Hvor blev arbejdsglæden af?

Foredrag v. Bente Nørgaard
Fredag kl. 15.00 – 15.45 i Blue Water Lounge på 1. sal

“I Mystikkens Hus” byder jeg ind med foredrag med opskrifter og en snak om arbejdsglæde. Her går vi bag om, når den pludselig forsvinder, for den var der jo på et tidspunkt. Men noget opstod og arbejdsglæden forsvandt.

Når der opstår ubalance i livet, skal der skabes balance. Der skal både være balance i det økonomiske og det indre regnskab. Hvordan mestrer vi så den kunst i et dynamisk samfund i rivende udvikling, som nærmest føles som linedans, hvor fixpunktet flytter sig for hvert skridt, vi tager.

At mestre det, som livet byder i både med- og modgang, kan være en udfordring – særligt hvis pengene ikke rækker. Hvad skal der til for at skabe balance og få ro?

Et meningsfyldt liv giver jo mening.

Kom og styrk bevidstheden og hør mere om, robusthed, mod og meningsfyldt liv, som krydres med IKIGAI; den japanske hemmelighed & PERMA fra positiv psykologi, som er gode opskrifter til at bane din vej til et meningsfyldt liv med arbejdsglæde.

Bente Nørgaard

Jeg er økonomi- & erhvervscoach; arbejder i min egen virksomhed Nørgaard-Coaching, som jeg stiftede for 4 år siden. Her hjælper jeg andre med at få ro og tryghed omkring økonomien og de økonomiske overvejelser, som virksomheden og livet byder, fordi vejen til bundlinjen går via mennesker. Hjælper som uvildig sparringspartner, coach eller vejleder med at sætte handling bag via adfærd, kommunikation & økonomi. Der skal være balance både i det økonomiske og det indre regnskab. Jeg er certificeret coach og arbejdslystkonsulent, positiv psykologi vejleder og har mange års erfaring fra finansbranchen.