Det er i mørket, det største lys er – et foredrag om, hvordan skyggearbejde kan højne selvværdet og skabe kærligere relationer

Foredrag v. Karina Jørgensen
Søndag kl. 13.00 – 13.45 i PR electronics Lounge på 2. sal

”Enhver følges af en skygge. Og jo mindre denne er legemliggjort i individets bevidste liv, desto sortere og tættere er den.”
Ordene er psykiateren Carl Gustav Jungs for godt 80 år siden. Men hvordan hænger skygger sammen med selvværd, hvorfor giver det mening at give opmærksomhed til sine skyggesider, og hvordan kan skyggearbejdet bruges i praksis til at få bedre relationer?

Karina vil i sit foredrag føre dig gennem en personlig fortælling, hvor du bliver klogere på, hvordan du kan få et kærligere og lysere forhold til dig selv og andre – netop gennem mødet med mørket. Hun bruger selv skyggearbejde dagligt og sætter en ære i at gøre det komplekse så enkelt og konkret som muligt – fordi hun mener, selvudvikling skal leves i praksis.

Karina Jørgensen

Karina er skyggevejleder, sexolog og personlig mentor, har egen praksis og er partner i Bodysensestitute.