Middagsmeditation Chi gong, Yoga, sakral dans og nadver

v. Folkekirkens præster i lokale Broen på 1. sal

Tema:
Chi gong – fredag kl. 12.00 – 12.45 
Yoga
– lørdag kl. 12.00 – 12.45 
Sakral dans
– lørdag kl. 15.00 – 15.45 
Nadver
– søndag kl. 12.00 – 12.45 

Ånd har krop – det er overskriften på folkekirkens stand på Krop-Sind-Ånd messen i Aalborg 2026. For det åndelige og det kropslige hænger tæt sammen.

Kirken er måske mest kendt for at sige omvendt: Krop har ånd. Og fokusere på det åndelige. Men når vi vender det om, får vi blik for, hvad kroppen betyder for ånden.

Når vi inddrager kroppen i gudstjeneste, meditation og bøn tilføjer vi det åndelige en ekstra dimension. Får andre erfaringer af Gud og det åndelige. Det har den kristne kirke gjort siden begyndelsen: Nadveren, som er et helt centralt sakramente, er et godt eksempel. Og pilgrimsvandring.

På Krop Sind Ånd messen i Aalborg i år tilbyder folkekirken kropslig bøn i form af Chi gong, Yoga, sakral dans og nadver.

Folkekirkens præster

Du kan også besøge stand 6 og få en kop kaffe og en snak om, hvordan folkekirken kan møde dig i din åndelige søgen.