Mindful Circling

Minikursus v. Lærke Marie Trunjér og 
Maria Jalksø (tilmelding på stand nr. 103)
Søndag kl. 14.00 – 15.45 i Konferencelokalet på 1. sal – følg de røde pile på gulvet

Længes du efter dybere og mere levende relationer? Ønsker du at blive bedre til at mærke dig selv og forblive tro mod det der er sandt for dig?

Kom med til en nærværende og kærlig workshop, hvor vi sammen undersøger feltet imellem os gennem blide guidede øvelser.

Mindful Circling er en form for meditation i relationer og i grupper. Det er en nysgerrig og åben proces, hvor det der opstår i relationen fra øjeblik til øjeblik udforskes og undersøges.


Maria Jalksø

arbejder som psykoterapeut, stresscoach og mindfulnessinstruktør til hverdag. Oprindeligt er hun uddannet som cand.pæd.soc. fra Aarhus Universitet.

Lærke Marie Trunjér

arbejder til hverdag som privatpraktiserende psykolog og er udover at være uddannet psykolog uddannet Circling Facilitator og er ved at efteruddanne sig til spirituel integrativ krops- og psykoterapeut.