At tappe ned i alt, du er – Intro til EFT, Matrix Reimprinting og Matrix Birth Reimprinting

Foredrag v.  Mette Barfoed
Fredag kl. 11.00 – 11.45 i  lokale Gunnar Nu 3

Med udgangspunkt i overbevisninger skabt i et traumatisk øjeblik tages du på en rejse ned i de dybere bevidsthedslag. Kærligt og blidt bliver du introduceret for EFT-tapping og herfra føres du endnu videre og får en taster på overbygningen Matrix Reimprinting, der skaber energetiske skift i et tempo, der er ganske enestående.

Du introduceres for Matrix Birth Reimprinting…. Hvordan er du kommet ind i verden? Hvordan var din fødsel? Hvad skabte du af overbevisninger i livmoder, under fødsel, ved fødsel… kan dette stadig influere på din måde at tænke og agere på i dag, og hvordan kan du ændre?

Således en appetizer på en række kursustilbud, hvor du kommer i kontakt med dine udfordringer og får mulighed for at transformere.
Sidder du fast i livet? Er du udfordret – Fysisk, mentalt? Har du prøvet at regne ud hvorfor? Har du været i behandling i din søgen efter svar?

I dette foredrag introduceres du for en kæde af metoder, der understøtter hinanden på allerkærligste vis og langsomt fører dig dybere ned i dine bevidsthedslag, hvor alle svar ligger. Vi går tættere på traumeterapien og ser på sammenhæng mellem overbevisninger og vores måde at tænke og agere på i livet. Hvordan vi beskytter os mod os selv, og hvordan vores måde at komme ind i livet influerer på vores nuværende liv. En inspirerende taster til dig, der gerne vil lære dig selv at kende.

Mette Barfoed

Udbyder kurser fra Energipsykologi Danmark. Hun er en ildsjæl, hvis hjerte i særdeleshed brænder for udfordrede børn og unge. Som mor til 2 døtre med handicaps og en lang række diagnoser blev hendes liv en lang søgen efter svar. Efter et liv med utallige kurser og uddannelser i ind- og udland mødte hun EFT og Matrix Reimprinting, og endelig faldt brikkerne på plads, da hun forstod, at svarene lå hos hende selv. I dag er Mette Danmarks eneste EFT-Matrix Reimprinting træner og udvikler af en lang række uddannelser, flere målrettet børn og unge – og ligeledes udvikler af den nye sundhedsfaglige grunduddannelse til EFTMR-terapeut. Mette er en intens foredragsholder, der taler fra hjertet.