At male intuitivt – en indre rejse

v. Bierte Hee
Fredag kl. 13.00 – 13.45 i lokale Gunnar Nu 2 – følg de røde pile på gulvet

I intuitiv maling kan du male billeder fra dit indre univers. Vi er alle i besiddelse af en rig indre billedverden, og du behøver ingen tegnemæssige forudsætninger, for intuitiv maling er at male uden på forhånd at gøre sig tanker om motiv, farvevalg og komposition. I maleprocessen kan du fordybe dig i farvernes forunderlige verden. Farverne, som også i deres energifrekvens, korresponderer med dit energisystem.

Intuitiv maling er en sanseoplevelse, hvor du lader dig føre ind i dit indre kreative univers, som bare venter på at blive udforsket. Og dit indre barn, som er fuld af nysgerrighed og spontanitet, jubler over at få lov til at udfolde sig.

Intuitiv Maling handler om at turde overskride egne grænser, at give slip og give sig hen, og at lytte til hvad dit billede fortæller dig.
Metoden er effektiv til at skabe forandring og få større bevidsthed omkring dit liv og de valg du træffer. Intuitiv Maling kan derfor hjælpe dig til at udfolde dig kreativt i livet generelt, samt indfri personlige målsætninger.

Intuitiv maling er derfor en sjov, udfordrende og spændende metode til selvudvikling.

Bierte Camille Hee

Jeg har undervist i intuitiv maling siden 1997, og er uddannet psykolog og kunstterapeut.
I 2015 udgav jeg bogen “At male intuitivt – en indre rejse” på eget forlag.

Jeg er professionel kunstner og uddannet på kunstskolen Spektrum hos Thomas og Ingela Skytte, og medlem af billedkunstnernes forbund.