Lindring, heling – ro og glæde med TAT – minikursus

Minikursus v.  Else Baden-Jensen
Fredag kl. 13.00 – 14.45 i Glas Lounge på 1. sal

Kom og få helet det, der plager dig, og forhindrer dig i at være den bedste udgave af dig selv. Tag fat i et helt konkret problem eller i en drøm eller et håb for fremtiden eller i et ønske, du ikke har fået opfyldt. Mærk hvordan dette efter TAT-sessionen har åbnet sig, du har fået ro og måske er en retning dukket op – eller dit problem er helt fordampet.

TAT er en blid, effektiv og nem metode til forandring. TAT kombinerer det ubevidstes ressourcer med de spirituelle kræfter og sjælens visdom, så healings potentialet bliver potent, hjerte-rigtigt og samtidigt målrettet.

Når du laver TAT, skal du ikke fordybe dig i ubehagelige følelser eller erindringer – du kan slappe helt af og lade processen udfolde sig – du skal end ikke gøre dig umage. TAT-helingen er bevidsthedsgivende, så du undervejs får de indsigter, som forandrer og forløser dig og giver AHA’oplevelser.

Efter minikurset vil du kunne bruge TAT på dig selv.

Else Baden-Jensen

Else er en levende og underholdende kursusholder. Hun er certificeret TAT-instruktør og den eneste i Danmark, der må uddanne TAT-terapeuter. Else er også certificeret healer fra Ny Tids Shaman Marianne Lane. Hun er uddannet Tandlæge og har arbejdet som sådan i mange år, men koncentrerer sig nu om TAT og healing.