Kunstig intelligens: Dominans, underkastelse og det midt imellem

Foredrag v. Johan Tino Frederiksen
Lørdag kl. 17.00 – 17.45 i Lokale 4 på 1. sal

Foredraget giver en opmærksom på den del af os som handler på autopilot. Du går fra dette foredrag med en endnu større lyst – og mod – til at “hoppe ud af rillen” og vælge det som bibringer liv og glæde til dig selv og dine omgivelser.

En lang række af forskere og videnskabsfolk har trådt frem og givet advarsler i forhold til udviklingen i kunstig intelligens (AI) og alligevel lader det ikke til at “toget” har sænket farten. Tværtimod. Hvor er vi på vej hen? Hvor meget er vi allerede under indflydelse af AI? Foredraget tager afsæt i en overbevisning om at bevidsthed om en uheldig indflydelse er første forudsætning for frigørelse fra den.

Johan Tino Frederiksen

har som softwareingeniør udviklet talegenkendelsessystemer, og tidsskriftet PhysicaPlus har publiceret en artikel om et kunstig intelligens system han har udviklet i den forbindelse. Arbejdet som ingeniør – i en streng logisk verden – har givet det nødvendige afsæt til en helhjertet dedikation til sundhed i krop, sind og ånd og han arbejder i dag som daglig leder i det spirituelle fitnesscenter Tinkuy i indre København.