser med få greb med sine hænder. Det er ganske enkelt, fantastisk.Jeg blev den første behandler i Sønderjylland, og efter nogle år som behandler med mange positive resultater ønskede jeg at videregive teknikken til andre interesserede.

Jeg deltog i alle videregående Bowtechkurser, og jeg fik mulighed for at følge forskellige instruktører, bl.a. fra England og Tyskland.Sideløbende tog jeg i 2010 og 2011 den Almen Voksenpædagogiske Grunduddannelse. Her udviklede jeg mine voksenpædgogiske kompetencer via teori og praktiske undervisningsopgaver.Den 31 maj 2011 blev jeg godkendt som Bowtech instruktør, og jeg blev en del at det internationale instruktør Team for B.T.A.A.Mit arbejde og engagement i Bowtechbehandlingen har ændret mit liv og min livskvalitet. Fra at stå i stampe har jeg i dag et aktivt og autentisk liv, og jeg håber meget, at jeg kan få mulighed for at videregive den originale Bowen terapi til endnu flere af jer, der kunne have lyst og mod på at lære behandlingsformen.