Brug Placeboeffecten aktivt til at mindske dine symptomer ved bl.a. kroniske sygdomme

Foredrag v. Lilian Sjøberg
Søndag kl. 12.00 – 12.45 i Blue Water Lounge – 1. sal

Hvad er Placeboeffekten egentligt og hvorfor driller den forskere i medicinske forsøg?

I dette foredrag sættes spørgsmålstegn ved de herskende postulater om årsagssammenhæng og sygdomme. Er de genetiske? Er de fysiske? Måske ligger svaret et andet sted. Du får biologens synsvinkel på menneskets udfordringer i den moderne verden og hvorfor vi bliver syge. Sløret bliver løftet for hvordan du kan få det bedre selvom du har udfordringer i dit liv af fysisk eller psykisk karakter.

Du får rokket ved din overbevisning om kroniske sygdom – er det tid til at slippe disse stramme diagnoser, hvor fremtiden er uden håb?
Du bliver udfordret – skal du være en mere aktiv spiller i eget liv og sundhed også selvom du ikke har diagnoser

Lilian Sjøberg

har samlet på postulater angående sygdomme og bruger sine naturlige evner som troubleshooter til at hjælpe folk med kroniske sygdomme til at få det bedre.

Lilian har i 5 år behandlet folk med kroniske sygdomme vha. “HOPE-coaching og terapi” og bl.a. klienter med Parkinsons sygdommen har fået gavn af hendes systematiske og vedholdende coaching. Ved nysgerrigt at holde fast i at “Hvis et symptom varierer i løbet af dagen, kan det da ikke være kronisk?!”, har hun skabt interessante resultater og færre symptomer hos folk med kroniske sygdomme.

Lilian er Biolog, Coach og EFT terapeut.