Maria Magdalene – inspirator og forløser – minikursus (1t 45min)

Minikursus v. Marianne Miravet Sorribes
Søndag kl. 15.00 – 16.45 i Bondestuen

Kom og hør Marianne fortælle om sin bog “Maria Magdalene og de ni portes visdom” og bliv inspireret til gennemgribende transformation gennem øvelser og meditationer forankret i Guddommelig Feminin Energi.

Kom og hør Marianne Miravat Sorribes fortælle om sin bog “Maria Magdalene og de ni portes visdom”, som udkom i efteråret 2017. Bogen tager udgangspunkt i det evangelie, der tilskrives Maria Magdalene og giver et bud på hvordan teksten kan bruges til indre åndeligt arbejde.

Bogen er opdelt i 9 kapitler – 9 porte, som alle indeholder og beskriver og giver redskaber til en mulig gennemgribende transformation.

På workshoppen vil Marianne gennemgå de ni porte og nogle af øvelserne fra bogen vil blive præsenteret og afprøvet sammen i praksis.

Marianne Miravet Sorribes

er spirituel psykoterapeut og healer og har siden 1981 beskæftiget sig fuldtids med menneskers potentialeudfoldelse. Ud over sin psykoterapeut-baggrund er hun også uddannet kinesiolog og har taget efteruddannelser i akupunktur, urtemedicin, meditation og healing.

Marianne har efteruddannet sig løbende, blandt andet er hun certificeret Council Guide fra Ehama Institute i New Mexico og har gennemført overbygningen Black Lodge gennem samme institut. Hun har derudover været på studieforløb i Thailand og Indien.

I forbindelse med udgivelsen af Mariannes bog “Maria Magdalene og de ni portes visdom” i efteråret 2017, åbnede hun i november det spirituelle institut “De Ni Porte”, som ligger i Hellerup. Her kan man modtage og deltage i bl.a. workshops, individuel terapi, guidede meditationer, fuldmåne- og fordybelsesnætter modtage behandlinger samt besøge den lille butik, hvor der sælges nøje udvalgte æteriske olier, spirituel litteratur, personligt kodede krystaller og sten, røgelse og andre produkter, som kan bruges i ens egen daglige praksis.