Sov dig sund og rask

Foredrag v. Laila M. Edsberg & Lise-Lotte Skovdal
Fredag kl. 17.00 – 18.00 VIP Lounge på 1. sal – følg de røde pile på gulvet

Kom til foredrag med to komplementære behandlere, der har gjort søvn til en passion.

Vi fortæller om, hvad vi ved fra videnskaben om søvn, og hvordan vi med naturlige midler kan få den bedste nattesøvn. 

Under foredraget vil du få indsigt i, hvorfor søvnen er så nødvendig, hvad symptomerne på søvnmangel er, og hvad du selv kan gøre for at få den søvn, du behøver. Lise-Lotte og Laila kombinerer den vestlige og den østlige medicin med stor indsigt i begge verdener.

Vil du have mere viden om, hvordan du trives bedst i din hverdag? Så er dette foredrag til dig.

Laila M. Edsberg

Jeg er uddannet Sygeplejerske (demenskonsulent), Coach, Zoneterapeut RAB og Biopat/ Naturopath I biologisk medicin (naturmediciner). 

Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg været fascineret af naturmedicinske og holistiske behandling former. Til dels også pga. de mange helbreds udfordringer jeg selv havde som barn og ung. Passionen er støt vokset i takt med, at jeg har fundet redskaber og løsninger for mig selv, senere også for mine klienter. Løsninger det etablerede system ikke har kunnet tilbyde. 

I min klinik Herlev Helsezone, behandler jeg mange former for ubalancer, særligt klienter med problematikker omkring hjernen, nervesystemet og immunforsvaret.

 Jeg er gift, mor til 3 yngre børn og vandrer, klatrer og dyrker yoga når familielivet tillader det. Jeg er pt. Formand for Foreningen for Praktiserende Biopater, Naturopather ibm og Phytoterapeuter.Jeg har mange års erfaring med praktisk og forskningsbaseret arbejde med kroppen som nøgle til bevidsthedsændring.
Jeg har en ph.d. i bodymind teknikker og har i en årrække arbejdet som lektor, nu lektor emeritus på Københavns universitet med kroppen som nøgle, energiøvelser (kropsbevidsthed og meditation) og fænomenologisk og kunstnerisk forskning.

Lise-Lotte Skovdal

Jeg er uddannet Zoneterapeut RAB, Bach terapeut og Biopat/Naturopath stud.

 Interessen for de komplementære behandlingsformer blev for alvor vakt, da jeg sammen med min familie boede 8 år i Kina. Senere valgte jeg at forfølge interessen med uddannelse og egen klinik. 

I min klinik i Lyngby, Genskab balancen, behandler jeg mange livsstilssygdomme, og derudover er mine specialer stress og angst, kvinder i menopause og hormonelle ubalancer generelt. 

Jeg er mor til 2 voksne børn og er fritidsbiavler. Jeg er aktiv i Forenede Danske Zoneterapeuter og underviser desuden i fremstilling af natur-cremer, sæber og salver.