Familieopstilling – lever du i skyggen af dit familietræ?

Foredrag v. Jena Maria Egeskov
Søndag kl. 14.00 – 14.45 i Lokale 2 på 1. sal

Familieopstilling er at opløse og hele dynamikken i familiesystemet. Her kan vi finde den indirekte eller direkte årsag til familiære eller personlige vanskeligheder, helbredsmæssige problemer, såvel som problemer i parforhold, arbejde og relationer i øvrigt. Det kan komme til udtryk gennem psykiske eller fysiske lidelser, sociale vanskeligheder, afhængigheds problemer, følelsen af ikke at høre til, skyldfølelse, traumatiske hændelser og meget andet. Alt sammen mønstre, vi føler os ufrie overfor, men alligevel ikke har kunnet ændre. Det vil sige, at de har deres oprindelse i familien som et energetisk netværk på tværs af tid og rum. Så måske er du bærer af diverse problematikker, der ikke hører til dig. Kom og oplev/hør hvordan vi er forbundet til vores familier, og hvad vi kan gøre ved det.
Desuden er spirituelle opstillinger en mulighed gennem denne fantastiske metode.
Jeg glæder mig til at møde dig. <3

Jena Maria Egeskov

Jeg har arbejdet med familieopstilling siden 2008, og har gennem årene eksperimenteret og udvidet opstillingerne til også at omhandle spirituelle opstillinger.

Jeg er desuden uddannet som Psyko Spirituel Vejleder (Deva) for 20 år siden og overtog uddannelsen i 2005. Ud over den 3-årige Spirituelle Psykoterapeut uddannelse, uddanner jeg også terapeuter/behandlere i spirituelle metoder og sessioner i 1-årige forløb, samt har udviklingsgrupper – også både i Slagelse og København.